Find tøj til festen
Illustration: Scott Greer
Jeg var fristet til at følge med strømmen, men så indså jeg, at jeg var nødt til at være et eksempel.
Da jeg var teenager, var det sommetider svært at efterleve evangeliet. I det område, hvor jeg boede, var der ikke mange kirkemedlemmer, og mine venner, som ikke var medlemmer af Kirken, gjorde det sommetider svært for mig at blive på det rette spor.
»Du burde tage denne her på, den fremhæver din øjenfarve,« sagde en af mine venner til mig før en fest. Hun holdt en kjole op, som hun ville lade mig låne, men den havde ingen ærmer. Jeg besluttede mig for at tage kjolen på med en jakke over.
Da jeg kom til festen, var der ingen andre, der bar kjoler med ærmer, og jeg følte, at jeg skilte mig ud. Da jeg begyndte at få det varmt, sagde mine venner, at jeg bare kunne tage jakken af, og at jeg alligevel ville se bedre ud.
Ligesom jeg skulle til at lægge jakken, huskede jeg min patriarkalske velsignelse. I min velsignelse stod der, at jeg ville få mange fristelser, og hvis jeg faldt, ville mange personer følge mig. Da indså jeg, at jeg var nødt til at blive på det rette spor – ikke blot for min egen skyld, men også for dem, der så op til mig. Jeg besluttede mig for at beholde jakken på.
Nogle gange gjorde folk grin med mig, fordi jeg ikke gjorde de ting, som alle andre gjorde. Men jeg forblev stærk og blev velsignet for det. Jeg fandt senere ud af, at mange mennesker havde set op til mig. Nogle af mine venner fortalte mig endda, at de respekterede mig for at følge mine standarder. De undskyldte for at have gjort grin med mig, da jeg ikke ville gøre de ting, som alle andre gjorde i high school.
Fordi jeg fulgte Kirkens standarder og prøvede at være et godt eksempel, var jeg i stand til at få missionæroplevelser og undervise andre i evangeliet. Jeg ville ikke have været i stand til at påvirke andre, hvis ikke jeg var blevet på det rette spor.