Almas Bog: Lektioner til vor tid
Nefitterne udholdt trofast prøvelserne på deres tid og vidnede om, at Herren giver de velsignelser og den beskyttelse, som vi har brug for, så vi med succes kan imødekomme vor tids udfordringer.
Mod slutningen af kong Mosijas regeringstid foreslog han, at kongedømmet blev erstattet af et dommersæde, der blev valgt af folket. Det nye system skulle baseres på gudgivne love, der skulle administreres af dommere, som var blevet valgt af folket.
Det nye system hvilede på princippet om handlefrihed – den enkelte påtog sig ansvaret og stod selv til regnskab for at handle i overensstemmelse med loven frem for, at en konge gjorde. Eftersom »det er ikke almindeligt, at folkets stemme ønsker noget, der strider mod det, der er ret« (Mosi 29:26), så ville dette system give en større garanti for beskyttelse af folks rettigheder og samfundets grundlæggende retfærdighed.
Som svar på Mosijas forslag blev folket »overordentlig ivrige efter, at enhver skulle have den samme mulighed over hele landet; ja, og enhver gav udtryk for sin villighed til at svare for sine egne synder« (Mosi 29:38).
Almas bog indeholder en beretning om folket over den 40-årige periode, der fulgte, efter at folket var gået over til det nye system. De sidste kapitler i Almas optegnelser, kapitel 43 til 62, beretter om en periode med intense udfordringer og prøvelser. I løbet af denne korte nittenårige periode oplevede folket interne politiske udfordringer, trusler udefra og næsten konstant væbnet konflikt.
To gange var styret truet indefra af mænd, der ønskede at gøre sig selv til konge og berøve folket rettigheden til at vælge deres ledere og til at tilbede frit. Samtidig skulle folket forsvare sig mod flere udefrakommende angreb fra lamanitterne, der var fast besluttede på at ødelægge det nefitiske styre og tvinge nefitterne i trældom.
Selvom det ikke står nævnt direkte, så har den økonomiske uro, der fulgte som resultat af disse forskellige udfordringer, uden tvivl været en væsentlig udfordring for folket. Mormon, der sammenfattede denne hellige optegnelse, følte sig tilskyndet til at give en detaljeret redegørelse fra denne periode. Faktisk ville Mormons Bog bestå af over 2.500 sider, hvis han havde inkluderet lignende detaljer fra resten af nefitternes 1.000-årige historie!
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) har sagt:
»Mormons Bog … er skrevet til vor tid. Nefitterne har aldrig haft bogen; det har oldtidens lamanitter heller ikke. Den er bestemt til os … Under inspiration af Gud, der ser alle ting fra begyndelsen, forkortede [Mormon] århundreders optegnelser og udvalgte blandt dem de fortællinger, taler og begivenheder, der ville være os til størst gavn …
Vi må hele tiden spørge os selv: ›Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af dette, der kan hjælpe mig i mit liv her og nu?‹«1
I dag møder sidste dages hellige over hele verden mange af de samme udfordringer, som nefitterne gjorde på deres tid. Dette gælder bl.a. forsøg på at fratage medlemmer retten til at tilbede og forsvare sager, der er vigtige for det samfund, vi lever i. Nogle sidste dages hellige har oplevet trusler om udefrakommende angreb og konflikter med kræfter, der ønsker at ødelægge deres nationer og frihedsrettigheder.
Heldigvis var nefitterne ved store anstrengelser, opofrelse og hjælp fra Herren i stand til at overvinde deres udfordringer. Nogle få eksempler, der viser, hvordan de på succesrig måde mødte deres udfordringer, kan give os vejledning og mod til at imødekomme udfordringer i vor tid.
1. Fasthold de rette ønsker og motiver.
De retfærdige nefitter kunne i alle deres udfordringer hente styrke i kendsgerningen, at de handlede ud fra de rette motiver. Deres eneste hensigt var »at forsvare sig selv og deres familier og deres jorder, deres land og deres rettigheder og deres religion« (Alma 43:47). Deres ønske var at bevare deres handlefrihed – retten til at handle i retfærdighed og stå inde for deres egen opførsel – i stedet for at en konge skulle bestemme deres opførsel. Deres forehavende var at bibeholde lighed ved lov, især deres ret til at tilbede Gud og bevare deres kirke (se Alma 43:9, 45).
Der har altid været og vil altid være magter i samfundet, der søger at manipulere med den offentlige mening for at kunne opnå personlig vinding. Der ligger en fristelse i at antage deres motiver og vende konflikten til en magtkamp. Det har altid været Herrens vilje, at man handler på baggrund af rene ønsker og motiver, hvilket nefitterne gjorde. Dette gjorde, at de kunne hente styrke fra himlens kræfter til at overvinde deres udfordringer »i Herrens styrke« (Alma 46:20; se også Alma 60:16; 61:18).
Som svar på de udfordringer vi møder i dag, må vi på samme måde konstant ransage vores hjerte for at sikre, at vore ønsker og motiver er rene og baseret på Jesu Kristi evangeliums principper. Hvis vi handler (eller manipulerer andre til at handle) i selviskhed for at opnå personlig vinding eller for at nedgøre andre, så står vi uden den nødvendige himmelske hjælp til at stå imod vore udfordringer.
2. Vær venlig og gavmild mod de mindre heldigt stillede.
Da deres tidligere fjender, Anti-Nefi-Lehi-folket, blev truet med udryddelse, vedtog nefitterne at forære dem et sted, hvor de kunne bo og opbygge et nyt liv samt give dem beskyttelse (se Alma 27:21-22; 43:11-12). Eftersom Anti-Nefi-Lehi-folket havde indgået en pagt om aldrig at gribe til våben, gav de derfor i stedet »en stor del af deres gods til at forsørge« (Alma 43:13) den nefitiske hær i de kritiske tider. Ikke desto mindre findes der ingen optegnelser, der indikerer andet end at nefitterne behandlede disse immigranter med respekt og kærlighed på trods af, at de må have været et nemt politisk mål for dem, der ønskede at ophidse til splid.
Den venlighed, som nefitterne viste Ammons folk, som de sidenhen blev kaldt, blev gengældt og bidrog i sidste instans til dannelsen af en af de mest inspirerende militære brigader i optegnet historie – de 2000 tapre krigere. Besynderligt nok kan disse unge mænds tjeneste have været nøglen til bevarelsen af det nefitiske samfund fra en tidlig udryddelse.
I tider præget af interne stridigheder, udefrakommende angreb og økonomiske udfordringer er der en tendens til at blive negativ over for mennesker, der »ikke er som os.« Det er nemt at være kritiske over for dem og dømme dem. Man kan stille betvivle deres loyalitet og værdi i samfundet og deres indflydelse på vores økonomiske velfærd. Disse negative reaktioner er ikke i overensstemmelse med Frelserens formaning om at elske sin næste som sig selv, og de skaber polarisering, strid og isolation. Hvis ikke Ammons folk var blevet budt velkommen i det nefitiske samfund, så kunne det have skabt modvilje frem for taknemlighed i den opvoksende generation. I stedet for at have frembragt 2000 trofaste krigere, så kunne den nye generation være blevet fremmedgjort og havde tilsluttet sig lamanitterne igen.
Villighed til at være kærlige og gavmilde mod de trængende var en vigtig faktor i bevarelsen af den nefitiske nation og berettigede nefitterne til himlens velsignelser i deres alvorlige stund. Guds folk har brug for sådanne velsignelser i dag.
3. Lyt til og følg inspirerede ledere.
Herren kendte til de udfordringer, som nefitterne ville møde, og han oprejste inspirerede ledere til at hjælpe dem med at møde de udfordringer. Hærføreren Moroni var kriger, men blev inspireret til at beskytte sit folk ved at berede brynjer, armskjolde, skjolde til at beskytte hovedet med samt tykke klæder (se Alma 43:19). Som resultat klarede nefitterne sig langt bedre i kamp end lamanitterne (se Alma 43:37-38). Senere foranledigede Moroni, at hans hære skulle begynde at grave jorddynger op rundt om alle deres byer, og på toppen af disse jordvolde skulle der bygges tømmerkonstruktioner og konstruktioner af spidse pæle (se Alma 50:1-3). Disse inspirerede forberedelser hjalp med at beskytte nefitterne mod udryddelse.
Mens Moroni gjorde forberedelser til krig, prædikede Helaman og hans brødre Guds ord og opfordrede folket til retfærdighed, så Herrens Ånd kunne vejlede og bevare dem. Ved at lytte til ledernes timelige og åndelige vejledning blev nefitterne bevaret. Kun når der opstod interne stridigheder og folket nægtede at give agt på inspirerede advarsler, oplevede de tilbagegang og lidelse.
Vi er velsignede med at leve i en tid, hvor Herren har kaldet levende profeter, seere og åbenbarere til at advare os og vejlede os til at berede os på vor tids udfordringer. I 1998 gav præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) inspirerede instruktioner og advarsler til Kirkens medlemmer:
»Tiden er inde til at sætte vores hus i orden.
Der er mange af vore medlemmer, hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogle på lånte penge …
Verdensøkonomien er en skrøbelig ting … Der er et varsel om uvejr forude, som vi gør klogest i at give agt på.«2
Jeg talte for nylig med en mand, der havde hørt præsident Hinckleys ord og Åndens tilskyndelser. Han og hans hustru besluttede at afvikle deres investeringer, betale gælden af på deres hus og komme ud af gæld.
I dag er den mand uafhængig af andre. Den økonomiske nedtur, der fulgte, påvirkede hans familie meget lidt. Faktisk gjorde hans uafhængighed det muligt for ham og hans hustru at tjene på mission.
Præsident Thomas S. Monson er blevet oprejst til vor tid. Hans liv og lærdomme er det budskab, som Gud har sendt til at beskytte og velsigne os i vor tid. I en tid, hvor mange bekymrer sig over, hvad de ikke har, belærer præsident Monson os om, at vi bør være taknemlige for de mange velsignelser, som Herren har skænket os. I en tid, hvor mange fokuserer på deres egne problemer, opfordrer præsident Monson os til at række ud og frelse og glemme os selv ved at velsigne andre. Ved at give agt på præsident Monsons vejledning vil vores familie få den åndelige beskyttelse og de velsignelser, som vi har brug for i vor tid.
Jeg er taknemlig for at leve i en tid, hvor evangeliet er blevet gengivet. Jeg er taknemlig for, at Herren har beredt Mormons Bog til vor tid. Nefitterne udholdt trofast prøvelserne på deres tid og er vidner om, at Herren vil give de velsignelser og den beskyttelse, som vi har brug for, så vi med succes kan imødekomme vor tids prøvelser.