Kirkeledere taler om »fremskyndelsen af værket«
Midt i forandringer, der kræver, at sidste dages hellige teenagere spiller en større rolle i missionsforberedelser, slægtsforskning og tempeltjeneste samt i undervisningen om søndagen, siger ledere, at Kirkens unge er blevet »kaldet til handling« og bliver bedt om at »rejs[e sig], og lad[e deres] lys skinne« (L&P 115:5).
Ændringerne gør én ting klart: »Herren har noget, han ønsker at gøre,« siger ældste Paul B. Pieper fra De Halvfjerds.
Ældste Pieper, fungerende leder for afdelingen for præstedømmet, har for nylig deltaget i en rundbordssamtale hos Kirkenyt angående de ændringer, der vil påvirke de unge på mange områder. Ydermere deltog ældste Allan F. Packer fra De Halvfjerds og leder for slægtshistorisk afdeling, ældste William R. Walker fra De Halvfjerds og leder for tempelafdelingen, ældste W. Craig Zwick fra De Halvfjerds og assisterende leder for missionsafdelingen, ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds og kommissær for uddannelse i Kirken, ældste Dennis C. Brimhall, områdehalvfjerdser og leder for slægtshistorisk afdeling, samt Linda K. Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident.
Med henvisning til den lavere alder, hvor unge mænd og unge kvinder kan påbegynde deres mission, de nye undervisningsmaterialer for de unge og brevet fra Det Første Præsidentskab, der beder de unge om at engagere sig i slægtsforskning og tage familienavne med til templet, sagde ældste Pieper, at han ikke så »de tre emner i forening« før konferencen. »Jeg husker, at jeg tog til konference … og spurgte mig selv: ›Hvordan kunne alt dette sættes i forbindelse med hinanden?‹ Det var tydeligt, at Herrens hånd var med i det.«
Ældste Zwick sagde, at Herrens ord er tydelige: »Jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde« (L&P 88:73). »Herren selv tager teten her,« tilføjede han. »Jeg tror ikke, der er en generation af unge, der nogensinde er blevet så forberedt til undervisningsmaterialet, som de unge er det i dag. Jeg tror ikke, der nogensinde har været en gruppe unge, der har udført så mange dåb eller flere ordinancer for de afdøde … eller der har været så tæt på tempeltjeneste og alle dens facetter, som denne gruppe. Alt dette forbereder dem så afgjort til en mission og lægger en sikker grundvold for yderligere ansvarsopgaver i årene efter deres mission.«
Det er et meget betydningsfuldt budskab, Gud har betroet sine unge, sagde ældste Brimhall.
»Når Herren gør noget, falder alt på plads til rette tid, og det er det, der sker her,« sagde ældste Johnson og bemærkede, at de, der arbejder på det nye materiale til de unge, ikke vidste, at der ville komme en ændring i alderen for, hvornår missionærer kan begynde at tjene.
Ældste Walker talte om brevet fra Det Første Præsidentskab, der opmuntrede de unge til at udføre deres slægtsforskning og tage disse navne med til templet. »Det, at de unge har mulighed for deres egen tempelanbefaling til begrænset brug … har virkelig været vidunderligt,« sagde han. »De unge er ivrigt engagerede i at udføre værket i templet og forstå læren … Det hjælper dem virkelig til at forberede sig åndeligt på alle disse pragtfulde oplevelser, der venter dem forude.«
Ældste Packer sagde, at han for nylig havde hørt om en ung pige, der stod og bar sit vidnesbyrd om slægtsforskning. »Det er meget sjovere end det, de ældre mennesker sagde, det ville blive,« sagde hun.
»Det er profeten Elias’ ånd,« sagde ældste Walker. »Det er at vende børnenes hjerte til fædrene og fædrene til børnene.«
Ældste Packer tilføjede, at slægtsforskningen vil ændre den måde, hvorpå de unge træffer beslutninger, og hvordan de har det med udfordringer. Han sagde, at de måske tænker: »Hvis bedstefar gjorde det her, så kan jeg også.«
Han forklarede, at en tempelpræsident havde fortalt, at da de unge var stedfortrædere i dåben for et tilfældigt navn, kom de smilende op, men »da de gjorde det for en forfader, havde de tårer i øjnene. De følte noget dybere. De følte noget mere.«
At hjælpe de unge til at få et perspektiv er et af målene med de nye undervisningsmaterialer – hvor hjælpekilder til læring erstatter lektionshæfter, sagde ældste Pieper. Undervisningsmaterialet giver de unges undervisere mulighed for at afgøre, hvad de skal medtage i hver søndagslektion for at forberede de unge til templet, slægtsforskning og mission.
»Den nye missionærskole er i hjemmet,« sagde ældste Packer. »Det nye slægtshistoriske center er i hjemmet. De nye undervisningsmaterialer skal hjælpe både de unge og forældrene i den opgave.«
Budskabet til forældrene er, at »kirkelederne stoler på jer som forældre og stoler på disse unge mænd og unge piger, der opfostres i jeres hjem,« sagde ældste Zwick.
Alle forandringerne flytter »Kirken derhen, hvor den skal være, hvor det er profeteret, den skal være,« sagde ældste Johnson. »Herren ved, hvad fremtiden bringer, og … dette er blot en af de mange ting, han gør for at fremme riget, for at få det til at rulle frem.«
Ældste Pieper sagde, at når han tænker over alt det, der skete under generalkonferencen i oktober, ser han »en profet med nøgler, der åbner dørene på vid gab og siger: ›Værsgo.‹ Vi opfordrer jer til at komme og engagere jer i dette værk. Nu er det Herrens tid. Det ved vi alle. Vi mærkede det alle. Kirken mærker det. Selvfølgelig vil det virke.«
Kirkeledere er enige om, at Herren fremskynder sit værk, og at Kirkens unge er blevet kaldet til handling.
Foto med tilladelse fra Kirkenyt