Tjeneste i Kirken
Hjælp dem med handicap
Da Lynn Parsons blev kaldet som handicapspecialist i Hurst Stav i Texas, havde hun et ønske om at udfylde sin kaldelse på en måde, der kunne velsigne medlemmerne i hendes stav, især medlemmer med handicap og deres familier.
En af de første ting, som Lynn gjorde, var at gennemgå informationer omkring sin kaldelse på LDS.org (lds.org/callings/disability-specialist), og hun brugte Håndbog 2: Forvaltning af Kirken til at sætte sig ind i Kirkens officielle retningslinjer omkring personer med handicap. The Disability Resources website (Kirkens hjemmeside med information om og for medlemmer med handicap) (lds.org/disability) var også en hjælp. Den hjalp hende med at få forståelse for forskellige handicap og tjente som en ressource, hun delte med medlemmerne i sin stav.
I Håndbog 2 står der: »Biskoprådet eller stavspræsidentskabet kan kalde en handicapspecialist i menigheden eller i staven til at hjælpe enkeltpersoner og familier.«1 LDS.org giver yderligere information om denne kaldelse og forklarer, at »handicapspecialistens rolle er at lette og øge deltagelse – indbefattet kirkemedlemmer med handicap.«2
Med denne forståelse fortæller Lynn, at hun gerne ville »hjælpe lederne med at opfylde deres kaldelse ved at finde de redskaber, de behøvede for at kunne tjene medlemmer med handicap.«
Lynn fandt også informationer fra forskellige samfundskilder på nettet og fra medlemmer i menigheden og i staven, der havde en baggrund med at hjælpe mennesker med handicap. Lynn bruger disse kilder, når hun skal finde en løsning på nogle af de udfordringer, som ledere og familier i hendes stav møder. Hun ved ikke altid, hvor hun skal lede efter information eller hjælp, »men hvis man virkelig søger svar gennem bøn,« siger hun, »bliver man inspireret til at lede de steder, hvor man kan finde svar.«
Forståelse for behov
Lynn prøver også på at få en forståelse for de handicaprelaterede behov, som lederne i hendes område har. For at kunne gøre dette, bad hun sine stavsledere om at sende et brev til biskopperne, hvori de blev informeret om hendes kaldelse, og om at hendes hjælp var til rådighed. Hun mødtes også med stavens primarypræsidentskab for at få kendskab til deres udfordringer, og planlagde møder med andre grupper af ledere. »Jeg ville gerne sprede ordet,« siger hun. »Jeg ville gerne have, at folk ved, hvor de kan finde hjælp.«
Ved at lade stavens medlemmer vide, at hun var klar til at tjene, fik Lynn hurtigt mulighed for at hjælpe ledere. Kun få måneder efter at være blevet kaldet som handicapspecialist, blev hun indbudt til at tale til et menighedsråd om kendetegnene ved et bestemt handicap. Hun tjente på andre måder, såsom at hjælpe en lærer med at forstå, hvordan man underviser et autistisk barn og foreslog, at man kaldte en assisterende primarylærer, så et barn med et handicap kunne deltage i klassen.
Lynn planlægger fremadrettet at hjælpe ledere med at opfylde deres kaldelse. Idet hun gør dette, hjælper hun medlemmerne i sin stav med at følge Kristi eksempel på at elske og række ud til andre, deriblandt dem med handicap.
Illustreret af Beth M. Whittaker