Ni principper til et vellykket ægteskab og en vellykket familie
Amy Adams fra Washington i USA forsøgte at beslutte, hvilke aktiviteter der ville være til størst gavn for hendes tre små børn, da en samtale med hendes mor fik hende til at ændre mening. »Hvad, hvis du nu gav dine børn noget, som var bedre end en sportsgren eller dans?« spurgte Amys mor. »Hvad nu, hvis de lærte at føle Ånden mere ved at blive hjemme?« Så mindede hendes mor hende om det, som præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, havde sagt om kraften ved at fokusere på livets grundlæggende forhold (se fx »Det, der betyder mest«, Liahona, nov. 2010, s. 19-22).
Amy og hendes mand, Brett, bad om det og grundede over dette råd og følte begge, at det ville være en god idé for deres familie at bruge mere tid sammen i hjemmet. I et år gav de afkald på dans og sportsgrene; i stedet forberedte de måltider, lærte primarysange, tog på museer og legede udenfor. »Vore børn blev i stand til at føle Ånden … fordi vi tog os tid til at stoppe op og lytte,« fortæller Amy. Vores børn bliver måske ikke de bedste til sport eller dans, siger hun, »men de har et vidnesbyrd om Frelseren.«
Amy og Brett bad om at vide, hvordan de personligt skulle følge vejledningen fra nutidige profeter, og dette gjorde dem i stand til at modtage inspiration for deres familie. Amy fortæller, at denne inspiration ledte hende til »hendes stolteste øjeblikke som mor.«
I »Familien: En proklamation til verden« har nutidige profeter opridset ni grundlæggende principper til styrkelse af familier, der er centreret omkring evangeliet: »Vellykkede ægteskaber og familier bygges på og fastholdes ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser« (Liahona, nov. 2010, s. 129). Gennem følgende lærdomme fra Kirkens ledere, eksempler fra Jesu Kristi liv samt billeder, ser vi nærmere på disse ni principper og på de måder, hvorpå vi kan anvende dem.
Tro
»Tro [er] den tillid til Jesus Kristus, som får et menneske til at adlyde ham.«
Guide til Skrifterne, »Tro«, på scriptures.lds.org/da.
Fra Kirkens ledere
»Som forældre har vi fået en befaling om at lære vore børn ›at forstå læren om … tro på Kristus, den levende Guds Søn‹ (L&P 68:25) …
Der er intet andet, som vi kan være fuldstændigt sikre på. Der er intet andet fundament i livet, der på samme måde kan bringe fred, glæde og håb. I usikre og svære tider er tro virkelig en åndelig gave, som er vores yderste indsats værd. Vi kan give vore børn uddannelse, undervisning, sport, kunst og materielle goder, men hvis vi ikke giver dem tro på Kristus, har vi givet meget lidt.«
Ældste Kevin W. Pearson fra De Halvfjerds’, »Tro på Herren Jesus Kristus«, Liahona, maj 2009, s. 38.
Bøn
»Bøn er handlingen, gennem hvilken Faderens og barnets vilje bringes i overensstemmelse. Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag, men at sikre os selv og andre mennesker de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i.«
Guide til Skrifterne, »Bøn«.
Fra Jesu Kristi liv
Da Frelseren afsluttede den første dag af sin tjenestegerning hos nefitterne, så han på folkets ansigter og så, at »de var rørt til tårer og så vedholdende på ham, som om de ville bede ham om at blive lidt længere hos sig.« Han blev fyldt af medfølelse og sagde: »Har I nogen blandt jer, som er syge? … Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem.«
Mængden kom frem med deres syge, og Jesus helbredte dem hver og en. Og de knælede alle – 2500 mænd, kvinder og børn – ned for Jesu fødder og tilbad ham.
Frelseren befalede dem, at de små børn skulle bringes til ham og befalede, at mængden skulle knæle. Han knælede ned blandt børnene og begyndte at bede. Folket blev overvældet af glæde efter at have hørt hans bøn, og de bar dette vidnesbyrd: »Aldrig før har øjet set, ej heller har øret hørt så store og vidunderlige ting, som vi så og hørte Jesus sige til Faderen« (se 3 Ne 17:1-17).
»Når et menneske omvender sig, vender det sig fra det onde og bringer sit hjerte og sin vilje i harmoni med Gud.«
Guide til Skrifterne, »Omvendelse«, på scriptures.lds.org/da.
Fra Kirkens ledere
»I dag er altid en bedre dag at omvende sig end en hvilken som helst i morgen …
Selv om vi skulle opnå tilgivelse på et senere tidspunkt, kan Herren ikke genskabe den gode påvirkning, som vores omvendelse i dag kunne have haft på dem, vi elsker og skal tjene. Dette er især af særlig betydning for forældre til små børn. I de spæde år gives der muligheder for at forme og opmuntre ånder, muligheder, der måske aldrig kommer igen. Men selv den bedstefar, der måske har forpasset sådanne muligheder med sine egne børn, kan måske ved at vælge at omvende sig i dag gøre det for sine børnebørn, som han engang kunne have gjort for deres forældre.«
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab »Udsæt ikke din omvendelse«, Liahona, jan. 2000, s. 40.
Tilgivelse
»Tilgivelse har … som regel én af to betydninger: (1) Når Gud tilgiver et menneske, annullerer eller frafalder han den straf, som mennesket er hjemfalden til på grund af synden … (2) Når mennesker tilgiver hinanden, behandler de hinanden med Kristuslignende kærlighed.«
Guide til Skrifterne, »Tilgivelse«, på scriptures.lds.org/da.
Fra Jesu Kristi liv
En farisæer ved navn Simon indbød Frelseren til middag. Mens de spiste, kom en kvinde, som var kendt i byen som en synder, hen til Jesus og stod i nærheden og græd. Hun knælede ved Frelserens fødder og vaskede dem med sine tårer, tørrede dem med sit hår og salvede dem med olie. Simon så på kvinden og tænkte: »Hvis denne mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham.«
Frelseren vendte sig så mod Simon og fortalte ham en lignelse:
»En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds.
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld.«
Så spurgte Jesus Simon: »Hvem af [skyldnerne] vil så elske [pengeudlåneren] mest?« Simon svarede, at det nok var skyldneren, der blev eftergivet den største gæld. Jesus vendte sig så mod kvinden og sagde til Simon: »Ser du denne kvinde? … Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Så lovede han kvinden: »Dine synder er tilgivet … din tro har frelst dig. Gå med fred!« (se Luk 7:36-50).
Fra Kirkens ledere
»Husk, at himlen er fyldt med dem, der har dette til fælles: De er blevet tilgivet. Og de tilgiver.«
Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 77.
Respekt
»Det at man vurderer nogen højt.«
Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 11. udg., 2003, »respect«.
Fra Kirkens ledere
»Når vi har prøvet meget og har vandret vidt omkring og har set, hvor flygtig og til tider hvor overfladisk meget af verden er, så vokser vores taknemlighed for privilegiet ved at tilhøre noget, vi kan regne med – hjemmet, familien og loyalitet hos vore kære. Vi erfarer, hvad det betyder at være knyttet sammen af pligt, respekt og tilhørsforhold. Vi lærer, at intet fuldt ud kan erstatte de velsignede bånd i familien …
Brødre, lad os behandle vores hustru værdigt og respektfuldt. Hun er vores evige partner. Søstre, ær jeres mand. Han har brug for at høre venlige ord. Han har brug for et venligt smil. Han har brug for et varmt udtryk for sand kærlighed.«
Præsident Thomas S. Monson, »Et kærligt hjem – vejledning fra vores profet«, Liahona, aug. 2011, s. 4.
Kærlighed
»Dyb og inderlig hengivenhed og ømhed … Det største eksempel på Guds kærlighed til sine børn ses i Jesu Kristi altomfattende forsoning.«
Guide til Skrifterne, »Kærlighed«, på scriptures.lds.org/da.
Fra Jesu Kristi liv
Aftenen før sin korsfæstelse og timer før smerten i Getsemane, fejrede Jesus Kristus en sidste påske med sine apostle. De havde spist, »og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen … og han elskede dem indtil det sidste.« Frelseren rejste sig fra middagen og bandt et klæde om sig. Han fyldte et fad med vand og vaskede sine disciples fødder. Da han var færdig, gav han dem en ny befaling:
»Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden …
Deraf kan alle vide, at I er mine disciple« (se Joh 13:1-5, 34-35).
Fra Kirkens ledere
»Forældre, hvornår har I sidst oprigtigt udtrykt jeres kærlighed til jeres børn? Børn, hvornår har I sidst fortalt jeres forældre, at I elsker dem?
Vi ved allerede hver især, at vi bør fortælle de mennesker, vi elsker, at vi elsker dem. Men det, vi ved, afspejler ikke altid det, vi gør. Vi føler os måske usikre, kejtede eller måske endda en smule forlegne.
Som Frelserens disciple stræber vi ikke blot efter at vide mere. Vi har snarere brug for konsekvent at gøre mere af det, som vi ved, er rigtigt og blive bedre.
Vi bør huske, at når vi siger: ›Jeg elsker dig‹, er det kun en begyndelse. Vi er nødt til at sige det, vi er nødt til at mene det, og allervigtigst, vi er nødt til konsekvent at vise det.«
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, »Mere flittige og engagerede hjemme«, Liahona, nov. 2009, s. 17-18.
Medfølelse
»Bogstaveligt talt ›at lide med.‹ At have medfølelse er at udvise sympati, medynk og barmhjertighed over for andre.«
Guide til Skrifterne, »Medfølelse«, på scriptures.lds.org/da.
Fra Jesu Kristi liv
Skrifterne indeholder utallige begivenheder, hvor Frelseren udviste medfølelse over for andre. Da han blev rørt af medfølelse, gav han to blinde mænd synet (se Matt 20:30-34), han gjorde en spedalsk ren (se Mark 1:40-41), og han helbredte alle de syge blandt en mængde af nefitter (se 3 Ne 17:6-9).
Ved en særlig rørende lejlighed, nærmede Jesus sig byen Nain, hvor han så en begravelseskortege for en ung mand – »som var sin mors eneste søn, og hun var enke.« Da Frelseren så, hvor mange mennesker fra byen, der var sammen med kvinden, og hvor dybt hun sørgede, »ynkedes han over hende.« Han rørte ved båren, hvor den unge mand lå og sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Straks satte den unge mand sig op og begyndte at tale, og Frelseren gav ham til hans lidende mor (se Luk 7:11-15).
Arbejde
»En aktivitet, hvor en fysisk eller mental indsats bruges til at opnå et resultat.«
Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 11. udg., 2003, »work«.
Fra Kirkens ledere
»At lære børn glæden ved ærligt arbejde er en af de største gaver, som vi kan give børn. Jeg er overbevist om, at en af årsagerne til så mange skilsmisser i dag er forældrenes undladelse af at undervise og oplære deres sønner i disses ansvar for at sørge for deres familier og at nyde den udfordring, som dette ansvar bringer. Det er heller ikke lykkedes for mange af os at bibringe vore døtre ønsket om at bringe skønhed og orden ind i deres hjem gennem hjemkundskab …
Min far indgød mig glæde og taknemlighed for ærligt arbejde og forberedte mig til den tid, hvor jeg ville få ansvar for at sørge for en familie. De principper som min vise far underviste mig i om ærligt arbejde, ikke at lade noget gå til spilde, disciplin, og at sørge for, at opgaven blev gennemført, var grundlæggende for min succes.«
Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, »Glæden ved ærligt arbejde«, Stjernen, jan. 1987, s. 52, 54.
Adspredelse
Sunde, dydige aktiviteter, der fornyer styrken og ånden hos de involverede.
Fra Kirkens ledere
»Ligesom ærligt slid giver hvilen sødme, er sunde fritidsbeskæftigelser arbejdets sikre ledsager og ven. Musik, litteratur, kunst, dans, drama, sport – alt dette kan sørge for underholdning, der beriger vores liv og fremmer dets indvielse. På samme tid er det næppe nødvendigt at sige, at meget af det, der går for at være underholdning i dag, er råt, nedværdigende, voldeligt, sindssløvende og spild af tid. Ironisk nok kræver det til tider hårdt arbejde at finde sunde fritidsbeskæftigelser. Når underholdning går fra dyd til last, ødelægger det et indviet liv.«
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Betragtninger over et liv viet til Gud«, Liahona, nov. 2010, s. 17.
Fotoillustrationer: Craig Dimond og Cody Bell © IRI
Fra venstre: Fotoillustrationer: Craig Dimond, Cody Bell, Christina Smith © IRI; Herren Jesus Kristus af Del Parson © IRI
Fra venstre: Fotoillustrationer: Craig Dimond, Cody Bell og David Stoker © IRI; Jeg vil tro, af Liz Lemon Swindle, må ikke kopieres
Fra venstre: Fotoillustrationer: Steve Bunderson, David Winters og Matthew Reier, må ikke kopieres; detalje fra Jesus vasker apostlenes fødder, af Del Parson © IRI