De talte til os
Gør dine personlige bønner bedre
Fra en tale holdt på Brigham Young University-Hawaii den 17. maj 2011. Hele den engelske tekst findes på devotional.byu.edu.
Hvad ville det at lytte til dine personlige bønner afsløre om dig og dit forhold til din himmelske Fader?
Den guddommelige opfordring om at bede til Faderen i Jesu Kristi navn er den oftest nævnte befaling i alle skrifter, og det er den mest enkle form for personlig tilbedelse. Mange af os kæmper dog i vores forsøg på at gøre personlig bøn meningsfyldt og åben for åbenbaring.
Jeg er overbevist om, at personlig bøn er en af de mest betydelige udfordringer, som medlemmer af Kirken møder, især unge og unge voksne. Og fordi de kæmper med bøn, kæmper de åndeligt.
Vore personlige bønner er et barometer for vores åndelige styrke og en indikator for vores åndelige velbefindende. Jeg har som far, præstedømmeleder og missionspræsident lært, at det at lytte opmærksomt til en andens bønner kan afsløre meget om hans eller hendes forhold til Gud.
Hvad ville det at lytte til dine personlige bønner afsløre om dig og dit forhold til din himmelske Fader?
Princippet om personlig bøn
At bede er at tale med Gud, den evige Fader til vores ånd – ikke til ham, men med ham. Han elsker os hver især fuldkomment og er fuld af nåde og forståelse. Han ved alt om os. Han ved, hvad vi har brug for, selv når vi kun kan se, hvad vi vil have. Han har uendelig magt og evne til at støtte og vejlede os. Han er altid villig til at tilgive os og hjælpe os i alle ting.
Vi kan tale højt med vor himmelske Fader eller tale gennem tanker og ytringer i vores sind og hjerte. Personlige bønner bør være alvorsfulde, hellige ytringer af hæder og taknemlighed; oprigtige anmodninger om specifikke behov og ønsker; ydmyge, angerfulde bekendelser og anmodninger om rensende tilgivelse; tryglen om trøst, vejledning og åbenbaring. Disse ytringer får os ofte til at udøse vores sjæl til vor kærlige himmelske Fader.
Bøn er ofte kort kommunikation, men den kan også være en åben og vedvarende dialog, der varer den ganske dag og nat (se Alma 34:27).
Personlig bøn er altafgørende
I vor himmelske Faders guddommelige plan er en fysisk og åndelig separation fra hans nærvær nødvendig. Bøn er en altafgørende og åndelig forbindelse mellem Gud og mennesket. Uden bøn er der ingen mulig tilbagevenden til Faderen. Uden bøn er tilstrækkelig tro til at forstå og holde befalingerne umulig. Uden bøn ville den nødvendige åndelige kraft til at undgå fristelse, overvinde prøvelser og modgang være utilgængelig. Uden bøn ville omvendelse, tilgivelse og forsoningens rensende kraft være uopnåelig. Med den personlige bøns kraft er alt muligt.
Bøn gør det muligt at modtage åbenbaring og åndelige gaver gennem Helligånden. Det er den åndelige kanal, der er gjort tilgængelig for alle Guds børn, der giver os konstant adgang til vor evige Fader, hans elskede Søn og Helligånden. Bøn er et stærkt og tungtvejende bevis på, at Gud den evige Fader virkelig lever. Personlig bøn er uundværlig, når man skal forstå Gud og vores guddommelige identitet.
Gør dine bønner bedre
Forbered dig på bøn
Ofte finder vore personlige bønner sted som noget af det første om morgenen, før vi er rigtig vågne og opmærksomme, eller sent om aftenen, når vi er for trætte til at bede effektivt. Vores fysiske, mentale og følelsesmæssige udmattelse kan hindre os fra meningsfyldt bøn.
Bøn er åndeligt arbejde, der går forud for mental og åndelig forberedelse. Hvis vi ikke tager os tiden, er ydmyge og opmærksomt overvejer, at vi er ved at påkalde Gud den evige Fader i Jesu Kristi navn, går vi glip af selve essensen ved det guddommelige mønster, der er skabt til at velsigne os.
Afsæt tilstrækkelig tid til omhyggeligt og ydmygt at kommunikere dit hjertes inderste ønsker med vor himmelske Fader. Indbyd Helligånden til at hjælpe dig med at vide, hvad du skal bede om. At bede højt hjælper mig til at holde fokus i mine bønner og lytte til mig selv uden at lade tankerne flyve.
Jeg foreslår, at man finder et tidspunkt og et sted, hvor man omhyggeligt kan grunde over sit liv og sine behov. Reflektér over din guddommelige identitet og dit forhold til Gud. Bestræb dig på at danne et billede af vor himmelske Fader, når du forbereder dig på at tale med ham. Tænk på Frelseren, i hvis navn du beder. Dette vil hjælpe dig til at holde fokus og forberede dig på at bede med et ydmygt og taknemligt hjerte.
Lev værdigt
Vi kan ikke føle os selvsikre i vores himmelske Faders nærhed, hvis vi ikke er moralsk rene. Pornografi, seksuelle overtrædelser og underholdning af enhver slags, der spotter dyd eller ønsker at fremme umoral, kan ødelægge vores selvsikkerhed i bøn og hindre os i at modtage åndelige tilskyndelser. Husk dog, at Satan er den eneste, der vil fortælle dig, at du ikke kan eller ikke bør bede. Helligånden opmuntrer os altid til at bede, selv hvis vi kæmper med lydighed og personlig værdighed.
Bed med mening
Bøn er en vigtig del af åbenbaringsprocessen. Inspirerede spørgsmål giver større fokus, mening og betydning til vore bønner. Hvis du gerne vil modtage mere personlig åbenbaring gennem dine bønner, så prøv at tænke over, hvilke spørgsmål du stiller. Åbenbaring kommer generelt som svar på et spørgsmål. Åbenbaringsprocessen kræver, at vi søger skrifterne, grunder over dem og anvender dem i vores liv. Når vi gør dette, vil Helligånden hjælpe os til at stille inspirerede spørgsmål.
Afstem din vilje med Faderens
Frelseren befalede gentagne gange, at vi »altid [skal] bede til Faderen i [Herrens] navn« (3 Ne 18:19). Når vi beder i Jesu Kristi navn, betyder det, at »vore ønsker er i overensstemmelse med Kristi ønsker … vi beder da om det, som er … muligt for Gud at skænke os. Nogle bønner forbliver ubesvaret, fordi de på ingen måde er udtryk for Kristi ønsker, men i stedet udspringer af menneskets selviskhed« (Guide til Skrifterne, »Bøn«). Bønner, der følger dette mønster repræsenterer et tomt håb, ikke tro.
Bøn er ikke en forhandlingsproces. Det er en tilpasningsproces. Vi fremsætter ikke forslag til Gud med hensyn til vores synspunkt. Bøn handler mindre om at ændre vore omstændigheder, og mere om at ændre os selv. Det handler om at søge hans vilje og bede om hans hjælp til at gøre det, vi bør gøre. Når vi afstemmer vores vilje med vor himmelske Faders vilje, vil svar og åndelig kraft flyde mere frit. Ved at følge dette mønster kan vi bede med tro.
Hørte vor himmelske Fader mine bønner?
For næsten 20 år siden blev vores femte søn, Benjamin, født. Min hustru fornemmede, at der var noget galt med Benjamins øjne. Vi talte med en nær ven og nethindespecialist i vores menighed, som bekræftede vores bekymring og diagnosticerede Benjamins tilstand som retina blastoma, en sjælden form for kræft i øjet. Det var frygtelige nyheder.
Et par uger senere skulle Benjamin have den første af mange kirurgiske operationer. Forud for operationen havde vi et møde med kirurgen og fortalte ham, at vi troede på, at han ville erfare at Benjamins øje kunne heles og ikke behøvede at blive fjernet. Hele vores familie og mange medlemmer fra menigheden fastede og bad for vores søn, og vi havde stor tro på, at Benjamin ville blive helbredt.
En time senere vendte kirurgen tilbage og fortalte, at Benjamins øje var blevet ødelagt af tumorceller, og at hans andet øje også havde adskillelige alvorlige tumorer, der krævede øjeblikkelig operation. Jeg var stum. Fuldstændig overmandet af sorg og vantro, forlod jeg hospitalet og gik ud i den fugtige morgen i San Francisco og begyndte at gå, mens jeg græd bitterligt.
Jeg havde gjort alt, hvad jeg havde lært, jeg burde gøre. Vi havde bedt og modtaget en kraftig indskydelse til at vælge denne læge. Vi havde fastet og bedt og følt os sikre på, at vores lille søn ville blive helbredt gennem tro og gennem præstedømmets kraft. Og dog havde Herren ikke grebet ind. Det virkede til, at vores tro ikke havde været mere end blot tomt håb. Jeg begyndte at stille spørgsmål ved alt det, som jeg havde troet på. Mens jeg gik, følte jeg mig forrådt og vred. Jeg blev overmandet af smerte.
Jeg er ikke stolt af den samtale, jeg havde med min himmelske Fader, mens jeg gik og græd den morgen. Efter et stykke tid fik jeg styr på mine følelser. Jeg kan huske, at jeg kom i tanke om teksten fra en primarysang. »Himmelske Fader, er du virk’lig der? Hører du og besvarer hver en bøn jeg be’r?« For du har åbenbart ikke hørt mine, eller også er du måske ligeglad med mig og min søn (»Barnets bøn«, Børnenes sangbog, s. 6).
I det øjeblik kom en mild barmhjertighed. I mit sind og hjerte følte jeg disse ord: »Kevin, han er også min søn.« Det var ikke til at tage fejl af tilskyndelsens klarhed. I det øjeblik indså jeg, at jeg overhovedet ikke havde forstået meningen med bøn. Jeg havde antaget, at blot fordi jeg havde en retfærdig årsag, kunne jeg bruge præstedømmet og faste og bøn til at ændre Guds vilje.
For første gang i mit liv indså jeg til fulde, at jeg ikke bestemte. Jeg vidste, at jeg måtte indordne mig under vor himmelske Faders vilje. Jeg kunne ikke få det, jeg ønskede, når og hvor jeg ønskede det, blot fordi jeg holdt befalingerne. Meningen med bøn var ikke at fortælle min himmelske Fader, hvad han skulle gøre, men snarere finde frem til, hvad han ønskede, at jeg skulle gøre og lære. Jeg måtte afpasse min vilje med hans.
Vi skulle igennem endnu 6 års alvorlige udfordringer, mens vi kæmpede for, at vores lille søn måtte kunne redde sit andet øje og sit liv. Men jeg vidste, at min himmelske Fader var opmærksom på os, og at han bestemte. Og uanset, hvordan det ville ende, så havde han hørt og besvaret min bøn. I dag tjener vores mirakel af en søn på fuldtidsmission i Spanien.
Jeg har ud fra mit eget liv erfaret, at Gud er vores kærlige himmelske Fader, og at han virkelig hører og besvarer vore bønner. Når du fortsat lærer og forstår den personlige bøns guddommelige princip, som Frelseren underviste i, vil bøn blive en kilde til stor åndelig kraft og åbenbaring i dit liv.
Fotoillustrationer: Les Nilsson