Bliv en fredsommelig mand
Templet, missioner og tjeneste har hjulpet Roger og hans familie med at bevæge sig frem mod at blive en evig familie.
Roger Randrianarison vidste, at der manglede noget i hans families tilværelse.
»Jeg bad til Gud om hjælp til at finde noget, der kunne retlede min familie,« fortalte han. »Jeg havde et ønske om at lede min familie i noget godt, noget, der kunne føre os på den rette vej.«
Han bekymrede sig over, hvordan han skulle opdrage sine tre børn – sønnerne Randrianandry og Sedinirina og datteren Nirina. Han var ked af, at hans voldsomme temperament havde voldt familien udfordringer. Han ville gerne være en god forælder.
»Jeg indså, at det var mig, der måtte forandre mig, fordi jeg så, hvem jeg var blevet,« sagde han.
Roger havde et par år tidligere mistet sin entreprenørvirksomhed og arbejdede nu som taxachauffør i Antananarivo i Madagaskar. En dag kørte han med to søstermissionærer.
»Da de havde sat sig ind i bilen, spurgte de om mit navn, og om jeg havde en familie,« fortalte han. »De spurgte så, om jeg vidste, hvem Gud var, og om jeg bad til ham.«
Missionærerne sang sange med Roger under turen og inviterede ham til at komme til Kirken. Han forsøgte at komme et par gange, men han kunne ikke få mødetiderne til at passe med sit skema, og mistede kontakten med missionærerne.
Omkring fem måneder senere arbejdede Roger hjemmefra, da han hørte to missionærer tale med en eller anden på den anden side af hegnet. Roger vidste, at de ville komme og tale med ham. Han følte, at han skulle svare ja, uanset hvilke spørgsmål de ville stille ham.
Efter at have præsenteret sig, spurgte missionærerne ham, om han kendte til Gud. Ja. Ville han gerne bede til Gud? Ja. Ville han gerne tale med missionærerne? Ja. Hvornår? Nu. Missionærerne svarede, at de ville vende tilbage om 20 minutter. Da de vendte tilbage, havde de et medlem med, der boede lige i nærheden.
I løbet af en måned underviste missionærerne Roger mange gange i hans hjem. På grund af det, de havde hørt om Kirken, ønskede resten af familien ikke at få lektionerne med missionærerne. Efter at have lært om evangeliet i en måned, tog Roger i kirke med missionærerne. Den modtagelse, han fik, gjorde indtryk på ham. »Medlemmerne tog imod mig, som om de havde kendt mig i meget lang tid,« fortalte han.
Roger tog hjem efter kirke og fortalte sin familie, at han skulle døbes om en måned, og de kunne frit vælge, om de ville tilslutte sig Kirken eller ej. De bad ham vente, så de kunne slutte sig til ham. De begyndte også at komme til møderne og blev også positivt overraskede.
Den første gang Rogers ældste søn Randrianandry kom i kirke, gjorde Kirkens møder dybt indtryk på ham. »Den første gang jeg kom i kirke, blev jeg meget overrasket over folks ydmyghed,« sagde han. »For det første var de passende klædt til kirke. Efter det indså jeg, at de virkelig kom med et formål, ikke bare for at vise sig over for andre mennesker.«
Familien Randrianarison blev døbt som familie den 20. februar 2003. På det tidspunkt var Nirina 8 år, Sedinirina var 17 og Randrianandry var 19. Familien holdt op med at arbejde om søndagen og gjorde efterlevelsen af evangeliet til en prioritet.
Forandringer
»Efter jeg var blevet døbt, så jeg mange forandringer i vores hjem,« fortalte Arelina, Rogers hustru. »Det blev et åndeligt hjem, og der kom så mange velsignelser af at efterleve evangeliet, både timelige og åndelige velsignelser.«
Fra et timeligt perspektiv giver Roger vor himmelske Fader æren for at hjælpe ham med at genopbygge sin virksomhed. Efter at have kørt taxa i to år og gjort alt, hvad han kunne for at forsørge sin familie, begyndte han at få kontrakter på entreprenørarbejde. »Jeg tror på, at Gud velsigner mig, når jeg beslutter mig for at følge ham,« siger han.
Men hans sønner fortæller, at den største forandring de har set, er med hensyn til deres fars temperament. Nu beskriver de ham som et eksempel på ydmyghed og venlighed. Roger fortalte, at det var evangeliet, der overbeviste ham om, at han måtte ændre sig. Efter han er begyndt at studere evangeliet, har Roger søgt at fylde sit liv med gode ting.
»På grund af evangeliets lærdomme, mister jeg aldrig besindelsen, « fortalte han. »Der er af og til provokationer, men evangeliet er i mit hjerte, i mit hoved og i min ånd. Det hjælper mig med at forblive rolig.«
Når der opstår tilspidsende situationer i familien, er Roger den, der beroliger familien og minder dem om at opføre sig som Frelseren ville gøre.
»Min far er blevet ydmyg og tager sig nu kærligt af familien,« sagde Sedinirina. »Når jeg ser den ændring, der er sket med ham, er jeg taknemlig for vor himmelske Fader, for evangeliet og for vores medlemskab af Kirken.«
En evig familie
Med støtte fra Kirkens hjælpefond for tempelbesøgende tog Roger og Arelina i 2006 til Johannesburg i Sydafrika, for at blive beseglet i templet.
Fra 2009 til 2011 tjente Sedinirina og Randrianandry på mission i Sydafrika – Sedinirina i Cape Town og Randrianandry i Johannesburg. En del af deres motivation for at tjene var at hjælpe andre familier til at ændre sig på samme måde, som deres familie havde gjort det.
»Et sådant mirakel kan ske, og det skete, fordi missionærerne kom hjem til os,« sagde Randrianandry. »Så jeg havde ønsket om at gøre præcis det samme for en familie et eller andet sted.«
Den beslutning bragte en anden velsignelse med sig for familien Randrianarison. Der var en periode på ni dage, hvor både Sedinirina og Randrianandry skulle være på MTC i Johannesburg. Roger fik planlagt at flyve til Sydafrika med Arelina og deres datter, Nirina, så hele familien kunne blive beseglet i templet. Nirina, der på det tidspunkt var 14 år, sagde, at det var svært at beskrive oplevelsen og det, som hun følte.
»Det styrkede min tro og hjalp mig til at føle mig tættere til Gud,« sagde hun.
I dag arbejder hele familien på at opbygge og styrke mennesker omkring dem. Roger er biskop i sin menighed. Arelina er i Primary med Tro på Gud programmet. Sedinirina er assisterende stavssekretær. Randrianandry er assisterende menighedssekretær. Nirina er menighedens dirigent.
Evangeliet har været svaret på bønnerne i familien Randrianarisons hjem. Det har helet gamle sår, bragt dem tættere sammen og givet dem mulighed for at være sammen for evigt. Det har lært Roger at have kærlighed. »Familielivet,« sagde han, »er et liv fyldt med kærlighed.«