Ville Matthew vende tilbage?

Navnet tilbageholdt

Vi havde en stærk gruppe unge mænd i vores menighed, men vores søn Matthew blev venner med et ikkemedlem, der delte hans passion for biler og alt andet mekanisk. Desværre kom denne unge mand fra et hjem, der ikke værdsatte religion. Hans forældre tillod, at man drak og røg i deres hjem og fandt det ikke særligt vigtigt at være moralsk ren.

Matthew var en af de bedste spejdere, men tog ikke del i diplomuddelingerne ved spejdermødet, fordi han var holdt op med at efterleve spejderstandarderne. Jeg samlede alle hans spejderdiplomer og lavede en lille udstillingsramme. Så lagde jeg den væk og håbede på, at den en dag ville blive af værdi for ham. Da Matthew var blevet 16 år, røg han, drak og tog stoffer. Han droppede ud af skolen og flyttede sammen med sin kæreste. I et par år så vi sjældent noget til ham.

Vi var sønderknuste. Vi vidste ikke, om han nogensinde ville vende tilbage til sin familie og overbevisning, men vi besluttede os for at følge Almas eksempel med sin håndtering af sin egensindige søn. Alma blev ved med at elske sin søn og bad med tro, for at han måtte »blive bragt til kundskab om sandheden« (Mosi 27:14).

Vi bad konstant til, at Herren ville gribe ind i Matthews liv, og vi greb enhver mulighed for at udtrykke vores store kærlighed til ham, gennem ord og handling. Når han kom på besøg, sagde vi intet, han kunne opfatte som kritik eller fordømmelse. Vi udtrykte kun vores glæde over at se ham.

En dag kom Matthew hjem og sagde, at han gerne ville tale med os. Han fortalte, at han havde mødt en pige til en fest, der havde spørgsmål om Kirken. Inden han kunne nå at fortælle hende, at han ikke længere kendte svarene, kom ordene ud af munden på ham. Han tog sig selv i at besvare hendes spørgsmål, lige så hurtigt som hun stillede dem. Matthew fortalte, at han ikke kunne huske at have lært de ting, som han sagde, men han vidste, at hans ord var sande. Han undrede sig over, hvorfor han levede på den måde, han gjorde, når nu han stadig troede på evangeliet.

Efter tre dages sjæleransagelse besluttede han sig for at forlade den livsstil, han havde ført. Han var kommet hjem for at spørge om hjælp til at begynde forfra.

Matthew ringede til en fætter i en anden stat, der havde overvundet lignende problemer, og spurgte, om han måtte bo hos ham. Hans fætter indvilligede, og Matthew begyndte at komme til kirkemøderne med ham og mødtes med biskoppen for at få hjælp med omvendelsesprocessen. Han følte kærlighed og støtte og blev aktiv i kirken.

Med tiden mødte han en vidunderlig, retskaffen ung kvinde. De forelskede sig og blev gift i templet.

Da deres første barn blev født, kom jeg på besøg og havde medbragt udstillingsrammen, som jeg havde lavet med alle hans spejderdiplomer. Han blev henrykt og hængte det stolt til skue i sit hjem.

Der viste sig ikke en engel for vores søn, som der gjorde for Alma den Yngre. Men Matthews tilbagevenden til sandheden var ligeså mirakuløs.