Beredt til dagens kamp
Må vi ved at sætte vores lid til Frelseren, Hærskarernes Herre, blive beredte og ikke snuble på slagmarken.
I 1485 sad Richard den 3. på den engelske trone. Det var ustabile tider, og Richard måtte flere gange forsvare sin krone. Men han var en erfaren veteran, en tapper og kløgtig kriger, der havde en hær på 8-10.000 mænd.
Det samme år udfordrede og konfronterede en prætendent Henry Tudor, jarl af Richmond, Richard, på et sted, der gav navn til slaget: Bosworth Field. Henry havde, modsat Richard, meget lidt kamperfaring, og hans styrker talte kun 5.000 mand. Men han havde gode rådgivere ved sin side – adelsmænd, der havde taget del i lignende kampe, heriblandt nogle mod Richard. Det blev morgen på dagen for slaget, og alt pegede på, at Richard ville sejre.
En berømt, dramatisk legende opsummerer hændelsen den 2. august 1485. Den morgen beredte kong Richard og hans mænd sig på at møde Henrys hær. Kampens vinder ville blive Englands hersker. Kort før kampen sendte Richard en rideknægt hen for at se, om hans fortrukne hest var klar.
»Få hurtigt sko på hesten,« beordrede rideknægten beslagsmeden. »Kongen ønsker at ride foran sine styrker.«
Beslagsmeden svarede, at han måtte vente. »Jeg har givet hestene i hele kongens hær sko på de sidste par dage,« sagde han, »og nu må jeg ud efter mere jern.«
Den utålmodige rideknægt svarede, at han ikke kunne vente. »Kongens fjender rykker frem lige nu, og vi skal møde dem på slagmarken,« sagde han. »Du må klare dig med det, du nu har.«
Som beordret gjorde beslagsmeden det bedste, han kunne, og lavede fire hestesko fra en stang jern. Efter at have banket skoene i rette form, sømmede han tre af dem på hesten. Mens han var i gang med at sømme den fjerde sko, opdagede han, at han ikke havde nok søm.
»Jeg skal bruge et eller to søm mere, og det vil tage tid at banke dem i form,« fortalte han rideknægten.
Rideknægten kunne dog ikke vente længere. »Nu kan jeg høre trompeterne,« erklærede han. »Kan du ikke bare bruge det, du har?«
Beslagsmeden svarede, at han ville gøre sit bedste, men han kunne ikke garantere, at den fjerde hestesko ville holde.
»Bare søm den på,« beordrede rideknægten. »Og skynd dig, ellers bliver kong Richard vred på os begge.«
Snart begyndte kampen. For at samle sine mænd, red Richard op og ned ad marken, og kæmpede og opmuntrede dem med råbet: »Fremad! Fremad!«
Da Richard så ud over marken, så han nogle af sine mænd trække sig tilbage. I frygt for at andre af hans soldater også skulle begynde at trække sig tilbage, galoperede han mod den brudte linje, for at opmuntre dem. Men før Richard kunne nå dem, snublede og faldt hans hest, hvilket slyngede kongen ned på jorden. Præcis som beslagsmeden havde frygtet, var en af hestens sko røget af under kongens desperate galop.
Richard rejste sig hurtigt op, idet hans hest rejste sig og galoperede væk. Mens Henrys hær kom nærmere, svang Richard sit sværd højt i luften og råbte: »En hest! En hest! Mit kongerige for en hest!«
Men det var for sent. Richards mænd var allerede begyndt at flygte i frygt for Henrys hær, der rykkede nærmere, og kampen var tabt. Siden da har mennesker brugt ordsproget:
Et manglende søm førte til, at man mistede en sko.
En manglende sko førte til, at man mistede en hest.
En manglende hest førte til, at man mistede sejren.
En manglende sejr førte til, at man mistede kongeriget.
Og alt dette på grund af et manglende søm til en hestesko.1
Slå vore principper fast
Når jeg tænker på den historie, så tænker jeg, hvordan noget så simpelt som et dårligt fæstnet søm kunne føre til et sådant udfald. Vi kan sammenligne det manglende søm med evangeliets principper. Mangel på evangeliets principper og deres tilhørende værdier og udøvelse, kan efterlade os hjælpeløse på slagmarken i kampen mod fristelse og ondskab.
Hvad mangler vi at udøve i vores liv og familie? Forsømmer vi personlige bønner og familiebønner? Flittigt studium af skrifterne? Regelmæssig afholdelse af familieaften? Betaling af en ærlig tiende? At tjene vore brødre og søstre? Overholdelse af sabbatsdagen? Tempeltjeneste? At elske vores næste?
Vi kan hver især se ind i os selv og finde ud af, hvad det er, vi mangler – hvilket princip eller god vane må vi slå mere grundigt fast i vores liv og familie? Når vi har udpeget dette princip eller praksis, kan vi handle med flid og beslutsomhed for at slå det søm fast – for at efterleve det princip mere fuldt ud, og for at berede os selv og vores familie bedre på at stå for det, der er ret.
I Lære og Pagter giver Herren råd: »… tag frelsens hjelm og min Ånds sværd, hvilken Ånd jeg vil udøse over jer, og mit ord, som jeg åbenbarer for jer, og … vær trofaste, indtil jeg kommer« (27:18).
Frelseren har lovet sine trofaste tjenere dette: »… deres arm skal være min arm, og jeg vil være deres skjold og værn; og jeg vil binde op om deres lænder, og de skal kæmpe med mandsmod for mig … og ved min harmes ild vil jeg bevare dem« (L&P 35:14).
Må vi huske på, at selv hvis »hesten gøres rede til krigens dag«, som Ordsprogenes Bog lyder, så er »sejren … Herrens sag« (21:31). Må vi følge Moronis invitation om at komme »til Kristus, og [blive] fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32). Og ved at sætte vores lid til Frelseren, Hærskarernes Herre, må vi da være beredt og ikke snuble på slagmarken i kampen mod ondskab.
Illustrationer: Greg Newbold