På rejsen
Ventende i Winter Quarters
En ny by
Efter profeten Joseph Smith var blevet slået ihjel, blev Nauvoo i Illinois et farligt sted. De hellige forlod deres hjem for at finde et mere sikkert sted at bo. I februar 1846 begyndte den første gruppe af hellige deres rejse vestpå, men dårligt vejr og sygdom sinkede dem. Da de havde krydset Iowa, var det for sent på året for dem at forsøge at krydse Rocky Mountains inden vinteren. Så Kirkens ledere valgte et sted, hvor de hellige kunne bo i løbet af vinteren. De navngav stedet Winter Quarters.
Samarbejde
Nogle byggede huse af bjælker eller græstørv. Andre boede i telte eller huler. De hellige forsøgte at være glade under den lange, kolde vinter. De hjalp hinanden. De tog til koncerter og sang og dansede. De byggede en mølle, et rådhus og en kurvefabrik.
Fraflytningen
Tiden i Winter Quarters var svær for de hellige. Mange mennesker døde. Men pionererne havde tro på, at Herren ville velsigne dem og hjælpe dem videre til Zion. Da det endelig blev forår, forlod den første gruppe af pionerer Winter Quarters for at rejse til Salt Lake Valley.
I dag kan du se det smukke tempel i Winters Quarters i Nebraska og besøge Mormon Trail-centeret i Winter Quarters, hvor du kan lære mere om pionererne.