Forslag til familieaften
Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her er to eksempler:
»Hjælp børn til at genkende Helligånden«, s. 10: Overvej at planlægge aktiviteter, hvor I skal bruge høresansen, synsevnen og bevægelser, der vil hjælpe jeres børn til at lære, hvordan Helligånden taler til dem, efter at have læst denne artikel. I kan læse og lave rollespil omkring juleberetningen. I kan lære salmer og primarysange, der handler om Frelserens fødsel, og opføre dem for venner og naboer. I kan sammen se på billeder af Frelseren eller stille et krybbespil, hvor alle kan se dem i jeres hjem. I kan planlægge et tjenesteprojekt sammen som familie. Uanset hvad I vælger, så hjælp jeres børn til at genkende fornemmelsen, når de føler Ånden.
»Bliv bedre hellige ved at tjene sammen med andre fra andre trosretninger«, s. 26: Overvej at finde en måde, hvorpå I kan være sammen med andre religiøse trosretninger i løbet af denne juletid. I kan slå jer sammen med en anden kristen familie og læse juleberetningen eller gå ud sammen og tilbyde jeres tjeneste. I kan invitere en familie fra en ikkekristen trosretning til at være med til familieaften og skiftes til at lære om hinandens overbevisninger og traditioner. Overvej at drøfte med jeres børn, hvilke sandheder, de har lært fra jeres venner.
På dit eget sprog
Liahona og andre kirkematerialer er tilgængelige på mange sprog på languages.lds.org.