Fra mzungu til ven
En simpel tjenestegerning fra en seniormissionær gjorde et varigt indtryk.
En mzungu i et træ? Hvad lavede en mzungu oppe i et træ? Og hvad var det for et redskab, han brugte til at kunne save gennem grenene så hurtigt?
Disse spørgsmål fór gennem tankerne på uganderne, der betragtede en fremmed (mzungu), der brugte en batteridreven sav til at beskære døde grene fra et enormt skyggetræ. Redskabet var i sig selv et vidunder for de lokale. Mange af dem havde aldrig set en sådan ting før.
Men mzunguen var endnu mere forunderlig for dem. Ældste Roland Harris, en seniormissionær fra Utah i USA, beskar den ene gren efter den anden, og savede døde grene af træets højeste toppe. Menneskene, der stod nedenfor træet, var forbløffede over, at en fremmed ville gøre sådan noget for en af deres egne.
Dybest set blev ældste Harris’ enkle tjenestegerning begyndelsen på et venskab med nogen, som ikke ville have noget med Kirken eller med dets medlemmer at gøre.
Lær Godfrey at kende
Ældste Roland Harris og søster Janet Harris tjente en 23-måneders mission i Uganda Kampala missionen. Søster Harris, der er sygeplejerske, blev kaldet som lægefaglig rådgiver for missionærerne. Ældste Harris, der er pensioneret bygningsinspektør, som kan reparere næsten alt, tog sig af Kirkens faciliteter og missionens køretøjer.
Kort tid efter at være ankommet til Uganda, ansatte ældste og søster Harris et lokalt medlem, Mary, til at gøre rent i deres hjem.
Mary var blevet døbt tre år tidligere. »Vi kom bare til at holde af hende,« siger søster Harris. »Hun hjalp os med at finde ud af skikkene i Uganda.«
Jo mere de lærte Mary at kende, jo dybere blev deres venskab. De lærte hurtigt hendes mand, Godfrey at kende – en god mand, som dog holdt afstand til medlemmerne af Kirken, især missionærerne. »Han lod ikke missionærerne komme ind i sit hjem,« forklarer søster Harris. Mary ønskede dog stadig, at Godfrey skulle møde dem.
Hun inviterede Harris-parret hjem til et kort besøg. »Vi havde ingen forventninger,« forklarer søster Harris. »Vi fortalte Godfrey, at Mary var blevet vores kære ven, og at vi gerne ville lære hendes familie at kende.« Godfrey småsludrede med dem, men var ikke helt med på ideen om at lære dem bedre at kende end som bekendte.
Det hele ændrede sig den dag, hvor ældste Harris mødte op med sin elektriske sav, sin stige og et tilbud om at tjene.
Vendepunktet
Godfrey og Marys hjem var omringet af høje skyggetræer, der var fyldt med både døde og overbevoksede grene, som strakte sig usikkert over deres tag.
Ældste Harris gik straks i gang. Han brugte fire timer i trætoppene på at beskære grene, der var op til 25 cm i diameter. Det var noget, der skulle have været gjort for længe siden. »Jeg var mindst 6 meter over jorden,« fortæller ældste Harris. Da folk gik forbi, kunne de knap nok tro deres egne øjne.
Godfrey var forbløffet. »Han overstrømmede os med tak,« siger søster Harris. Selv relativt enkle aktiviteter, som at beskære et træ, kan medfører alvorlige risici. »De havde ingen penge til lægehjælp,« forklarer søster Harris. Hvis nogen faldt ned fra træet og brækkede en arm eller et ben fx, så måtte de bare lade det hele af sig selv.
Den store dynge af grene, der lå på jorden, blev grundlaget for et kært venskab. »Fra da af kom Godfrey ud og bød os velkommen,« siger ældste Harris. Godfrey og Mary begyndte også at byde andre medlemmer af Kirken velkommen i deres hjem.
Krydser Nilen
Som månederne gik, kom ældste og søster Harris tættere på Godfrey og Mary. Til sidst blev dette venskab en styrke og støtte for Harris-parret, da en uventet tragedie ramte dem halvvejs gennem deres mission. De modtog besked om, at deres søn Brad var blevet slået ihjel i et biluheld på en motorvej.
Så snart Mary og Godfrey hørte om dette, iklædte de sig begge deres pæneste tøj og tog ud på den lange vandring for at være ved deres kære venners side.
I Uganda er der meget få mennesker, der ejer en bil. De enten går eller kører med taxi. Langt de fleste taxier er boda boda’er, en motorcykel, som man ofte kan se transportere op til seks personer ad gangen.
»Det er farligt at køre med en boda boda, når det er mørkt,« forklarer søster Harris. »De krydsede Nilen på en boda boda i mørke.«
Efter at have kørt på farlige veje midt om natten med store personlige omkostninger, mødte Godfrey og Mary op for at »sørge med dem, der sørger« og »trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:9). Den aften modtog Harris parret medfølelse og kærlighed. Mary og Godfrey var nu dem, der ydede tjeneste. »Det var meget imponerende,« siger søster Harris. Mary foreslog, at de sammen knælede i bøn. Godfrey deltog uden tøven.
Ældste og søster Harris tog til Californien for at tage del i Brads begravelse. Bagefter vendte de tilbage til Uganda for at fuldføre deres mission. Nu, hvor de er hjemme i Utah, holder Roland og Janet Harris stadig tæt kontakt til Mary og Godfrey.
Tjeneste er nøglen, der kan åbne døre, der ellers er lukkede for os. Som præsident Thomas S. Monson belærer: »Når uselvisk tjeneste overvinder selvisk stræben, vil Guds kraft sørge for, at hans planer udføres« (»Villig og værdig til at tjene«, Liahona, maj 2012, s. 68).