Vores hjem og familie
Hjælp børn til at genkende Helligånden
Forfatteren bor i Californien, USA.
Vi kan bruge de forskellige måder, som Helligånden kommunikerer på, til at hjælpe vore børn med at udvikle vidnesbyrd.
Som forældre til fire sønner har min mand og jeg altid søgt at hjælpe vore børn med at føle Helligånden og få et vidnesbyrd. På en usædvanlig måde fik vi et gennembrud i vores forståelse. Jeg stod i en butik, da tilskyndelsen kom.
Vores ældste søns karakterer i samfundsfag var på vej nedad. Vi havde talt med ham om det, opmuntret ham til at studere lidt flittigere, men der var stadig ingen forbedring. Vi havde bedt om ideer til at hjælpe ham. En dag i en boghandel fik jeg en stærk tilskyndelse til at købe en bog fra en bunke bøger, der var på udsalg.
Bogen handlede om, hvordan vi har forskellige indlæringsmåder. Mange mennesker er visuelle typer, hvilket betyder, at de lærer bedst ved det, de ser. Disse typer holder ofte meget af kunst og af at læse. Nogle lærer bedst ved at høre. De bearbejder information mest effektivt ved at høre den. Disse typer holder ofte af musik. Til sidst er der nogle kinæstetiske typer. De lærer bedst, når der er en bevægelse eller en aktivitet indblandet. Disse typer har det ofte svært i skolen, når lærerne beder dem om at sidde stille. De lærer bedst, når de bevæger sig.
Der var svaret! Vores søn var tydeligvis en auditiv type – han holdt meget af musik og af at tale! Vi fandt også ud af, at han ofte blev trukket ud fra samfundsfag, for at tage del i andre aktiviteter, og blev derefter af læreren bedt om at gå hjem og læse materialet i stedet for. Han havde det svært, fordi han ikke hørte undervisningen i klassen. Da vi først forstod dette, opmuntrede vi ham til at læse sit hjemmearbejde højt og derefter drøfte det med os. Han karakterer skød hurtig i vejret.
Giv anledning til åndelige oplevelser
Men vores forståelse af indlæringsmetoderne endte ikke der. Efterhånden som vi studerede dette nærmere og observerede vore børn, indså vi, at Helligånden ofte underviser vore børn på den måde, som de bedst lærer på. Profeten Joseph Smith belærte om, at Ånden taler til os på vores sprog og på måder, som vi forstår. Helligånden tilpasser sit sprog for at kunne blive forstået af alle, selv små børn. »Vor himmelske Fader er altid tilgængelig for os. Han tilpasser sig vores fatteevne. ›Hvis han kommer til et lille barn, vil han tilpasse sig et lille barns sprog og evner‹ (Joseph Smith, i History of the Church, 3:392).«1
At vide, at Ånden tilpasser sin kommunikation efter vores fatteevne, kan opmuntre forældre til at skabe muligheder for deres børn at høre Helligåndens belæringer på måder, som de bedst forstår. »Alle dine [børn] skal være oplært af Herren, dine [børn] får stor lykke« (Es 54:13).
Som tidligere nævnt, så hørte vores søn til den auditive type. Både han og vores tredje søn holdt meget af musik, så vi hørte ofte smuk musik fra Mormon Tabernakelkoret, såvel som klassisk musik i vores hjem. De følte Ånden stærkt under de omstændigheder. Vi havde også mange livlige samtaler om evangeliet, og dette hjalp dem med at lære sandheder, der blev bekræftet af Ånden, idet de hørte dem.
En anden søn var primært den visuelle type. Han holdt meget af at læse og følte Ånden bedst, når han læste skrifterne eller evangeliecentrerede bøger. Vi gav ham mange bøger, der hjalp ham til at føle Ånden og modtage et vidnesbyrd. Vi placerede også billeder med evangeliske motiver og ordsprog på vore vægge, så vores hjem blev et festmåltid af visuel læring.
Vores næstældste søn var både den visuelle og kinæstetiske type. Han var en meget aktiv dreng og var gladest, når han cyklede på sin mountainbike eller var på vandretur med sin far. Vi fandt ud af, at han følte Ånden bedst, når han var udendørs og var aktiv. Vi tog tit på lejrture, som familie, hvor vi talte om Jesus Kristus, skabelsen og frelsesplanen. Disse budskaber nåede vores søn på en meget stærk måde, når han tog del i disse aktiviteter.
Min mand og jeg opdagede også, at den kinæstetiske læring kan finde sted, når man tjener. Så vi lavede mange tjenesteaktiviteter sammen med vore børn, så de kunne se, høre og deltage. Dette skabte et vidunderligt miljø, hvor alle vore sønner kunne lære noget om næstekærlighed og kristuslignende tjeneste, og disse projekter gav især genlyd hos vores næstældste søn.
At høre og forstå
Vi lærte også, at mennesker »hører« Helligånden på forskellig vis. Jeg underviste engang relativt nye medlemmer i en søndagsskolelektion, og jeg stillede dette spørgsmål: »Hvordan føler I Ånden?« Deres svar var meget oplysende. En svarede: »Jeg føler klarhed i mine tanker.« En anden svarede: »Jeg får en varm følelse indeni«, mens en anden fortalte: »Jeg føler en enorm ro.« En kvinde, der kun havde været medlem et par måneder, sagde: »Jeg får en prikken over det hele!« Og flere gav udtryk for, at de til tider »hørte« en stemme, der talte til dem, eller at de modtog nye ideer.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har belært: »De mere kendte måder at modtage åbenbaring eller inspiration på er dog ved ord eller tanker i sindet (se En 1:10; L&P 8:2-3), ved at forstanden pludselig oplyses (se L&P 6:14-15), ved gode eller dårlige følelser for en tiltænkt handling eller endog ved inspirerede opførelser, sådan som det sker ved en koncert eller en teaterforestilling … ›Inspiration kommer mere som en følelse end en lyd‹«2
Det er tydeligt, at vi hver især kan høre og føle Helligåndens kommunikation på forskellige måder. Vi må gå længere end blot at undervise børn om, at de føler en varm følelse, for sådan oplever de det måske ikke; de modtager måske inspiration på en anden måde.
Ældste Jay E. Jensen, tidligere medlem af De Halvfjerds’ Præsidium, fortalte denne beretning om et medlem af De Tolv Apostles Kvorum, som var på en rejse rundt i en mission. Imellem to zonekonferencer vendte denne apostel sig mod dette medlem af De Halvfjerds, som havde talt ved den forrige konference, og sagde: »Jeg tænker på, om du mon har efterladt et indtryk i missionærernes sind, der har skabt flere problemer end du kan løse. På mine rejser i Kirken har jeg fundet relativt få mennesker, der har oplevet en brænden i brystet. Faktisk har mange mennesker fortalt mig, at de er blevet frustrerede over ikke at have oplevet denne følelse, til trods for at de har bedt eller fastet i en længere periode.« Ældste Jensen forsatte: »I årenes løb har jeg forsøgt at lære om de forskellige måder, hvorpå Herrens Ånd virker. Gud taler med sikkerhed fra himlen, men han manifesterer, bekræfter eller vejleder på mange forskellige måder.«3 Det er meget vigtigt at lære børn, at de må lære at lytte efter Ånden på den måde, som han taler til dem på.
Når vi underviser vore børn, taler vi om principper som tro, omvendelse, dåb og Helligåndsgaven. At lære dem at høre og forstå tilskyndelserne, der kommer til dem, er vigtig for deres åndelige udvikling. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) gav os dette råd: »Jeres børn får brug for al den styrke og al den tro, som I kan indgyde dem, mens I endnu har dem omkring jer. Og de får også brug for en større styrke, som kommer fra en højere magt.«4
Det er en stor velsignelse i vores liv at modtage vejledning og retning fra vor himmelske Fader. Efterhånden som vi underviser vore børn om, hvordan man modtager og lægger mærke til disse tilskyndelser, følelser og instrukser, vil de blive i stand til at få personlige vidnesbyrd, der vil styrke dem i fremtiden. Helligånden vil være deres konstante ledsager, og de vil være i stand til at høre ham tydeligere. Som forældre kan vi hjælpe til i denne proces og hjælpe vore børn med at blive velsignede.