Julens løfte
Må vi i denne juletid forny vore pagter om at følge Frelseren og gøre hans vilje, som han gjorde vor himmelske Faders vilje.
Vi kan ikke fuldt ud forstå meningen med julen, medmindre vi forstår meningen med Frelserens liv, forsoning og opstandelse.
Jeg kan ikke tænke på Frelserens fødsel uden at tænke på hans ord til Pilatus: »Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« (Joh 18:37).
Når vi træder ind i juletiden, må vi da overveje skriftens profetier om Frelseren. De er ikke bare besynderlige, tilfældige udtalelser; men snarere dybe hensigtserklæringer og løfter om hans liv og mission og hans betydning for hver enkelt af os.
Profetier om hans komme
Kristi komme blev forudsagt for flere tusind år siden. Omkring 2.000 år før Jesu Kristi fødsel underviste Abraham om hans rolle i frelsesplanen. Omkring 1.400 år før Kristi fødsel, underviste Moses i samme vidunderlige sandheder. Omkring 700 år før hans fødsel, åbenbarede Esajas omstændighederne for hans fødsel, liv og død.
»Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel« (Es 7:14).
»For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skulder. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste« (Es 9:5).
»Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom …
Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder … ved hans sår blev vi helbredt
… som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.
Fra fængsel og dom blev han taget bort …
Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund« (Es 53:3-5, 7-9).
Ikke længe efter Esajas’ profeti, havde profeten Lehi en drøm og underviste sin familie i det, han havde lært. Nefi skrev: »Ja, seks hundrede år fra den tid, da min far forlod Jerusalem, ville Gud Herren lade en profet fremstå blandt jøderne - ja, en Messias, eller med andre ord, en frelser for verden« (1 Ne 10:4).
Lehi talte også om de mange profeter, som havde vidnet om verdens Frelsers komme (se 1 Ne 10:5).
Julens løfte
I Lukasevangeliet lyder det, at hans mor før Frelserens fødsel rejste med al hast for at besøge sin kusine Elisabeth.
»Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden
og råbte med høj røst: ›Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!‹« (Luk 1:41-42).
Som Helligånden bar vidnesbyrd til Elisabeth, bærer han vidnesbyrd til os om, at profeternes ord er blevet opfyldt. Frelseren er kommet og har udført den gerning, som hans Fader sendte ham for at udføre.
Om Frelseren skrev Nefi:
»Og jeg så og skuede igen jomfruen, der bar et barn i sine arme.
Og englen sagde til mig: Betragt Guds lam, ja, selve den evige Faders Søn!« (1 Ne 11:20-21).
Da Frelseren var 12 år, underviste han i templet. Han forklarede sine ængstelige forældre, at han var hos sin Fader (se Luk 2:42-49).
Han udførte sin Faders gerning, idet han gik ud og opfyldte sin jordiske mission. Frelseren beskriver sin missions højdepunkt med disse gribende ord:
»Jeg kom til mine egne, og mine egne tog ikke imod mig. Og skrifterne angående mit komme er opfyldt.
Og så mange, som har taget imod mig, til dem har jeg givet at blive Guds sønner, og det samme vil jeg til så mange, som skal tro på mit navn, for se, ved mig tilvejebringes forløsningen, og i mig er Moseloven opfyldt« (3 Ne 9:16-17).
Hans løfte om, at vi kan blive hans sønner og døtre, vil blive realiseret, når vi har tro på ham og udøver tro på ham ved lydighed. Dermed vil vi blive beredt til at modtage det evige livs gave.
Han sagde: »Se, jeg er den, som fra verdens begyndelse var udset til at forløse mit folk. Se, jeg er Jesus Kristus … I mig skal hele menneskeslægten have liv, og det for evigt, ja, de som vil tro på mit navn; og de skal blive mine sønner og mine døtre« (Eter 3:14).
Julens betydning
Julen er en tid, hvor vi forærer gaver, styrker andre og gør vores del i Guds rige. Julen er også en tid, hvor vi giver udtryk for vores kærlighed til andre og bærer vore vidnesbyrd om Frelseren.
En måde, hvorpå vi kan dele vores vidnesbyrd med andre, er ved at have et krybbespil i vores hjem, så vi kan indlede samtaler om Herrens fødsel. En anden måde, er ved at fortælle historier, som den med John Weightman i The Mansion.
John Weightman var en succesfuld mand, hvis velgørenhed bragte ham opmærksomhed og berømmelse. En aften, efter at have rodet sig igennem en bunke af avisudklip, der alle priste ham for hans gavmildhed, tog han fat i Bibelen. Han faldt hurtigt i søvn efter at have læst Frelserens ord: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler« (Matt 6:19).
Mens han sov, så John sig selv i den »himmelske by«, hvor han ledsagede andre, mens de modtog deres herskabsboliger. Da portens vogter stoppede foran et lille skur, der var bygget af genbrugsmaterialer, sagde han til John: »Dette er din bolig.«
John protesterede, idet han opremsede sine mange offentlige bidrag.
»Blev de ikke alle optegnet på jorden, hvor de blev føjet til din ære?« spurgte portens vogter. »Dem har du allerede modtaget din belønning for. Skal du have dobbeltbetaling?«1
I denne juletid håber jeg, at vi alle må få mulighed for at give anonymt.
Opnåelse af løftet
Når vi hver uge tager del i nadveren, fornyer vi løftet ved Frelserens fødsel i vores eget liv. Vi påtager os hans navn, fornyer vores pagt om lydighed og vores løfte om, at vi altid vil erindre ham.
Evangeliet, som det lyder i Lære og Pagter, er dette:
»At han kom til verden, nemlig Jesus, for at blive korsfæstet for verden og for at bære verdens synder og for at helliggøre verden og at rense den for al uretfærdighed;
for at alle … kunne blive frelst ved ham« (L&P 76:41-42).
Må vi i denne juletid forny vore pagter om at følge Frelseren og gøre hans vilje, som han gjorde vor himmelske Faders vilje. Når vi gør dette, vil kong Benjamins ord til folket, som blev optegnet 125 år før Frelserens fødsel, blive opfyldt for os i dag: »O, hav barmhjertighed, og anvend Kristi forsonende blod, så vi kan få tilgivelse for vore synder, og vort hjerte kan blive renset, for vi tror på Jesus Kristus, Guds Søn, som skabte himlen og jorden og alting, og som skal komme ned blandt menneskenes børn« (Mosi 4:2).
Jeg vidner om, at Frelseren kom ned i tidernes midte, og at han atter vil komme. Jeg bærer vidnesbyrd om, at hans kirke, der blev genoprettet i denne sidste uddeling før hans andet komme, er det »forunderlige værk og et under« (2 Ne 25:17), hvori vi som sidste dages hellige er engagerede.