Stå på hellige steder
I år inviterede Kirkens Tidsskrifter unge fra hele verden til at indsende fotos, der viste, hvordan de står på hellige steder. Tag et kig på nogle af fotoene, der blev sendt ind og se, hvad unge gjorde for at efterleve GUFs tema for 2013.
4 Jeg står ved siden af dåbsbassinet, hvor jeg blev døbt. Jeg betragter dette bassin som et helligt sted, fordi det er her mennesker kan indgå pagter med Gud og blive nye mennesker.
Joe-Smith E., 17 år, Akwa Ibom, Nigeria
5 Hver gang jeg tager op i bjergene og er adskilt fra verden, indser jeg, at de kan være hellige og fredfyldte steder.
Emma P., 17 år, Oregon, USA
6 Jeg holder meget af at være udendørs, og hver eneste gang, at jeg er et sted som det her (Delicate Arch i Moab, Utah), føler jeg mig nærmere min himmelske Fader. At kunne se de vidunderlige ting, som vor himmelske Fader har skabt til os, hjælper mig med at føle Ånden.
John T., 18 år, Utah, USA
7 Mit hjem er et helligt sted, fordi jeg føler mig glad og fredfyldt der. Og når jeg læser Mormons Bog, føler jeg en stille ro gennem Helligånden.
Melisa D., 13 år, Kosovo
8 Dette billede er fra en præsentationsaften. Jeg synes kirkebygningen er et helligt sted, hvor jeg kan lære Unge Pigers værdinormer og evangeliets principper. I Kirken styrker jeg også de venskaber, jeg har med unge piger, som deler samme tro.
Luize S., 12 år, Rio Grande do Sul, Brasilien
9 Jeg står på hellige steder, når jeg hjælper mennesker og har det sjovt med gode venner.
James R., 17 år, North Carolina, USA
10 Jeg står på hellige steder, når jeg er sammen med venner, der efterlever evangeliet. De hjælper mig til at forblive knyttet til vor himmelske Fader og være i større harmoni med Helligånden.
Jonathan N., 17 år, Buenos Aires, Argentina
11 Jeg står på hellige steder, når jeg spiller klaver til nadvermødet. Salmernes melodier og tekster styrker min tro og vidnesbyrd.
Chelsea A., 13 år, Banten, Indonesien
12 Jeg står på hellige steder, når jeg leder sangene til nadvermødet, fordi jeg bliver rørt af forsamlingens smukke sang.
Geovani W., 15 år, Banten, Indonesien
13 Jeg står på hellige steder, når jeg underviser mit kvorum om søndagen. Jeg holder meget af at fortælle om evangeliet.
Ramón M., 16 år, Californien, USA