Kan han se mig?

Teresa Starr

Forfatteren bor i Utah, USA.

Daniel kom løbende ud i haven og spurgte mig: »Hvis jeg ser op mod himlen og smiler, smiler Gud så tilbage til mig?«

Det var morgenen før min søn, Daniel, skulle begynde i børnehaveklasse, og han var lidt bekymret for at skulle hjemmefra for at gå i skole. Jeg ville gerne være sikker på, at han følte sig forberedt på at møde udfordringerne ude i »den rigtige verden«. Jeg fortalte Daniel, at jeg ville savne ham rigtig meget, mens han var væk. Jeg forsikrede ham om, at selvom jeg ikke kunne være med ham i skole, behøvede han aldrig at føle sig bange eller ensom, for hans Fader i himlen ville våge over ham. Jeg mindede ham om, at han kunne bede når som helst og hvor som helst, og at Gud altid ville høre ham.

Mens jeg talte, lyttede Daniel, der knap nok var fem år, meget opmærksomt. Han tænkte sig om et øjeblik og svarede: »Kan han se mig, når jeg er inde i mit hus?«

»Ja,« forsikrede jeg ham.

»Kan han se mig, når jeg er udenfor?« spurgte han.

»Ja, han kan altid se dig,« svarede jeg.

Med et begejstret udtryk, løb Daniel straks om i baghaven. Jeg fulgte lige i hælene på ham. Daniel så op på den skyfri, blå himmel og spurgte: »Hvis jeg ser op på himlen og smiler, kan han så se mig, og vil han smile tilbage?«

Jeg kunne ikke sige noget, for jeg fik en klump halsen og mit hjerte hamrede, så jeg nikkede »ja!«

Han fortsatte med at se op mod himlen, og denne gang med sammenknebne og søgende øjne og en fuldkommen, barnlig tro, spurgte Daniel eftertænksomt: »Kan jeg se ham?«

»Du vil nok ikke kunne se ham,« svarede jeg, »men du vil kunne vide, at han er der, for du vil føle hans smil i dit hjerte.«

Daniel stod og smilede, mens han så op på himlen. Fra det fredfyldte udtryk på hans engleansigt, vidste jeg, at han oplevede et guddommeligt smil dybt i sin sjæl.

Af børn lærer vi meget om ren tro – en tro, vi håber, de altid vil holde fast i. De vil uundgåeligt opdage, at selvom livet er godt, er det også sommetider hårdt. Vi beder til, at deres tro vil fastholde dem.

Når jeg oplever svære stunder i mit eget liv, husker jeg på Daniels eksempel, og med al den barnlige tro en voksen kan mønstre, ser jeg også søgende op mod himlen og spørger: »Kan han se mig?« Og som Daniel tænker jeg stille: »Kan jeg se ham?« Når jeg tænker over al hans milde barmhjertighed i mit liv, bekræfter Helligånden, at jeg virkelig har følt min himmelske Faders kærlighed. Fornyet i min tro og inspireret af håb, forsikrer Ånden mig om, at det kan jeg altid.

Fotoillustration: Welden C. Andersen; baggrund: Craig Dimond