Udhold dem vel
Fra talen »That’s life«, der blev holdt på BYU-Hawaii den 30. okt. 2012. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på devotional.byuh.edu/archive.
Vi bør ikke forvente, at Herren fjerner vore udfordringer, blot fordi vi lover ham, at vi altid vil være trofaste, hvis han gør det. I stedet skal vi udholde dem vel, så vil vi blive velsignet.
Frelsesplanen er en vidunderlig plan, og en del af planen omfatter overvindelse af hindringer, der sommetider kommer i vejen og holder os fra at opnå vore håb og drømme. Alle møder vi kriser i løbet af vores tid på jorden. Nogle er små og andre store.
En lille krise kan være at løbe tør for benzin på en trafikeret vej. En stor krise kan være tabet af en kær, en invaliderende ulykke eller en familietragedie. Nogle kriser påfører vi os selv igennem ulydighed over for Guds eller menneskets love. Nogle kommer til os, uden vi selv er skyld i dem. Jeg går ud fra, at de fleste af os har oplevet det, der kan betegnes som livets »ubehagelige begivenheder«. Alle, der nogensinde har spillet en sport, hvor der er en bold involveret, kender alt til ubehagelige begivenheder. De er en del af kampen. Hverken deres størrelse eller hyppighed er forudsigelige.
En god spiller anerkender, at ubehagelige begivenheder er en del af livet, og forsøger at leve et liv med tro og mod. For at forblive tro mod vores ønske om at bo med vor himmelske Fader igen, må vi finde en måde at arbejde os igennem hindringer og opdage det, der er vigtigt i livet.
Bare svøm videre
Da vores eneste datter, Lindsay, var lille, kunne hun og jeg godt lide at se film sammen. En film, vi især godt kunne lide og ofte så sammen, var tegnefilmen Find Nemo. I filmen bliver Nemo fanget af en dykker og ender i et akvarium på en tandlægeklinik. Nemos far, Marlin, er fast besluttet på at finde ham. Under sin rejse møder Marlin en fisk ved navn Dory. De støder på den ene hindring efter den anden i deres forsøg på at finde Nemo. Uanset om hindringen er stor eller lille, er Dorys budskab til Marlin altid det samme: »Bare svøm videre.«
Flere år senere tjente Lindsay på mission i Santiago i Chile. Missioner er hårde. Der er mange skuffelser. Hver uge afsluttede jeg min mail med: »Bare svøm videre. Kærlig hilsen, far.«
Da Lindsay ventede sit andet barn, fandt hun ud af, at det ufødte barn havde et hul i hjertet, og at han havde Downs syndrom. Da jeg skrev til hende under den svære tid, afsluttede jeg mine mail med: »Bare svøm videre.«
Vi møder alle hindringer i livet, men for at komme igennem dem og nå hen, hvor vi gerne vil være, må vi bare blive ved med at svømme.
Et af mine yndlingspassager i skriften er afsnit 121 i Lære og Pagter. Det er en vidunderlig passage, hvor profeten Joseph Smith begynder i dyb fortvivlelse og løfter sig til celestiale højder. Dette afsnit og afsnit 122 og 123 kommer fra et brev, som Joseph skrev til Kirken. For bedre at forstå disse store åbenbaringer, bør vi sætte dem i rette kontekst.
Joseph og nogle få af hans tilhængere var fanger i Liberty-fængslet i Missouri fra december 1838 til april 1839. Der var ikke varme i fængslet, og maden kunne knap nok spises. De sad på et jordgulv i fangehullet med et loft så lavt, at de ikke kunne stå oprejst. I mellemtiden var de hellige blevet drevet fra deres hjem. Midt i dette kaos udstedte guvernør Lilburn W. Boggs sin skændige udryddelsesordre.
Joseph spurgte: »O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?« (L&P 121:1). Dette er selv samme Joseph Smith, som havde himmelske besøg fra Gud Faderen; Jesus Kristus; Moroni, Johannes Døber; Peter, Jakob og Johannes, og andre. Kort tid efter sine spørgsmål i de første vers, giver Joseph udtryk for sin frustration:
»Lad din vrede blive optændt mod vore fjender, og skaf os i dit hjertes raseri hævn for uretten mod os med dit sværd.
Husk på dine lidende hellige, o vor Gud, så skal dine tjenere fryde sig over dit navn for evigt« (vers 5-6).
Herren besvarer Josephs udgydelse med ordene: »Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik« (vers 7).
Så underviser han Joseph i et vidunderligt princip: »… hvis du udholder dem vel, [så skal Gud] ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender« (vers 8).
Budskabet er tydeligt og kortfattet. Vi bør ikke forvente, at Herren fjerner vore udfordringer, blot fordi vi lover ham, at vi altid vil være trofaste, hvis han gør det. I stedet skal vi udholde dem vel, så vil vi blive velsignet. Det er en vidunderlig lektie for os alle.
Der kommer yderligere instruks i vers 10, hvor Herren fortæller Joseph: »Du er endnu ikke som Job, dine venner går ikke i rette med dig, ej heller beskylder de dig for overtrædelse, sådan som de gjorde med Job.« Til trods for, hvor meget Job led, så lærer vi: »Menneskesønnen er steget ned under dem alle. Er du større end han?« (L&P 122:8).
Afsnit 122 komplementerer afsnit 121. Jeg kalder det hvis-afsnittet. Ordet hvis optræder 15 gange. Fx lyder vers fem: »Hvis du bliver bedt om at gennemgå modgang; hvis du er i fare blandt falske brødre, hvis du er i fare blandt røvere, hvis du er i fare til lands og til vands« (L&P 122:5; fremhævelse tilføjet).
Hvis vi erstatter disse udfordringer med de udfordringer, vi møder i den nutidige verden, så kan vi måske lære noget, hvis jeg fx oplever et dødsfald i min familie, eller hvis min kæreste slår op med mig, eller hvis jeg har økonomiske byrder, eller hvis jeg var klogere.
Herren siger efter alle disse hvis’er: »Da skal du vide, min søn, at alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig« (vers 7). Med andre ord, de udfordringer, vi får i livet, er i sidste instans til hjælp og er endda vigtige.
»Lad os derfor, inderligt elskede brødre,« skriver profeten »med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt, og måtte vi da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret« (L&P 123:17).
Livet er fyldt med hindringer, hvoraf nogle synes uovervindelige. Vi må udholde dem med glæde og trofasthed. Ved at gøre det, vil vi i sidste instans kunne vende tilbage og bo med Gud for evigt.
Frelserens eksempel
Frelserens liv er det største eksempel, vi har på udholdenhed. Forsoningen krævede, at han steg ned under alle ting og tilbød sit fuldkomne liv på vores vegne. Da han steg ned under alle ting, led han al livets modgang og synder, »hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd« (L&P 19:18).
Jesus vidste, hvad der blev krævet af ham, og han sagde på meget menneskeligt forståelig måde: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil« (Matt 26:39). Ikke desto mindre var han villig til at gøre sin Faders vilje og udholde alle ting.
Det, vi bliver, gør hele forskellen
Det firma, jeg ejer i dag, blev grundlagt af min far for næsten 60 år siden. Han døde i 1980 og lod mig overtage roret i firmaet, da jeg kun var 30 år.
I de første år opstod der situationer, der krævede, at jeg tog beslutninger, der ville påvirke fremtiden for vores skrøbelige firma. Jeg arbejdede hårdt på at handle, som min far ville have handlet, og jeg brugte meget tid på mine knæ i forsøget på at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. I alle de beslutninger følte jeg aldrig en beroligende indflydelse eller nogen anden form for vejledning. I sidste instans gjorde jeg det, som jeg syntes var bedst og fortsatte arbejdet. Men jeg var skuffet over, at jeg ikke havde været i stand til at få nogen bekræftelse på mine handlinger.
En nat kom min far til mig i en drøm. Jeg begyndte at skælde ham ud, fordi han ikke havde hjulpet mig i mine beslutninger. Han sagde, at han var klar over min situation, men han havde travlt der, hvor han var, og hans tidligere firma var ikke så vigtigt. »Chris, vi bekymrer os ikke så meget om firmaet heroppe,« sagde han. »Det vi bekymrer os rigtig meget om, er det, du bliver i kraft af dit firma.«
Det var en vigtig lektie, som jeg håber, jeg aldrig glemmer. Det vi får i løbet af livet er ubetydeligt, men det, vi bliver i livet, gør hele forskellen.
Sommetider glemmer vi, at vi i forudtilværelsen kæmpede med Frelseren for at forsvare Faderens plan om handlefrihed. Og vi vandt! Lucifer og hans tilhængere blev udvist, og vi fik muligheden for at opleve det liv, vi kæmpede for. Faderens plan omfattede forsoningen. Det er vores opgave at møde vore udfordringer og udholde dem vel. Når vi gør det, har forsoningen betydning i vores liv, og vi opfylder Herrens gerning og herlighed: »At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Han er verdens Frelser. Han er fredsfyrsten og vores fortaler over for Faderen. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Faderen kender os ved navn, elsker os trods vore ufuldkommenheder og vil forberede en bolig til os, hvis vi er trofaste og holder ud til enden.
Billeder fra Photodisc/Thinkstock