Pionerer i ethvert land
Mexico blomstrer Fra at overleve til styrke
Sidste dages hellige i Mexico bygger på deres arv af tro for at kunne frembringe en smuk fremtid til deres land.
Den 6. november 1945 blev bønner besvaret, da den første gruppe af mexicanske sidste dages hellige nåede frem til templet i Mesa i Arizona, for at modtage tempelordinancerne på deres eget sprog. José Gracia, der dengang var præsident for Monterrey Gren, sagde: »Vi er kommet for at udføre en stor tjeneste for os selv og for vore fædre … Nogle af os har måske nok ofret noget, men det, vi har ofret, har ikke været forgæves. Vi glæder os over at have ydet de ofre.«1
Præsident Gracia og de, der rejste til templet, fulgte i fodsporene på de tidlige mexicanske sidste dages hellige pionerer, som også ydede ofre for det gengivne evangelium.
Læg fundamentet
Mexico, som består af ørkener, jungler og udsøgte kyststrækninger, var engang hjem for folk, der byggede smukke templer og byer. I løbet af århundrederne har mexicanere skabt et stærkt fundament af tro og bønner, som har hjulpet dem til at stå imod svære tider.
Mens de hellige etablerede Kirken i Utah, arbejdede det mexicanske folk på at genskabe deres samfund, deriblandt at skrive en ny forfatning, der adskilte kirke og stat. Evangeliets budskab nåede til Mexico i 1876 med de første missionærer, som medbragte uddrag af Mormons Bog, som de sendte til Mexicos prominente ledere. Snart fulgte dåbene.
Under en særlig konference i Kirken, der blev holdt den 6. april 1881, vandrede grenspræsident Silviano Arteaga samt flere lokale ledere og apostlen Moses Thatcher (1842-1909) op ad skråningen på vulkanen Popocatépetl. Ældste Thatcher indviede derpå landet til evangeliets forkyndelse.
Ved konferencen bad præsident Arteaga, og ældste Thatcher berettede: »Tårer løb ham ned ad hans rynkede kinder for udfrielsen af hans race og folk … Jeg har aldrig hørt en mand bede mere oprigtigt, og selv om bønnen var på et sprog, som jeg ikke forstod, syntes jeg dog gennem Ånden at kunne forstå alt det, som han bad om.«2
I samme tidsrum blev flere mexicanske grene etableret i området. Desideria Yañez, en ældre enke fra staten Hidalgo, havde en drøm om Parley P. Pratts brochure En advarselsrøst. Hun sendte sin søn til Mexico City for at få fat på et eksemplar af brochuren, som lige var blevet oversat til spansk. Hun tilsluttede sig Kirken i 1880 og blev derved den første kvinde i Mexico, der tilsluttede sig Kirken.3
Siden da er mange medlemmer af Kirken i Mexico forblevet trofaste igennem årtier præget af revolution, forfølgelse, fattigdom og isolation.4
Eksempler på trofaste pionerer
Et eksempel på denne trofasthed findes i San Pedro Martir Gren, der blev organiseret i 1907. De tidlige medlemmer mødtes lidt syd for Mexico City i en bygning bygget af soltørrede mursten af nydøbte Agustin Haro, som blev kaldet til at præsidere over grenen. I løbet af de svære år under den mexicanske revolution, hvor mindst en million mexicanere blev slået ihjel, søgte mange hellige tilflugt i San Pedro, efterhånden som deres stater forvandlede sig til slagmarker. Søstrene i Hjælpeforeningen i San Pedro bistod disse flygtninge med megen omsorgsfuld tjeneste.5
Medlemmerne blev også velsignet med en pligttro leder, Rey L. Pratt. Han blev kaldet til at tjene som præsident for Den Mexicanske Mission i 1907, hvor han tjente til sin død i 1931. Han holdt meget af Mexicos historie, kultur og folk, og vandt gennem samarbejde for at styrke Kirkens fundament der deres kærlighed og tillid. Præsident Pratts indsats for at opbygge indfødte mexicanske kirkeledere viste sig at være særlig vigtig i 1926, da den mexicanske regering håndhævede en lov, der forbød ikke-indfødte at lede forsamlinger i Mexico.6 I denne tid dannede en gruppe af medlemmer noget, de kaldte Det tredje konvent, og begyndte at kalde egne ledere og bygge kirkebygninger.
Bygger på fundamentet
Arwell L. Pierce blev kaldet som præsident for den mexicanske mission i 1942. Præsident Pierce trak på sin erfaring fra sin opvækst i Chihuahua og fra sin mission i Mexico, og rakte derigennem ud med kærlighed og forståelse, idet han underviste, styrkede og hjalp med at forene medlemmerne. Han arbejdede også sammen med medlemmer fra Det tredje konvent for at løse deres problemer.
Et af præsident Pierces mål var at hjælpe medlemmer med at komme til templet.7 I 1943 var indsatsen, der skulle gøre tempelvelsignelserne tilgængelige for flere medlemmer, allerede i gang. Efter at have mødtes med lokale kirkeledere i Arizona i USA, sagde ældste Joseph Fielding Smith (1876-1972), som på det tidspunkt var medlem af De Tolv Apostles Kvorum: »Jeg ser ingen grund til, at det engelske sprog skulle lægge beslag på tempelsessionen.«8 Ældste Antoine R. Ivins fra De Halvfjerds og Eduardo Balderas fra Kirkens oversættelsesafdelingen blev bedt om at oversætte templets ordinancer til spansk. Denne oversættelse lagde op til tempelbyggeri i andre lande.9
Tempelceremonien blev tilgængelig på spansk i templet i Mesa i Arizona og med præsidents George Albert Smiths (1870-1951) besøg i Mexico i 1946, hvor han skulle hjælpe med at forene de mexicanske hellige,10 begyndte Kirken at vokse på en måde, som man i tidligere generationer ikke havde troet muligt. Der blev organiseret nye missioner og stave over hele landet, og kirkesponsorerede skoler opfordrede til uddannelse.
I 1964 indviede Kirken El Centro Escolar Benemérito de las Américas, en skole, der dækkede medlemmernes uddannelsesmæssige, sociale, åndelige og lederskabsmæssige behov, indtil den i 2013 blev omdannet til en missionærskole.11 Søster Lorena Gómez-Alvarez, der dimitterede fra skolen, siger: »Benemérito hjalp mig til at opdage og udvikle mine talenter og opnå en baggrund og en kundskab omkring evangeliet, som har velsignet mit liv. Nu vil den hjælpe missionærerne med at sprede evangeliet og vil forsat velsigne mennesker, blot på en anden måde.«12
En æra med vækst
Mexico Citys områdekonference i 1972 blev et andet vendepunkt i Kirkens vækst. Medlemmer rejste over store afstande for at høre præsident Harold B. Lee (1899-1973), hans rådgivere, flere apostle og andre ledere. Tabernakelkoret optrådte, hvilket bidrog til den åndelige fest. Konferencens deltagere fortalte: »Det er mere end vi nogensinde kunne have forestillet os – en konference i vores eget land.«13
1970’erne var en spændende tid hvad angår vækst i Mexico. I 1970 var der næsten 70.000 medlemmer i landet; i slutningen af årtiet var der tæt på 250.000. Tre år efter områdekonferencen delte ældste Howard W. Hunter (1907-1995) tre eksisterende stave og skabte 15 stave i løbet af en weekend og kaldte mange unge mexicanske medlemmer som ledere.14
Missioneringen udviklede sig også i denne tid. Den mexicanske mission, der officielt åbnede i 1879, blev delt første gang i 1956; nu har Mexico 34 missioner.15 Bror Jorge Zamora, som tjente som missionær i Mexico City Nord-missionen i 1980’erne, har været vidne til væksten. Han mindes et område i sin mission, hvor medlemmerne havde en rejsetid på en time for at komme i kirke; nu er der en stav. Han siger: »Jeg finder Herrens måde at få Kirken til at vokse på helt fantastisk, uanset land eller kultur.«
Templer over hele landet
De mexicanske medlemmer elsker templets frelsende ordinancer og er villige til at yde store ofre af tid og penge for at komme i templet. Blot 100 år efter at ældste Thatcher indviede landet til forkyndelse af evangeliet, blev et tempel bygget i Mexico City. Det åbne hus-arrangement i 1983 hjalp til at bringe Kirken ud af mørket i Mexico, idet tusindvis af mennesker besøgte templet og bad om mere information. Inden for 30 år blev 11 nye templer indviet over hele landet, og et nyt er under opførelse.
Isabel Ledezma voksede op i Tampico og kan huske, da hendes forældre blev beseglet i templet i Mesa i Arizona. »Det tog to dage at rejse til Arizona, og det kostede mange penge,« fortæller hun. »Da templet i Mexico City blev indviet, blev distancen skåret ned til 12 timer i bil. Nu, hvor der er et tempel i Tampico, kan vi komme oftere.«
Limhi Ontiveros, der tjente som præsident for templet i Oaxaca i Mexico fra 2007 til 2010, siger: »De, der har et dybt og varigt vidnesbyrd om evangeliet, finder ud af at komme på trods af udfordringer med afstande og økonomi, og de ser templet som tilflugtens pejlemærke.«
Søster Ledezma tilføjer: »Vi har brug for Ånden i vore byer, og det hjælper at have templet her. Når vi har problemer, når vi er kede af det, så er templet tæt på, og der kan vi finde fred.«
Overvind modgang
Mexicanske medlemmer møder udfordringer og fristelser som alle andre, men de ved, at de og deres medhellige er børn af en kærlig himmelsk Fader: Og økonomisk eller social status har ingen indflydelse på, hvordan de behandler hinanden.
Familien Mendez bor i en lille by i bjergene i nærheden af byen Oaxaca, i det sydlige Mexico. De siger: »Der er udfordringer med hensyn til tid, økonomi og afstand, men viljen til at gøre det, som vor Frelser ønsker, vi skal gøre, motiverer os til at overvinde enhver hindring.«
Gonzalo Mendez, 15 år, siger: »Når man bor et sted, hvor der er fare, kan fristelserne være svære, men ved hjælp af bøn tager vi ikke del i verdens tillokkelser, og vi står som vidner om en bedre levevis.«
Se fremad mod fremtiden
Evangeliet er for længe siden blevet etableret i Mexico, men der er stadig områder, hvor Kirken udvikler sig. Jaime Cruz, 15 år, og hans familie er de eneste medlemmer i deres lille by i bjergene over Oaxaca City. Han og hans ven Gonzalo arbejder med hjemmestudieseminar i løbet af ugen. Hver lørdag tager de en bustur på to timer for at komme til den nærmeste kirkebygning, hvor de har seminar med andre unge fra deres menighed. Jaime fortæller om det, han lærer i seminar til sine skolekammerater og besvarer deres spørgsmål. Jaimes yngre bror, Alex, er diakon og er en leder blandt sine venner. Alex fortæller, at når han på en pæn måde beder dem om ikke at bande eller at gå i uanstændigt tøj, så lytter de til ham. Både Jaime og Alex ved, at det er en ære og et ansvar at bære præstedømmet. »Jeg ved, at præstedømmet gives til unge mænd for at ære Guds navn igennem at tjene andre og ved forkyndelse af evangeliet,« siger Jaime.
Under et nyligt besøg i Mexico mødtes ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum med de unge fra tre stave i byen Cancun. Om sin tid sammen med disse unge, sagde han: »Vi så lyset i deres øjne og håbet i deres ansigter og de drømme, de har. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvilken smuk fremtid Mexico har i vente.«16
Kirkens vækst i Mexico
1901: 3.000
1945: 5.099
1954: 9.210
1965: 44.473
1975: 141.768
1985: 304.915
1995: 727.410
2005: 1.043.718
2013: 1.331.946*
*Juni 2013
Præsident George Albert Smith besøgte Mexico og hjalp med at forene medlemmerne, idet han rakte ud til Det tredje konvent.
Tidlige medlemmer ydede ofte store ofre for evangeliet.
Mexicanske medlemmer tager del i samfundsprojekter. Disse medlemmer hjalp med at plante træer i 2007.
Seminarelever i Oaxaca nyder at være sammen.
Fotoillustration: Israel Gutiérrez; tillæg, fra øverst: fotoillustration: Craig Dimond; foto © Getty Images; foto gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek; foto: Sally Johnson Odekirk; fotoillustration: Welden C. Andersen
Foto er gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek, undtagelser er angivet; Tildækkede vogne, af Gary L. Kapp; foto af Benito Juárez monumentet: Sally Johnson Odekirk
Foto er gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek, undtagelser er angivet; foto af tjenesteprojekt: Jose Moras Sandoval, må ikke kopieres; foto af templet: Tamilisa Wood; foto af vase fra iStockphoto/Thinkstock
Til venstre: fotoillustrationer: Welden C. Andersen, Craig Dimond og Israel Gutiérrez; tidslinje: fotos gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek; fotos © IRI; top: grafik: iStockphoto/Thinkstock; nederst: foto gengivet med tilladelse fra Daphne Junco Mendez