Gå over og reparér hans stereoanlæg
Kent A. Russell, Florida, USA
Vores nabo var præst for de unge i den lokale kirke, og de unge fra hans kirke besøgte ham ofte. Det var ikke et usædvanligt syn at se flere biler, der holdt parkerede foran hans hus, både dag og nat.
Nogle af disse teenagere spillede konstant høj musik på deres stereoanlæg i bilen. Vi kunne høre dem et godt stykke nede ad vejen, og efterhånden som de nærmede sig, vibrerede vinduerne i vores hus. Jeg blev ofte vækket af den høje musik midt om natten. Min irritation gnavede i mig, og jeg begyndte at betragte disse teenagere som mine fjender.
En dag, mens jeg stod og rev blade sammen, hørte jeg musik fra et stereoanlæg, der brølede flere gader væk. Lyden kom tættere på og blev højere. Da føreren kørte rundt om hjørnet og var på vej mod naboens hus, var jeg vred og bad til, at vor himmelske Fader ville ødelægge stereoanlægget.
Min desperate bøn blev vendt til lovprisning og taknemlighed, da stereoanlægget pludselig tav, idet han standsede foran huset. Jeg havde før repareret stereoanlæg i biler og kunne ud fra lyden høre, at det ikke var fordi, at den var blevet slukket – den var gået død.
Den unge mand var sur over, at hans stereoanlæg ikke virkede, og hans venner samledes omkring ham for at trøste ham. Jeg, derimod, følte en behagelig tilfredshed ved at være vidne til det, jeg troede var Guds hånd, der ramte stereoanlægget.
Men mens jeg stod og så på, indså jeg, at jeg så på en yngre version af mig selv, som jeg havde opført mig for mange år siden. Jeg blev blød om hjertet, og jeg begyndte at indse, at denne dreng måske slet ikke var min fjende alligevel. Så hviskede Ånden: »Gå over og reparér hans stereoanlæg.«
Jeg blev overrasket over tilskyndelsen og forsøgte at slå den hen. Hvorfor skulle jeg reparere noget, der var med til at forværre mit liv? Men tilskyndelsen kom igen, og jeg fulgte den.
Efter at have tilbudt min hjælp, så jeg straks årsagen til problemet. Det var hurtig ordnet. Snart begyndte stereoanlægget at spille igen, ligeså højt som før.
Den unge mand udtrykte sin taknemlighed og spurgte, om der var noget, han kunne gøre for mig. Jeg fortalte ham, at jeg stod tidligt op for at komme på arbejde, så hvis han kunne skrue ned for musikken om aftenen, ville jeg virkelig påskønne det. Han smilede og forsikrede mig om, at det ville han gøre.
Ikke alene skruede han ned for musikken om aftenen, men han blev også min personlige stereo-betjent, der også fik sine venner til at skrue ned for deres musik. Fra da af havde vi ingen problemer med høj musik efter mørkets frembrud.
Vor himmelske Fader hørte og besvarede virkelig min bøn. Hans løsning gav fred og ro og en værdifuld lektie om at følge Ånden samt en bedre forståelse af, hvad det betyder at »[elske] sine fjender« (Luk 6:27).