2014
Hej, lille lam
Januar 2014


Hej, lille lam

Colleen Solomon, Ontario, Canada

Min mand og jeg hjalp vores datter og hendes to sønner i lufthavnen, hvor de var i færd med at forberede sig på deres flyvetur hjem. Vi hjalp vores datter, mens hun jonglerede med bagage, finde pas og holde styr på en energisk 3-årig. Tommy, vores 1-årige barnebarn, sov tungt i sin klapvogn, da han pludselig vågnede. Han gik lidt i panik, da han kæmpede med at forstå al den larm, det skarpe lys og generelle kaos.

Jeg så hans ansigtsudtryk og vidste, hvad der skulle til at ske, så jeg kaldte på min datter. Hun knælede ned og tog Tommys ansigt i sine hænder, mødte hans blik og sagde kærligt: »Hej, lille lam.«

På et øjeblik blev hans rynkede bryn, nedadvendte mund og anspændte skuldre helt afslappede, som om hele hans krop sukkede af lettelse. Han gav et lille smil, inden han igen lukkede sine tunge øjenlåg. Hans frygt blev erstattet med en beroligende forsikring og ro, der synes at indsvøbe ham. Det var en lille, men mægtig manifestation af den tillid, som Tommy havde til sin mor. Hendes velkendte berøring, stemme og nærhed trøstede ham.

Som Tommy, har vi alle følt os bange, usikre og overvældede. Det er en trøst at vide, at Jesus Kristus, den gode hyrde, kalder på os. Han kender sin flok, og vi kan stole fuldstændigt på ham. Han sagde kærligt: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).

Jeg ved, at vi i usikre tider kan modtage trøst og forsikring, når vi i tro og med tillid vender os til den gode hyrde. Når jeg velsignes med trøst midt i kaos, holder jeg af at genkalde det øjeblik i lufthavnen med min datter og mit barnebarn. Som Tommy sukker jeg af lettelse, når mine byrder løftes. I de stunder føler jeg en personlig »Hej, lille lam« fra min hyrde.