Evangeliske klassikere
Guddommen
Gordon B. Hinckley, Kirkens 15. præsident, blev født den 23. juni 1910. Han blev ordineret til apostel den 5. oktober 1961 i en alder af 51 år og blev opretholdt som præsident for Kirken den 12. marts 1995.
Fra »Faderen, Sønnen og Helligånden«, Stjernen, jan. 1987, s. 44-46; brug af stort forbogstav og tegnsætning er standardiseret.
Vores tro på Gud, den evige Fader; hans Søn, Jesus Kristus og på Helligånden er det centrale punkt, hvorom vores religion drejer sig.
Da Joseph Smith fremsatte de grundlæggende punkter i vores lære, satte han dette først:
»Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden« (TA 1:1).
Profeten belærte også om dette: »Det er evangeliets første princip med vished at kende Guds karakter« (History of the Church, 6:305).
Disse meget vigtige og altomfattende erklæringer er i harmoni med Herrens ord … »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3) …
Gud, den evige Fader
Jeg tror uden nogen tvivl eller forbehold på Gud, den evige Fader. Han er min Fader, Faderen til min ånd, og Faderen til alle menneskers ånder. Han er den store Skaber, universets hersker … Mennesket blev skabt i hans billede. Han er personlig. Han er virkelig. Han er et individ. Han har »et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets« (L&P 130:22).
I beretningen om skabelsen af jorden sagde Gud: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!« (1 Mos 1:26).
Kan noget udtryk være mere tydeligt? Nedværdiger det Gud, sådan som nogle ønsker, at vi skal tro, at mennesket blev skabt i hans udtrykte billede? Det bør snarere i hjertet vække en større værdsættelse af sit eget værd hos enhver mand og kvinde som en søn eller datter af Gud …
Som missionær talte jeg i London i England, da en ballademager afbrød: »Hvorfor holder du dig ikke til Bibelens lære, som i Johannes (4:24) siger: ›Gud er ånd‹?«
Jeg slog op i Bibelen på dette vers, som han havde citeret og læste hele verset for ham: »Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«
Jeg sagde: »Selvfølgelig er Gud en ånd, og det er du også, i en kombination af ånd og legeme, som gør dig til et levende menneske, og det er jeg også.«
Vi er alle sammen et tosidet væsen, der består af en åndelig del og en fysisk del. I kender alle dødens virke-lighed … vi ved også alle sammen, at ånden fortsætter med at leve som et personligt væsen, og at der på et eller andet tidspunkt gennem den guddommelige plan, som er muliggjort ved Guds Søns offer, vil ske en genforening af ånd og legeme. Jesu erklæring, om at Gud er ånd bestrider ikke, at han har et legeme, mere end denne udtalelse, at jeg er en ånd, samtidig med at jeg har et legeme.
Jeg sætter ikke lighedstegn mellem hans og mit legeme i dets forædling, dets kapacitet, dets skønhed og udstråling. Hans er evigt. Mit er dødeligt. Men det øger blot min ærbødighed over for ham … Jeg søger at elske ham af hele mit hjerte, kraft, sind og styrke. Hans visdom er større end alle menneskers visdom … Hans kærlighed gælder alle hans børn, og det er hans gerning og herlighed at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for sine sønner og døtre … (se Moses 1:39) …
Herren Jesus Kristus
Jeg tror på Herren Jesus Kristus, den evige, levende Guds Søn. Jeg tror på ham som Faderens Førstefødte og som Faderens Enbårne i kødet. Jeg tror på ham som en person, som er adskilt og forskellig fra sin Fader …
Jeg tror på, at han i sit jordiske liv var det eneste fuldkomne menneske, som har vandret på jorden. Jeg tror på, at der i hans ord findes et lys og en sandhed, som, hvis den følges, vil frelse verden og bringe menneskeheden ophøjelse. Jeg tror på, at der i hans præstedømme hviler guddommelig myndighed – magt til at velsigne, magt til at helbrede, magt til at styre Guds jordiske anliggender, magt til at binde det i himlene, som er bundet på jorden.
Jeg tror på, at han gennem sit sonoffer, det at hans liv blev ofret på Golgata, sonede for menneskehedens synder, og derved forløste os fra syndens byrde, hvis vi vil forsage det onde og følge ham. Jeg tror på virkeligheden af og magten i hans opstandelse … Jeg tror på, at vi alle gennem hans forsoning … bliver tilbudt den gave, som opstandelsen fra de døde er. Jeg tror endvidere, at der gennem dette offer tilbydes mulighed for evigt liv og ophøjelse i vor Faders rige til hver eneste mand og kvinde og til hver eneste søn og datter af Gud, når vi … adlyder hans befalinger.
Ingen så stor har vandret på denne jord. Ingen anden har ydet et lignende offer eller givet en lignende velsignelse. Han er verdens Frelser og Forløser. Jeg tror på ham. Jeg forkynder hans guddommelighed … Jeg elsker ham. Jeg nævner hans navn med ærbødighed og undren …
De hellige skrifter fortæller, at han viste sig for andre og talte med dem som den levende og opstandne Guds Søn. Han har ligeledes vist sig i denne uddeling, og de, som så ham, har erklæret:
»Og se, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det vidnesbyrd, det seneste af dem alle, som vi giver om ham: At han lever!
For vi så ham, ja, ved Guds højre hånd; og vi hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens Enbårne –
at ved ham og gennem ham og af ham, bliver og blev verdenerne skabt, og deres indbyggere er født som Guds sønner og døtre« (L&P 76:22-24).
Det er denne Kristus, som jeg tror på, og som jeg vidner om.
Helligånden
Denne viden kommer gennem skriftens ord, og dette vidnesbyrd kommer gennem Helligåndens kraft. Det er en gave, hellig og vidunderlig, som kommer ved åbenbaring fra det tredje medlem af Guddommen. Jeg tror på, at Helligånden er en person af ånd, som indtager en plads sammen med Faderen og Sønnen, og at disse tre udgør Guddommen …
At Helligånden i fordums tid blev anerkendt som et medlem af Guddommen fremgår klart af en samtale mellem Peter og Ananias, da Ananias tilbageholdt en del af det beløb, som han havde fået for salget af et stykke land.
»Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden …?
Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for« (ApG 5:3-4).
Helligånden [er] den Talsmand, som Frelseren lovede ville belære hans disciple om alt og minde dem om alt, hvad han havde sagt til dem (se Joh 14:26).
Helligånden vidner om sandheden, og kan undervise mennesker i det, som mennesker ikke kan undervise hinanden i … således loves kundskab om sandheden af Mormons Bog »gennem den Helligånds kraft«. Moroni erklærer derpå: »ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moro 10:4-5).
Jeg tror på, at denne kraft og denne gave er mulig for os i dag.
Virkelig og personlig
… Jeg tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden.
Jeg blev døbt i disse tre navne. Jeg blev gift i disse tre navne. Jeg har ingen tvivl om deres virkelighed og personlighed. Denne personlighed blev synlig, da Jesus blev døbt i Jordan af Johannes. Guds Søn stod der i vandet. Faderens røst lød og forkyndte Sønnens guddommelighed, og Helligånden viste sig som en due (se Matt 3:16-17).
Jeg ved, at Jesus har sagt, at de, der har set ham, har set Faderen [se Joh 14:9]. Kunne man ikke sige det samme om mange sønner, der ligner deres far?
Da Jesus bad til Faderen, bad han ikke til sig selv!
Fuldkommen forenet
De er tre adskilte væsener, men de er ét i formål og bestræbelser. De er forenet som én i gennemførelsen af den storslåede og guddommelige plan for frelse og ophøjelse for Guds børn.
… Kristus bønfaldt Faderen for apostlene, som han elskede, og sagde:
»Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig,
at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være [ét] i os« (Joh 17:20-21).
Det er denne fuldkomne enighed mellem Faderen, Sønnen og Helligånden, som binder disse tre sammen til ét i Guddommens hellige enhed.
3 Ne 11:15: En for en, af Walter Rane, med tilladelse fra Kirkens historiske museum
Bønnen i Getsemane have, af Del Parson