2015
M. Joseph Brough
Maj 2015


M. Joseph Brough

Andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab

I løbet af de sidste tre år, hvor M. Joseph Brough tjente som præsident for Guatemala City Central-missionen i Guatemala (fra 2011 til 2014), har han mistet både sin far og svigerfar.

Selvom søster Brough havde mulighed for at rejse tilbage til USA og deltage i begravelserne, besluttede parret, at de begge ville blive i Guatemala og fortsætte missioneringen. »Vi indså, at det var bedre at blive og arbejde så godt, vi kunne,« sagde bror Brough, som blev kaldet som andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab den 4. april 2015. »Det var netop, hvad hendes far og min far ville have forventet af os.«

Bror Brough blev født i Salt Lake City i Utah den 11. december 1963 som søn af Monte J. og Ada B. Brough. Han tilbragte sin ungdom i Farmington i Utah og i Robertson i Wyoming. Familien flyttede til Minnesota, da Josephs far, som senere kom til at tjene som et medlem af De Halvfjerds, blev kaldet som missionspræsident. Joseph gik i 3.g, da hans far afsluttede sin tjeneste som missionspræsident. I stedet for at tage tilbage til gymnasiet valgte Joseph at færdiggøre sin studentereksamen og derefter fortsætte sine studier på Weber State University i Ogden i Utah.

Hans forældre insisterede dog på, at han skulle færdiggøre seminar, så han kunne få sit diplom for alle fire år. Det var, mens han gik til seminar i Davis High School, at han mødte sin kommende hustru, Emily Jane Thompson. De blev gift den 25. april 1985 i templet i Salt Lake City, og de har fire børn.

Inden parret blev gift, tjente bror Brough som missionær i Quetzaltenango-missionen i Guatemala. Hans missionspræsident, Jorge H. Perez, blev en »særdeles betydningsfuld mand i mit liv,« sagde han.

Han fik en bachelorgrad og en MBA i økonomi fra University of Utah og er grundlæggeren og ejeren af Rotational Moulding of Utah.. I Kirken har han tjent som biskop, Unge Mænds præsident og højrådsmedlem.