Sabbatten er frydefuld

Ældste Russell M. Nelson

De Tolv Apostles Kvorum

Hvordan kan I sikre, at jeres handlinger på sabbatten vil gøre, at I kan glæde og fryde jer?

Kære søskende, disse to konferencedage har været storslåede. Vi er blevet opløftet af inspirerende musik og smukke bønner. Vores ånd er blevet opbygget af budskaber om lys og sandhed. Denne påskesøndag takker vi atter i forening og med oprigtighed Gud for en profet!

Spørgsmålet for os hver især er: Hvordan kan jeg på grund af det, jeg har hørt og følt under denne konference, forandre mig? Uanset hvad jeres svar måtte være, vil jeg gerne invitere jer til at undersøge jeres følelser for og handlinger på sabbatsdagen.

Jeg er fascineret af Esajas’ ord om, at sabbatten er »frydefuld«.¹ Alligevel spekulerer jeg på, om sabbatten virkelig er frydefuld for jer og for mig?

Jeg fandt for første gang sabbatten frydefuld for mange år siden, da jeg som travl kirurg oplevede sabbatten blive en dag til personlig helbredelse. Sidst på ugen gjorde mine hænder ondt efter gentagne gange at være blevet skrubbet med sæbe, vand og en stiv børste. Jeg havde også brug for et pusterum fra en byrdefuld og krævende profession. Søndagen gav mig en yderst tiltrængt lindring.

Hvad mente Frelseren, da han sagde, at »sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld«?² Jeg tror, han ønskede, at vi forstod, at sabbatten var hans gave til os, at den giver os et reelt pusterum fra dagligdagens strabadser og en mulighed for åndelig og fysisk fornyelse. Gud gav os denne særlige dag, ikke til fornøjelse eller dagligdagens besvær, men som en hvile fra pligter, med fysisk og åndelig lindring.

På hebraisk betyder ordet sabbat »hvile«. Formålet med sabbatten går tilbage til verdens skabelse, da Herren efter seks dages arbejde hvilede fra sit skaberværk.³ Da Gud senere åbenbarede de ti bud for Moses, befalede han, at vi »husk[er] sabbatsdagen og hold[er] den hellig«.⁴ Senere blev sabbatten overholdt som en påmindelse om Israels udfrielse fra deres trældom i Egypten.⁵ Måske vigtigst af alt blev sabbatten givet som en eviggyldig pagt, en konstant påmindelse om, at Herren kan hellige sit folk.⁶

Desuden nyder vi nu nadveren på sabbatsdagen til minde om Jesu Kristi forsoning.⁷ Ved at gøre det indgår vi pagt om, at vi er villige til at påtage os hans hellige navn.⁸

Frelseren udpegede sig selv som herre over sabbatten.⁹ Det er hans dag! Han har gentagne gange bedt os om at holde sabbatten¹⁰ eller at helligholde sabbatsdagen.¹¹ Vi har indgået pagt om at gøre det.

Hvordan helligholder vi sabbatsdagen? Da jeg var meget yngre, studerede jeg de arbejdslister, andre havde lavet over det, de måtte, og det, de ikke måtte gøre på sabbatten. Det var først senere, at jeg ud fra skrifterne lærte, at min handlemåde og min holdning på sabbatten var et tegn mellem mig og min himmelske Fader.¹² Med den forståelse havde jeg ikke længere brug for lister over, hvad jeg måtte og ikke måtte. Når jeg skulle træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet var passende på sabbatten eller ej, spurgte jeg blot mig selv: »Hvilket tegn ønsker jeg at vise Gud?« Det spørgsmål gjorde mine valg med hensyn til sabbatsdagen krystalklare.

Selv om læren angående sabbatsdagen stammer fra fordums tid, er den blevet fornyet i disse sidste dage som en del af en ny pagt med et løfte. Lyt til kraften i denne guddommelige forordning:

»For at du mere fuldstændigt kan holde dig uplettet af verden, skal du tage til bønnens hus og bringe dine sakramenter som et offer på min hellige dag;

for sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og til at vise den Højeste din hengivenhed …

Og på denne dag skal du … lade din mad blive tilberedt i hjertets oprigtighed, så din faste må være fuldkommen … så din glæde må være fuldstændig …

Og i den udstrækning I gør dette med taksigelse, med muntert hjerte og ansigtsudtryk … er jordens fylde jeres.«¹³

Forestil jer lige omfanget af den udtalelse! Jordens fylde loves dem, der holder sabbatsdagen hellig.¹⁴ Det er intet under, at Esajas kaldte sabbatten »frydefuld«.

Hvordan kan I sikre, at jeres handlinger på sabbatten vil gøre, at I kan glæde og fryde jer? Udover at I tager i kirke, nyder nadveren og er flittige i jeres kaldelse, hvilke andre aktiviteter ville så være en hjælp til at gøre sabbatten frydefuld for jer? Hvilket tegn vil I give Herren på jeres kærlighed?

Sabbatten giver en vidunderlig mulighed for at styrke familiebånd. Når alt kommer til alt, ønsker Gud, at vi som hans børn alle vender tilbage til ham som hellige, der har fået deres begavelse, og som er blevet beseglet i templet som familie, til vore forfædre og til vore efterkommere.¹⁵

Vi gør sabbatten frydefuld, når vi lærer vore børn om evangeliet. Vores ansvar som forældre er overmåde klart. Herren har sagt: »For så vidt som forældre, der har børn i Zion … ikke lærer dem at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvile på forældrenes hoved.«¹⁶

For år tilbage fremhævede Det Første Præsidentskab vigtigheden af kvalitetstid med familien. De skrev:

»Vi opfordrer forældre til at vie alle deres kræfter til at undervise og opdrage deres børn efter evangeliets principper, hvilket vil bevare dem tæt til Kirken. Hjemmet er grundlaget for et retskaffent liv, og intet andet kan erstatte det eller varetage dets afgørende funktioner i opfyldelsen af dette gudgivne ansvar.

Vi råder forældre og børn til at prioritere familiebøn, familieaften, studium af og undervisning i evangeliet og sunde familieaktiviteter højest. Uanset hvor værdige eller relevante andre krav eller aktiviteter måtte være, må de aldrig få lov til at erstatte de guddommeligt pålagte pligter, som kun forældre og familier kan udføre på rette måde.«¹⁷

Når jeg tænker over dette råd, ville jeg næsten ønske, at jeg var en ung far igen. Nu har forældre så vidunderlige hjælpekilder til rådighed, som kan hjælpe dem til at gøre familiens tid mere indholdsrig, både på sabbatten og på andre dage. De har LDS.org, Mormon.org, bibelvideoer, Mormon Channel, Media Library, Friend, New Era, Ensign, Liahona, og meget, meget mere. Disse hjælpekilder er yderst nyttige for forældre, når de udfører deres hellige pligt til at undervise deres børn. Intet andet hverv overgår en retskaffen, målbevidst forælders!

Når I underviser om evangeliet, lærer I mere. Det er Herrens måde at hjælpe jer til at forstå hans evangelium. Han har sagt:

»Jeg giver jer den befaling, at I skal undervise hinanden i rigets lære.

Undervis I flittigt … så I mere fuldkomment kan blive undervist … i lære, i evangeliets lov og i alt det, som vedrører Guds rige.«¹⁸

Et sådant studium af evangeliet gør sabbatten frydefuld. Dette løfte gælder uanset størrelsen eller sammensætningen af familien, eller hvor den bor.

Udover tid sammen med familien kan man have en virkelig frydefuld sabbat ved at lave slægtshistorie. Når I søger efter og finder familiemedlemmer, der er gået forud for jer her på jorden og ikke har haft mulighed for at antage evangeliet, mens de var her, kan det bringe umådelig glæde.

Det har jeg selv været vidne til. For adskillige år siden besluttede min kære hustru, Wendy, at lære, hvordan man laver slægtsforskning. Til at begynde med gik det langsomt for hende, men lidt efter lidt lærte hun, hvor let det er at udføre dette hellige arbejde. Og jeg har aldrig set hende gladere. I behøver heller ikke at rejse til andre lande, ikke engang til et slægtshistorisk center. I kan hjemmefra, med hjælp af en computer eller en mobil enhed, finde frem til sjæle, der længes efter deres ordinancer. Gør sabbatten frydefuld ved at finde jeres forfædre og befri dem fra deres åndelige fængsel!¹⁹

Gør sabbatten frydefuld ved at tjene andre, især dem, der ikke har det godt, er ensomme eller har brug for hjælp.²⁰ Når I opløfter deres ånd, opløfter I også jeres.

Da Esajas beskrev sabbatten som »frydefuld«, lærte han os også, hvordan vi gør den frydefuld. Han sagde:

»Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler,

så skal du glæde dig over lykken hos Herren.«²¹

Det kræver selvdisciplin ikke at forfølge egne fornøjelser på sabbatten. I skal måske fornægte jer selv noget, I godt kan lide. Hvis I vælger at fryde jer i Herren, vil I ikke tillade jer selv at behandle sabbatten som enhver anden dag. Rutineprægede aktiviteter og fritidsfornøjelser kan laves på et andet tidspunkt.

Tænk på det således: Når vi betaler tiende, tilbagebetaler vi en tiendedel af vores indkomst til Herren. Når vi holder sabbatten hellig, reserverer vi én dag ud af syv til at være hans. Det er derfor vores privilegium at hellige både penge og tid til ham, der låner os liv hver dag.²²

Tro på Gud vækker en kærlighed til sabbatten, tro på sabbatten vækker en kærlighed til Gud. En hellig sabbat er i sandhed frydefuld.

Nu, hvor denne konference nærmer sig sin afslutning, ved vi, at vi skal være et eksempel for de troende blandt vores familie, naboer og venner, uanset hvor vi bor.²³ Sande troende holder sabbatsdagen hellig.

Jeg slutter med det indtrængende farvel, som Moroni slutter Mormons Bog med. Han skrev: »Kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham, og fornægt jer selv al gudløshed; og hvis I fornægter jer selv al gudløshed og elsker Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da … er I helliggjort i Kristus.«²⁴

Med stor kærlighed efterlader jeg jer dette som min bøn, mit vidnesbyrd og min velsignelse. I Jesu Kristi navn. Amen.