2019
Sidste dages Hellige på arbejdspladsen
Januar 2019


Sidste dages hellige på arbejdspladsen

Hvor arbejder du, og hvad laver du?

Jeg arbejder på teknisk gymnasium i Viborg, underviser i matematik, programmering og informationsteknologi. Så er jeg med i udvikling af nye undervisningsprogrammer, blandt andet virtuel matematikundervisning.

Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?

Der er stor tolerance fra min kollegaer. Der er ikke de store kommentarer. Til en fest drikker de vodka … Jeg drikker jo ikke. »Bliv ved med det.« Jeg beder ofte for at få en mulighed for at fortælle om evangeliet. Så lykkedes det altid, og jeg får en mulighed for at fortælle om evangeliet.

Står du indimellem i nogen dilemmaer i forhold til din religion?

Både ja og nej. Meget naturvidenskabeligt gymnasium. Alle tror nærmest på »Big Bang«. En kollega går meget op i relativitetsteorien, og jeg har oplevet, at meget stadig passer på evangeliet.

Jeg går meget op i sproget, at de ikke bander. En elev brugte mange bandeord, og jeg rettede hende hver gang og bad hende sige »flødeskum« i stedet for. Det er blevet meget bedre. Det betyder meget for mig, at sproget er rent. Eleverne ved intet om mit medlemskab, min tro vedrører ikke dem. Det gør mine kollegaer til gengæld.

Har du nogen særlige missionæroplevelser på dit arbejde?

En del. Jeg har udfordret mig selv en del. Der kom engang noget på tale ved middagspausen. Jeg nævnte mit medlemskab, og hvad jeg mente om den ting. En kollega kom bagefter og sagde, at han havde mødt missionærerne, og de var rigtig dejlige mennesker.

Det er også en støtte for mig selv, at jeg har delt evangeliet med andre. Jeg giver ofte udtryk for min holdning. Engang blev jeg i kirken bedt om at tale om pinsen, og hvad den indebar. Fredagen efter i skolen står vi i lærerværelset, da en siger: »Hvorfor holder vi lige pinse?« Så rejste jeg mig op og fortalte, hvad jeg lige havde talt om om søndagen. Det er helt vildt, hvordan Gud forbereder mig til at fortælle om evangeliet. Jeg er aldrig blevet spurgt om pinsen før denne gang. Jeg er aldrig bange for at fortælle om evangeliet.

Engang blev jeg bedt om at arbejde på en søndag. Jeg var grenspræsident i Herning. Jeg sagde til min chef, at det kunne jeg ikke: »Er det et holdningsspørgsmål?« Ja, det er det, og så blev jeg holdt fri.

Hvordan har du tid til at passe dit arbejde, når du ikke arbejder om søndagen? Det er, fordi jeg ikke arbejder om søndagen.

Jeg kunne aldrig drømme mig om at sætte mig ned og rette opgaver på en søndag. Missionslederen spørger hver søndag, om vi har haft nogle missionæroplevelser. Jeg blev træt af, at det var de samme, der fortalte om en oplevelse hver søndag. Jeg tænkte, at jeg ville begynde at bede for også at få en missionæroplevelse.

Det, at min søn tog på mission, var også en god oplevelse i forhold til mine kollegaer. De fulgte med, og vi kunne tale om det. Jeg udnyttede det til at fortælle om Kirken.

Udskriv