Seminar
De tre og de otte vidners vidnesbyrd: »Vi … har set de plader«


Indledende sider i Mormons Bog

De tre og de otte vidners vidnesbyrd

»Vi … har set de plader«

Joseph Smith og de tre vidner

Der var en periode, hvor Joseph Smith ikke havde lov til at vise guldpladerne til nogen. Som opfyldelse af en profeti åbenbarede Herren til sidst for Joseph, at yderligere vidner ville få lov til at se pladerne og vidne om deres eksistens (se 2 Ne 27:12-14). Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå vigtigheden af de mange vidner om Mormons Bog og tænke over jeres eget vidnesbyrd.

Hjælp elever med at lære ved Ånden. En måde er at opmuntre dem til at tænke over deres personlige oplevelser i forbindelse med denne lektion. Giv dem tid til at tænke på velsignelser, de har modtaget ved at efterleve Jesu Kristi evangelium, og hvordan de bliver mere som ham.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at komme forberedte på at fortælle om oplevelser, der har hjulpet dem eller andre til at vide, at Mormons Bog kommer fra Gud.

Mulige læringsaktiviteter

Vidner til pladerne

Overvej at bruge følgende afsnit til at hjælpe eleverne med at forstå, hvor svært det må have været for Joseph Smith i en periode at være det eneste øjenvidne til guldpladerne.

Forestil jer, hvordan det må have været for Joseph Smith at være den eneste, der kunne se guldpladerne. Tænk over, hvor svært det ville være for jer, hvis folk ikke troede på jer, hånede jer og kaldte jer bedragere, fordi I ikke ville vise folk pladerne. Forestil jer, at skulle fortælle dem, der har støttet jer, at de ikke kan se pladerne.

Mens Joseph oversatte Mormons Bog, dikterede han de løfter, som Herren gav angående pladerne. Læs 2 Nefi 27:12-14 for at se de løfter, Herren gav om pladerne (se også Eter 5:2-4).

  • Hvad lagde du mærke til ved denne profeti? Hvorfor?

  • Hvad kan Joseph have følt, da han læste denne profeti? Hvorfor?

  • Hvad lærte I af dette skriftsted om Herren og Mormons Bog?

En sandhed, vi kan lære af disse profetier, er, at Herren sørgede for flere vidner til pladerne med Mormons Bogs.

  • Hvorfor er det lettere at tro, at noget er sandt, når der er mere end et vidne om det?

Når I fortsætter jeres studie, så søg vor himmelske Faders hjælp gennem Helligånden til at forstå vigtigheden af vidnerne til guldpladerne. Overvej så, hvordan deres vidnesbyrd kan hjælpe jer til at få eller styrke jeres eget.

Vis følgende tekststykke, og bed en elev om at læse det højt.

Herren sørgede for, at en gruppe på tre og siden otte kunne se pladerne. Mange af disse vidner hjalp på en eller anden måde med fremkomsten af Mormons Bog. For eksempel inviterede David Whitmer Joseph og Emma til at bo hos sig, mens Joseph oversatte. Martin Harris pantsatte sin gård for at betale trykningen af Mormons Bog. Og Oliver Cowdery tjente som skriver for en stor del af oversættelsen. Josephs far og hans brødre Hyrum og Samuel var også vidner til pladerne og hjalp Joseph på vigtige måder. Selvom nogle af disse mænd senere forlod Kirken, benægtede ingen af dem nogensinde deres vidnesbyrd om Mormons Bog. (Se Guide til skrifterne, »Vidner om Mormons Bog«, www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures/gs/witnesses-of-the-book-of-mormon?lang=dan).

Læs »De tre vidners vidnesbyrd« og »De otte vidners vidnesbyrd«, og se efter, hvad de så, følte og lærte.

Du kan også se »En dag til evigheden« fra tidskode 15:00 til 18:37 for at se en skildring af, hvordan disse oplevelser kan have været.

23:14

Overvej at give eleverne følgende uddelingsark, og bed dem om at udfylde skemaet individuelt, som klasse eller i små grupper.

De tre og de otte vidners vidnesbyrd

Tre vidner:

Otte vidner:

Hvad vidnerne så og følte.

Hvad vidnerne fik viden om.

Hvad vidnerne gjorde.

  • Hvilke ligheder og forskelle var der i de to gruppers oplevelser?

  • Hvorfor kan forskellene være betydningsfulde?

Selvom vi sommetider ønsker at få oplevelser som disse vidner, vidnede Herren om, at selv synet af disse ting ikke vil overbevise folk om sandheden (se L&P 5:7). Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab forklarede:

2:3

I vor tid må vi lære sandheden om det, der stod på guldpladerne, at kende uden at se dem. De er ikke tilgængelige for os, så vi kan ikke se og mærke dem, som de tre og de otte vidner kunne. Nogle af dem, der rent faktisk så guldpladerne og havde dem i hænderne, forblev ikke trofaste mod Kirken. Det ville være en stor oplevelse at se en engel, men det er en langt større ting at nå til kundskab om Frelserens guddommelighed gennem tro og Åndens vidnesbyrd [se Joh 20:29]. (James E. Faust, »Det sker ikke for mig«, Liahona, juli 2002, s. 48)

  • Hvorfor er det, der undervises om i denne udtalelse, vigtigt for jer?

Dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og Mormons Bog

Et af hovedformålene med Mormons Bog er at overbevise alle om, at Jesus er Kristus (se titelbladet til Mormons Bog). Tænk over, om dit personlige vidnesbyrd om Jesus Kristus og Mormons Bog er så stærkt, som du ønsker, det skal være. Tænk over, hvordan det kan være en velsignelse for dig og andre at få eller styrke det vidnesbyrd.

Overvej at give eleverne tid til at tænke over deres forberedelse til undervisningen. Vis så følgende tekststykke, og tilskynd dem til at tænke over og skrive deres følelser ned.

Skriv dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og Mormons Bog ned. Hvis du ikke føler, at du har et vidnesbyrd endnu, så skriv ned, hvad du kan gøre for at modtage et. Skriv blandt andet, hvordan andres vidnesbyrd kan påvirke dit eget. Overvej at lave tilføjelser til dette under dit fortsatte studie af Mormons Bog.

Når eleverne har haft tid nok til at skrive, så giv nogle af dem mulighed for at dele deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og Mormons Bog.