Seminar
Opnå åndelig kundskab, del 2: »Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv«


»Opnå åndelig kundskab, del 2: ›Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Opnå åndelig kundskab, del 2«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Indledende sider i Mormons Bog

Opnå åndelig kundskab, del 2

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

Billede
elever, der taler

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at lære og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab for at blive mere som Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe dig til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv og se dem mere, som Frelseren gør.

Forstå jeres rolle i evangelisk mesterlære. Da præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum talte til CES-lærere om evangelisk mesterlære, sagde han: »Dette initiativ er inspireret og kommet i rette tid. Det vil påvirke vores unge på vidunderlig vis. Men succesen for evangelisk mesterlære og alle de andre [seminar- og institut-]programmer vil i høj grad afhænge af jer« (»Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede« (en aften med en generalautoritet, 26. feb. 2016), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Elevforberedelse: Bed eleverne om i deres personlige bønner at takke vor himmelske Fader for den kundskab, de har om frelsesplanen. Overvej at bede dem om også at spørge ham, hvordan de kan bruge den kundskab positivt.

Mulige læringsaktiviteter

Principper for at opnå åndelig kundskab

Når vi oplever livets udfordringer eller står over for ubesvarede spørgsmål, kan følgende principper for at opnå åndelig kundskab hjælpe os:

  1. Handl i tro.

  2. Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

  3. Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder.

I denne lektion vil vi fokusere på at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

Et begrænset perspektiv

Brug eksempelvis følgende aktivitet il at hjælpe eleverne med at drøfte, hvordan perspektiv og sammenhænge er vigtige at forstå:

Bed to frivillige om at komme op foran i lokalet. Giv hver af dem et stykke papir med et lille hul i midten. Bed dem om at holde papiret op for det ene øje og spørg, om de kan se igennem det. Giv dem derefter udfordringen at kaste en blød genstand til hinanden og gribe den, mens de kun ser gennem papiret. Hvis det er svært for dem, så spørg dem, hvorfor det var så svært, da de jo allerede havde bekræftet, at de kunne se.

  • Hvordan svarer det til at træffe livsændrende beslutninger eller besvare vigtige spørgsmål med begrænset forståelse af frelsesplanen?

Det er hjælper at have et mere fuldstændigt overblik, når vi omgås i verden omkring os. På samme måde kan et evigt perspektiv hjælpe os, når vi opnår åndelig kundskab.

Overvej at markere følgende sætning fra afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022: For at undersøge begreber, spørgsmål og samfundsemner ud fra et evigt perspektiv må vi tænke over dem med frelsesplanen og Frelserens belæringer i tankerne.

Før eleverne læser følgende afsnit, så bed dem om at sammenfatte det, de allerede ved om dette princip for at opnå åndelig kundskab.

Studer afsnit 8-10, og se efter, hvad der kan hjælpe jer til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

Bed eleverne om at markere bestemte ord og vendinger og fortælle, hvad de har fundet frem til. Stil opfølgende spørgsmål for at hjælpe dem til at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus ser tingene ud fra et evigt perspektiv. Hvis vi kan lære at gøre dette i vores egne liv, hjælper det os til at blive mere som dem. Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til samtalen.

  • Hvilke emner og spørgsmål tror I, at Frelseren ser anderledes på, end mange mennesker på jorden gør?

  • Hvordan hjælper det os til i højere grad at se på ting som vor himmelske Fader og Jesus Kristus gør, når vi undersøger begreber og spørgsmål i forbindelse med frelsesplanen? (se Mosi 4:9).

  • Hvorfor kan det være en vigtig færdighed for jer at lære, øve og bruge i jeres liv?

Et eksempel fra skrifterne

Alma den Yngre viste os, hvordan man ser på tingene ud fra et evigt perspektiv, da han besvarede svære spørgsmål, som hans søn Corianton kæmpede med.

Læs Alma 40:1; 42:1, og læg mærke til to af de bekymringer, som Corianton havde. Overvej at omskrive hans bekymringer med jeres egne ord.

Læs nu kapiteloverskrifterne til Alma 40; 41; 42 for at se en sammenfatning af, hvad Alma lærte Corianton, da han talte om sine bekymringer. Se efter elementer i frelsesplanen, som Alma lærte os om.

  • Hvilke elementer af planen så I?

  • Hvordan kan det have hjulpet Corianton til at se sine bekymringer ud fra et evigt perspektiv?

En ny vinkel

Billede
en kvinde, der laver en ramme med sine fingre

Form en billedramme ved at bruge pegefingeren og tommelfingeren. Vælg hvad som helst i lokalet som genstand for jeres billede.

  • Hvad besluttede I jer for at medtage i jeres ramme? Hvorfor?

  • Hvad tog I ikke med på jeres billede? Hvorfor?

Ligesom billeder har spørgsmål også en ramme eller kontekst. Rammen kan repræsentere en persons overbevisninger og antagelser, der får dem til at anskue bestemte spørgsmål på en bestemt måde. Nogle gange er disse overbevisninger og antagelser baseret på en misforståelse eller noget, der ikke er sandt. I så fald kan det være en hjælp at se dem fra en ny vinkel. Den nye vinkel er, når vi undersøger disse overbevisninger eller antagelser i deres relation til frelsesplanen og Frelserens lærdomme.

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har sagt:

På grund af vores viden om denne plan og andre sandheder, som Gud har åbenbaret, tager vi udgangspunkt i andre antagelser end de, der ikke deler vores viden. Som følge deraf når vi frem til forskellige konklusioner om mange vigtige emner, som andre kun bedømmer i lyset af deres holdninger angående jordelivet. (Dallin H. Oaks, »Han er nemlig beregnende« (en aften med en generalautoritet, 8. feb. 2013), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)

Forestil jer, at I havde en ven ved navn Adry, der spurgte: »Hvis der virkelig er en kærlig Gud, hvorfor tillader han så, at mennesker lider?«

Se eventuelt videoen »Undersøg spørgsmål ud fra et evigt perspektiv« (2:55), som findes på ChurchofJesusChrist.org, for at se et eksempel på, hvordan denne bekymring kan ses fra en ny vinkel.

Det kan være nyttigt at stoppe videoen en gang imellem, så eleverne kan øve sig i at give Adrys spørgsmål en ny vinkel. Følgende er to foreslåede tidskoder og spørgsmål.

  • 1:12: Hvilke antagelser eller overbevisninger kunne måske få Adry til at stille dette spørgsmål?

  • 1:57: Hvilke sandheder kender I, der kunne være relevante for antagelserne eller overbevisningerne bag Adrys spørgsmål?

Spørgsmål som følgende kan bruges til at hjælpe dig med at forstå, hvor godt eleverne forstår evnen til at se noget fra en ny vinkel.

  • Hvorfor tror I, at det er gavnligt at tænke over de overbevisninger eller antagelser, der kan have påvirket Adrys spørgsmål om Gud?

  • Hvordan giver baggrunden for det, vi ved om vor himmelske Fader og hans plan, os mulighed for at se anderledes på spørgsmålet?

  • Hvordan har I det med jeres evne til at finde svar på svære spørgsmål ved at give dem en ny vinkel? Hvilke spørgsmål eller bekymringer har I angående det, hvis I har nogen?

Hvis tiden tillader det, kan du overveje at lade eleverne øve sig på evnen til at give noget en ny vinkel i forbindelse med deres egne spørgsmål eller bekymringer. Se afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter« for at få idéer til, hvordan det kunne gøres.

Overvej at fortælle om en personlig oplevelse med at se problemer eller bekymringer ud fra et evigt perspektiv.

I vil få mange muligheder for at øve jer på at se ting fra nye vinkler i seminarer og i jeres liv. Når I søger Helligåndens hjælp og udvider jeres forståelse af frelsesplanen og Kristi lære, vil jeres evne til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv blive bedre. Det vil også styrke jeres selvtillid i forhold til at fortælle om det, I ved, og hjælpe andre med svære spørgsmål og bekymringer.

Udskriv