Seminar
1 Nefi 11: »Betragt Guds velvilje!«


»1 Nefi 11: ›Betragt Guds velvilje!‹« Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»1 Nefi 11: ›Betragt Guds velvilje!‹« Mormons Bog – Lærerens hæfte

1 Nefi 11

»Betragt Guds velvilje!«

Nefis syn om jomfru Maria

Skrifterne lærer os, hvad der er »yderst ønskværdigt«, og hvad der »glæder sjælen mest« af alt det, vi nyder i dette liv (1 Ne 11:22-23). Da Nefi talte med himmelske budbringere, fik han et syn om verdens Frelser og fik på egen hånd forståelse af, hvad der bringer størst glæde: Guds kærlighed. Denne lektion kan hjælpe dig med at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed til dig.

Elsk dem, du underviser. Alt, hvad Frelseren gjorde under sin jordiske tjenestegerning, var motiveret af kærlighed. Når du følger hans eksempel, vil kærligheden være årsagen og motivationen bag din undervisning. Kærligheden vil påvirke det, du gør, og hvordan du omgås eleverne.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tage noget med til klassen, der illustrerer, hvordan Gud viser sin kærlighed til dem.

Mulige læringsaktiviteter

Vigtigheden af Guds kærlighed

Søster Susan H. Porter fra Primarys hovedpræsidentskab har sagt:

Søster Susan H. Porter

Når I ved og forstår, hvor fuldstændigt I er elsket som et barn af Gud, forandrer det alt. (Se Susan H. Porter, »Guds kærlighed: Det, der glæder sjælen mest«, Liahona, nov. 2021, s. 33).

  • Hvad kan ændre sig, når nogen kender og forstår Guds kærlighed til dem?

  • Hvordan kan det påvirke jeres liv, at I føler, at I er elsket af Gud?

Overvej at give eleverne et øjeblik til at tænke over, hvor meget de føler Guds kærlighed og de beviser, som de ser på hans kærlighed i deres liv. Bed eleverne om, når de studerer 1 Nefi 11, at se efter beviser på den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem.

Nefis syn

Lehis drøm

Bed eleverne om at huske hovedsymbolerne fra Lehis drøm i 1 Nefi 8. Hvis eleverne har brug for hjælp, så bed dem om kort at gennemgå det kapitel.

  • Hvilke hovedsymboler kan du huske fra Lehis drøm i 1 Nefi 8?

Nefi ønskede inderligt at forstå betydningen af sin fars drøm og troede på, at Herren ville indvie ham i den. Mens han grundede over dette i sit hjerte, viste Herrens Ånd sig og viste ham livets træ. Da Nefi bad om at få at vide, hvordan det skulle udlægges, viste en engel sig for at hjælpe ham til at lære mere om, hvad han så i synet (se 1 Ne 11:1-14).

For at hjælpe Nefi til at forstå betydningen af træet stillede englen Nefi et spørgsmål. Læs 1 Nefi 11:16 for at se, hvilket spørgsmål der blev stillet.

Overvej at dele eleverne op i par og lade dem stille hinanden spørgsmålet i vers 16 og besvare det, før de læser vers 17.

  • Hvordan vil I besvare spørgsmålet i vers 16?

Læs vers 17 for at se, hvordan Nefi reagerede.

  • Hvad lægger I især mærke til ved Nefis reaktion i vers 17?

For eksempel kan det, at Frelseren vasker sine disciples fødder, betragtes som velvilje (se Joh 13:3-17). Den velvilje, der beskrives i disse vers, også kan lære os om vor himmelske Faders velvilje, men denne lektion har primært fokus på Jesu Kristi velvilje.

Læs, hvad Nefi så i 1 Nefi 11:13-23, og se efter bevis på Guds velvilje.

  • Hvilket bevis fandt du på Guds velvilje?

  • Hvilke sandheder lærer du om Guds velvilje?

En sandhed, vi kan lære, er, at Guds velvilje viser hans kærlighed til os.

  • Hvordan tror du, at Frelserens fødsel viser denne sandhed?

Læs 1 Nefi 11:26-33, og se efter, hvordan Jesus viste sin kærlighed til menneskeheden.

Overvej at dele eleverne op i grupper eller par og give dem mindre dele af 1 Nefi 11:26-33. Når de har læst deres tildelte vers, kan de drøfte følgende spørgsmål med deres gruppe eller makker.

En anden idé er at vise billeder af de dele af Frelserens liv, der nævnes i disse vers. Bed dem derefter om at finde beretninger fra Det Nye Testamente, der beskriver den begivenhed, der skildres i hvert billede.

Eleverne kan også se et billede, finde den tilhørende beretning fra Det Nye Testamente og forklare, hvordan beretningen illustrerer Guds velvilje.

  • Hvilket bevis på Frelserens velvilje fandt du?

  • Hvordan viser disse handlinger hans kærlighed?

  • Hvilke andre eksempler fra Jesu Kristi liv, føler du, viser hans kærlighed og velvilje?

Læs, hvad ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt om, hvordan disse begivenheder hjælper os til at se Frelserens kærlighed til os. Eller du kan se videoen »Den evige hverdag« fra tidskode 4:01 til 4:43, som findes på JesuKristiKirke.org.

2:3
Ældste Quentin L. Cook

Frelserens eksempel på ydmyghed og sonoffer for hele menneskeheden er den største begivenhed i historien. Frelseren var, selv som medlem af Guddommen, villig til at komme til jorden som et lille barn og begynde et liv, der omfattede undervisning og helbredelse af sine brødre og søstre og i sidste ende lide ubeskrivelig smerte i Getsemane og på korset for at udvirke sit sonoffer. Denne kærlighedsgerning og ydmyghed fra Kristi side omtaler man som Kristi velvilje. Det gjorde han for alle mænd og kvinder, Gud har skabt eller vil skabe. (Se Quentin L. Cook, »Den evige hverdag«, Liahona, nov. 2017, s. 51).

  • Hvordan kan ældste Cooks udtalelse hjælpe dig til bedre at forstå Guds velvilje?

Fortsatte velsignelser ved Frelserens velvilje

Frelserens velvilje og villighed til at lade sig føde er fortsat et bevis på hans kærlighed til os i dag.

Overvej at fortælle, hvordan du er blevet velsignet ved Frelserens velvilje. Det kan hjælpe eleverne til at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed til dem.

3:39

Eleverne kan have gavn af at svare på følgende spørgsmål i deres studiebog:

  • Hvordan har vor himmelske Fader og Jesus Kristus vist deres kærlighed til dig?

  • Hvordan påvirker det, de har gjort, hvad du føler for dem?

  • Hvad føler du dig motiveret til at gøre for at vise din kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Når eleverne har haft tid til at skrive, kan du overveje at bede frivillige elever om at dele deres tanker og følelser. Hvis det var eleverne, der forberedte lektionen, kan de fortælle om det, de har medbragt, og forklare, hvordan det hjælper dem til at føle Guds kærlighed til dem.