»1 Nefi 13:20-42: Tydelige og dyrebare sandheder« Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»1 Nefi 13:20-42: Tydelige og dyrebare sandheder« Mormons Bog – Lærerens hæfte
1 Nefi 13:20-42
Tydelige og dyrebare sandheder
Gengivelsen af Frelserens evangelium er på så mange måder en velsignelse. En af velsignelserne er, at den bringer mange af de tydelige og dyrebare sandheder, der gik tabt i Bibelen, frem i lyset. Nefi så genoprettelsens begivenheder, længe før de fandt sted, og forstod den vigtige rolle, som hans optegnelse skulle spille i genoprettelsen. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå, hvordan Mormons Bog og andre åbenbarede skrifter er med til at gengive tydelige og dyrebare sandheder i Frelserens evangelium.
Mulige læringsaktiviteter
Sikkerhedstjek
En cykel er et enkelt og effektivt transportmiddel. Det kan også være en fornøjelig og berigende oplevelse at cykle. Hvilke vigtige dele gør en person i stand til at køre sikkert og effektivt på cykel? Forestil jer, at I ejer en cykel, og at nogen bevidst fjerner visse vigtige dele fra den.
-
Hvad kan disse handlinger indikere om hans eller hendes følelser i forhold til dig?
-
Hvad kunne der ske, hvis I forsøger at bruge cyklen, når disse dele mangler?
-
Hvem kan I kontakte for at reparere cyklen, så den kan fungere igen?
På samme måde har Satan forsøgt at skade og forvirre Guds børn ved at fjerne og ændre vigtige dele af Jesu Kristi evangelium. Når I studerer 1 Nefi 13, så se efter, hvad Frelseren har gjort for at hjælpe os til at overvinde Satans forhindringer.
Der er mange, der snubler
I et syn blev Nefi vist vigtige begivenheder i de sidste dage, herunder en bog, der blev bragt til det forjættede land af ikke-jøderne. Læs om bogen i 1 Nefi 13:20-25, og se efter, hvad den indeholdt.
-
Hvad lærte I af jeres læsning?
Overvej at lave en note i vers 20 om, at bogen Nefi så, henviser til Bibelen. Når I laver noter i jeres skrifter, kan det hjælpe jer til at personliggøre dem og gøre jeres skriftstudium mere givende. At lave noter i jeres skrifter kan for eksempel hjælpe jer til at huske åndelig indsigt i fremtiden eller være en velsignelse for jer eller andre, når I har brug for det.
-
Hvad lægger I mærke til ved den måde, hvorpå Bibelen blev beskrevet?
Læs 1 Nefi 13:26-29, og se efter, hvad der skete med Bibelen, da den kom frem fra »Lammets apostle«.
-
Hvad skete der med Biblen?
-
Hvordan kunne fjernelsen af tydelige og dyrebare sandheder fra Bibelen få folk til at snuble åndeligt?
-
Hvordan svarer disse vers til cykelanalogien?
»Lammets gave og kraft«
Da Nefi så, at tydelige og dyrebare sandheder ville blive ændret eller fjernet fra Bibelen, lærte han, at Herren i sin barmhjertighed ikke ville lade verden forblive forvirret eller forblindet (se 1 Ne 13:30-34). Nefi så, at evangeliet ville blive gengivet i dets fylde gennem »Lammets gave og kraft« (1 Ne 13:35).
I kan lære, hvordan Frelseren opnåede dette, ved at læse 1 Nefi 13:35-39 og overveje at markere følgende vendinger og notere deres betydning i jeres skrifter eller studiebog.
Skriftstedshenvisning og vending |
Fortolkning |
---|---|
Skriftstedshenvisning og vending 1 Nefi 13:35 »dette« | Fortolkning Mormons Bog |
Skriftstedshenvisning og vending 1 Nefi 13:39 »andre bøger« | Fortolkning Omfatter Mormons Bog, Lære og Pagter, Den Kostelige Perle og Joseph Smiths oversættelse af Bibelen |
Skriftstedshenvisning og vending 1 Nefi 13:39 »profeternes og Lammets tolv apostles optegnelser« | Fortolkning Bibelen |
Læs 1 Nefi 13:40-41, og se efter en beskrivelse af, hvad genoprettelsens skrifter vil gøre kendt for alle mennesker.
-
Hvad fandt I frem til?
Overvej at nedskrive følgende sandhed i jeres skrifter eller studiebog: Mormons Bog og andre sidste dages skrifter gengiver tydelige og dyrebare sandheder, der vidner om Jesus Kristus og stadfæster fylden af hans evigtvarende evangelium.
-
Hvorfor tror I, at sandhederne fra Frelserens evangelium bliver beskrevet som tydelige og dyrebare?
-
Hvad kan I lære om Herren af hans rolle med at gengive tydelige og dyrebare sandheder?
-
Hvilken sandhed eller lærdom fra de sidste dages skrifter er tydelig og dyrebar for jer?
-
Hvordan har den sandhed hjulpet jer til at komme Jesus Kristus nærmere?
Tydelige og dyrebare sandheder genoprettet
Guddommen (Matt 3:16-17)
Jesu Kristi forsoning (Luk 22:41-44)
Den førjordiske tilværelse (Jer 1:5)
Nadveren (Matt 26:26-28)
Jesu Kristi evangelium (Mark 1:14-15)
-
Hvad lærte I om det valgte emne?
-
Hvordan kan denne sandhed hjælpe jer til at fryde jer over og blive bedre til at følge Jesus Kristus?
-
Hvorfor er I taknemmelige for, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus frembragte yderligere skrifter og gengav tydelige og dyrebare sandheder?