»Mosija 4-6: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Mosija 4-6«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Mosija 4-6
Overblik
Kong Benjamin omtalte vores ufuldkomne natur som »det naturlige menneske« (Mosi 3:19). Han belærte om, at vi kan overvinde dette gennem Jesu Kristi forsoning. Rørt over kong Benjamins lærdomme blev nefitterne »fyldt af glæde« og de følte »fred med samvittigheden«, da de omvendte sig og fik forladelse for deres synder (Mosi 4:3). Kong Benjamin lærte dem derefter, hvordan man bevarer disse følelser, og han understregede vigtigheden af at tro på Gud.
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.
Mosija 3:19
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at søge Frelserens hjælp til at overvinde deres faldne natur.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Mosija 3:19 og tænke over dens betydning. Du kan også bede dem om at finde et skriftsted eller en udtalelse fra en kirkeleder, der øger deres forståelse af en del af dette vers.
-
Billede: En ulv
-
Indhold, der kan vises: Listen med krydshenvisninger
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede eleverne om at arbejde i små grupper i private rum for at finde et eller flere skriftsteder, der øger deres forståelse af Mosija 3:19. Derefter kan et medlem af hver gruppe dele et skriftsted, som deres gruppe har fundet frem til. Overvej at bede eleverne om at bruge chatfunktionen til at dele de skriftsteder, de har fundet, så deres klassekammerater kan skrive dem ned.
Evangelisk mesterlære: Mosija 3:19
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i Mosija 3:19 udenad. Det kan også hjælpe dem til at forklare den læresætning, der undervises om i dette skriftsted, og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at begynde at forsøge at lære Mosija 3:19 udenad. Forklar, at du vil give klassen tid til at lære nøglesætningen udenad, men det kan også gavne dem at øve sig i at lære hele verset udenad.
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede eleverne om at bruge chatfunktionen til at indsende eksempler på det naturlige menneskes adfærd. Giv derefter eleverne mulighed for at beslutte, hvilken adfærd de vil bruge i scenariet i »Øvelse i anvendelse«.
Mosija 4
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvad de kan gøre for at få og bevare forladelse for deres synder.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Mosija 4 og se efter, hvordan folket blev påvirket af Jesus Kristus, og hvad kong Benjamin opfordrede sit folk til at gøre, efter de havde fået forladelse for deres synder.
-
Billede: En person, der bærer tasker
-
Undervisningsforslag til videokonference: For at indlede lektionen kan du overveje at bruge tavlefunktionen til at vise billedet af den person, der bærer tasker. Eleverne kan ved taskerne skrive nogle af de ting, som folk bærer på, som de måske gerne vil beholde, og nogle af de ting, som de måske ikke ønsker at beholde.
Mosija 4:9-10
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at styrke deres tro på og kærlighed til Gud.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op i klassen med en liste over tre til fem ting, de tror på i forhold til Gud.
-
Video: »Come, Follow Me« (17:50; se fra tidskode 14:17 til 14:56)
-
Materialer: Eksemplarer af den aktuelle generalkonferenceudgave af Liahona; papir, så eleverne kan skrive det ned, som de tror på i forhold til Gud.
-
Undervisningsforslag til videokonference: Afhængigt af klassens størrelse kan du overveje at lave rundkredsaktiviteten med Mosija 4:9-10 som klasse ved at bruge tavlefunktionen. Alternativt kan eleverne bruge en lignende funktion og arbejde parvist eller i små grupper i private rum for at udføre denne aktivitet. Eleverne kan tage skærmbilleder for at gemme deres gruppearbejde, som de kan bruge senere i lektionen.
Evangelisk mesterlære: Mosija 4:9
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Mosija 4:9 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge familie eller venner om, hvorfor de vælger at tro på Gud.
-
Video: »His Grace: Choosing to Believe in God« (4:07)
-
Undervisningsforslag til videokonference: For at gennemgå kong Benjamins lærdomme i Mosija 4:9 i begyndelsen af lektionen kan eleverne i chatten skrive så mange ting, som de kan huske om, hvad kong Benjamin lærte sit folk at tro på i forhold til Gud i Mosija 4:9-10.