Seminar
Mosija 11-17: Oversigt


»Mosija 11-17: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 11-17«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mosija 11-17

Overblik

Herren sendte Abinadi et budskab til kong Noa og hans folk om at omvende sig og undgå den lidelse, der kunne komme på grund af deres syndige adfærd. Abinadi underviste Noa og hans præster om Jesu Kristi rolle i deres frelse og vigtigheden af at have Guds befalinger skrevet i deres hjerte. Selvom kong Noa var klar til at slå ham ihjel, vidste Abinadi, at Gud ville lade ham færdiggøre det budskab, han var blevet sendt for at levere. Alma, en af kong Noas præster, troede på Abinadi. Efter at have leveret sit budskab og vidnesbyrd om Jesus Kristus, blev Abinadi dræbt.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Mosija 11-17

Formål med lektionen: Denne lektion kan øge elevernes ønske om at acceptere Herrens profeter og handle på de opfordringer, de giver fra Herren.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at lave en kort liste over opfordringer, de har hørt profeter give for nylig. Bed dem om at møde forberedte på at fortælle, hvordan disse opfordringer er bevis på Herrens kærlighed og omsorg for dem.

  • Videoer: »Alma Recounts the Wickedness of King Noah« (2:26); »The Love of God« (13:11; se fra tidskode 6:35 til 7:04); »Abinadi Suffers Death for His Faith« (4:28)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at vise en digital udgave af skrifterne. Fremhæv den gentagne vending »medmindre de omvender sig« i Mosija 11:20-25 og vis eleverne et eksempel på, hvordan man markerer gentagne vendinger i skrifterne.

Mosija 12-13

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at følge Jesus Kristus, idet de skriver befalingerne i deres hjerte.

  • Elevforberedelse: Eleverne kan bede et familiemedlem eller en ven om at fortælle om en oplevelse, hvor en befaling blev personligt meningsfuld for dem.

  • Video: »Abinadi Testifies before King Noah and His Priests« (4:35)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne bliver bedt om at finde frem til hvert af de ti bud, kan du overveje at bede dem om at skrive buddene i chatten for at se, om de som klasse kan huske alle 10.

Mosija 14-16

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at indse vigtigheden af at kende Jesus Kristus som den eneste, der kan forløse os fra synd og død.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvilke af Jesu Kristi roller og titler der betyder mest for dem, og hvorfor.

  • Video: »Redemption« (15:21; se fra tidskode 0:59 til 1:44)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at gruppere eleverne i private rum og give hver gruppe et af de tre spørgsmål at studere i lektionen. Eleverne kan studere deres tildelte vers og forberede sig på at fortælle hele klassen, hvad de har lært.

Vurder jeres læring 4

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne med at evaluere de mål, de har sat, og den udvikling, de har oplevet under deres studier af Mormons Bog indtil nu.

  • Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at tale med en forælder eller ven om, hvad profeter gør, og hvordan profeter har påvirket eller velsignet dem.

  • Genstand, der kan vises: Et eksempel på et mindmap

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at dele eleverne op i private rum. Eleverne kan skiftes til at forklare profeternes rolle for deres gruppe. En anden mulighed er at lave et rollespilsscenarie, hvor nogle elever stiller spørgsmål, og andre underviser i sandheder om profeter.

Gennemgang af Evangelisk mesterlære 8

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne med at lære en eller flere skriftstedshenvisninger og nøgleskriftsteder fra de første 12 mesterlæreskriftsteder i Mormons Bog udenad.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at medbringe eller være forberedt på at beskrive deres yndlingsbillede af Jesus Kristus og fortælle, hvad det hjælper dem til at huske om ham.

  • Billeder: Billeder af Frelseren

  • Undervisningsforslag til videokonference: Under tegneøvelsen kan du overveje at bede eleverne om at slukke for deres mikrofoner og kamera. Giv dem 10-15 minutter til at lave deres tegninger på papir eller med software på deres enheder. Du kan spille sange af The Tabernacle Choir at Temple Square eller anden åndeligt opløftende musik. Bed dem derefter om at tænde deres mikrofoner og kamera igen og dele deres tegninger.