Seminar
Mosija 29-Alma 4: Oversigt


»Mosija 29-Alma 4: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 29-Alma 4«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mosija 29-Alma 4

Oversigt

Blandt nefitterne underviste en mand, der hed Nehor, i falske lærdomme, der fik folk på hans tid og andre i årene fremover til at forkaste deres Frelser. På grund af hans indflydelse begyndte nogle mennesker »at forfølge dem, der tilhørte Guds kirke« (Alma 1:19). Senere stod en mand ved navn Amlici i spidsen for et oprør mod nefitterne, der førte til, at mange omkom i kamp. Med tiden fik den stolthed og strid, som nogle medlemmer af Frelserens kirke udviste, Kirken til at stagnere i sin fremgang. Som følge deraf følte Alma sig inspireret til at træde tilbage som overdommer for at hellige sig forkyndelsen af Guds ord.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Alma 1:1-18

Formål med lektionen: Denne lektion kan lære eleverne at genkende og afvise falske lærdomme, der kan vende dem væk fra Jesus Kristus.

  • Elevforberedelse: Eleverne kan studere afsnittet »Jeg kan genkende og afvise falske lærdomme« i oplægget »3.-9. juni. Mosija 29-Alma 4: ›De var standhaftige og urokkelige‹« i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Mormons Bog 2024.

  • Video: »Omvendelse: Et glædeligt valg« (15:45; se fra tidskode 09:17 til 10:10)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne har fundet skriftsteder, der korrigerer Nehors falske lærdomme, kan de dele deres svar ved at bruge chatfunktionen.

Alma 1:19-33

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at reagere med trofasthed og føle fred, selv om de møder forfølgelse, fordi de er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på tidspunkter i deres liv, hvor deres tro blev udfordret, og hvordan de reagerede.

  • Video: »Prisen for og velsignelserne ved at følge Kristus« (14:45; se fra tidskode 00:25 til 02:05)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede eleverne om at bruge chatfunktionen til at skrive de handlinger, som nefitterne foretog. Dette vil give eleverne en liste, de alle kan henvise til, og give dem mulighed for at føje handlinger, som deres klassekammerater fandt, til deres egen liste.

Alma 2-3

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at forstå konsekvenserne af, hvem de vælger at følge i dette liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse eller lytte til Alma 2-3, inden de kommer til lektionen. Lad dem tænke over, hvad de kan lære af beretningen i disse kapitler.

  • Indhold, der kan vises: Diagrammet med titlen »Løn af ham, som han vælger at adlyde«, der vises eller kopieres på tavlen, så eleverne kan udfylde det

  • Genstande: Sedler, der repræsenterer valuta; to poser eller æsker

Alma 4

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at bruge Guds ord til at overvinde stolthed og strid.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle om et skriftsted eller en udtalelse fra en kirkeleder om ydmyghed.

  • Illustration: »Anstødssten« skrevet på et stykke papir, der er tapet fast på gulvet ved indgangen til klasseværelset

  • Video: »Alma Preaches the Word of God« (10:33; se fra tidskode 00:36 til 01:59)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at vise et diagram i løbet af lektionen, hvor den ene side viser de problemer, som Alma og hans folk oplevede, og den anden side viser løsningerne. Bed eleverne om at føje til dette diagram i løbet af lektionen og at skrive det af i deres studiebog.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 10

Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øve sig i at anvende nogle af de mesterlæreskriftsteder, de har studeret i år, i deres eget liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge en af de første 12 mesterlæreskriftstedshenvisninger, som de synes er betydningsfuld. Tilskynd eleverne til at møde forberedte på at fortælle, hvorfor den henvisning, de valgte, betyder noget for dem.

  • Indhold, der kan vises: Diagrammet, der viser de første 12 mesterlæreskriftsteder

  • Undervisningsforslag til videokonference: Eleverne kan bruge chatfunktionen til at skrive forskellige udfordringer eller problemer, der findes i verden. De kan derefter lægge mesterlæreskriftsteder op, der kan hjælpe folk med disse udfordringer eller problemer.

Udskriv