Seminar
3 Nefi 23: At granske skrifterne flittigt


»3 Nefi 23: At granske skrifterne flittigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»3 Nefi 23«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

3 Nefi 23

At granske skrifterne flittigt

Kristus og folk i Amerika ser på guldplader

Hvordan går det med jeres personlige skriftstudium? Hvilken forskel gør det i jeres liv? I 3 Nefi 23 lagde Jesus vægt på vigtigheden af at bevare og studere skrifterne og profeternes ord. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at studere Herrens ord mere flittigt.

Hjælp eleverne til at udvikle studiemetoder. Hjælp eleverne til at få mere succes med deres skriftstudium ved at hjælpe dem til at udvikle forskellige færdigheder til at studere skrifterne. Disse færdigheder bør sigte efter at hjælpe eleverne til at indbyde Ånden i deres studium, forstå skrifterne bedre og opdage og anvende evangeliske læresætninger og principper.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at bruge tid på at studere skrifterne før denne lektion og især lægge mærke til, hvad de gør, der gør deres studium mere meningsfuldt. Tilskynd dem til at evaluere værdien og kvaliteten af deres studium og den virkning, det har eller ikke har i deres liv.

Mulige læringsaktiviteter

Jeres personlige studium af skriften

Overvej, før lektionen begynder, at gemme forskellige genstande i lokalet. Skriv ordet »søg« på tavlen. Fortæl eleverne, hvad de leder efter, og bed dem om at finde så mange ting som muligt.

  • Hvad betyder det at søge?

  • Hvad er interessant eller spændende ved at søge?

  • Hvad kan være svært eller nedslående ved det?

Frelserens opfordring

Læs 3 Nefi 23:1-5, og se efter, hvad Frelseren befalede os at søge efter og hvorfor.

Lad nogle elever fortælle, hvad de fandt frem til.

I de foregående kapitler citerede Frelseren meget af Esajas for at hjælpe og velsigne nefitterne. (Se 3 Ne 16:18-20; 20:32, 34-45; 21:8; 22:1-17).

  • Hvilke årsager gav Herren til, at vi bør granske Esajas’ ord? (Se 3 Ne 23:1-3).

    Du kan eventuelt bruge noget tid i klassen på at drøfte værdien af Esajas’ lærdomme. Du kan for eksempel bede eleverne om at fortælle, hvad de føler for Esajas’ ord. De kan læse og reflektere over vers fra Esajas og tænke over, hvorfor de er værdifulde at studere. Det kan f.eks. omfatte Esajas 7:14; 9:6-7; 41:10; 49:13-16; 53:1-5; 55:1-3; 61:1-3.

  • Hvorfor bør vi ifølge 3 Nefi 23:5 lytte til Herrens ord og profeternes ord?

Lyt nøje til elevernes svar og overvej at skrive dem på tavlen.

Et af de vigtige principper, vi lærer i denne lektion, er, at Frelseren befaler os at give agt på hans ord og flittigt granske profeternes ord.

  • Hvad tror I, det betyder at granske skrifterne flittigt?

Brug et øjeblik på at reflektere over jeres skriftstudium. Dette kan omfatte personligt studium og familiestudium såvel som studium i Kirken og seminar. Føler I, at I gransker skrifterne flittigt? Hvorfor eller hvorfor ikke?

  • Hvilke årsager kan der være til, at det kan være svært at granske skrifterne flittigt?

    Imens eleverne fortæller, kan du overveje at skrive deres svar på den ene side af tavlen. Hvis det er relevant, kan I kigge i søgeaktiviteten i begyndelsen af lektionen. For at tænke på mulige vanskeligheder kan eleverne sammenligne det at søge i skrifterne med at søge efter genstandene i aktiviteten.

    Et svar kan være, at det kan være svært at bruge tid på at granske skrifterne, når vi ikke føler, at vi finder noget betydningsfuldt. Eller det kan være svært at forstå eller kedeligt. En af de bedste måder at overvinde mange af disse vanskeligheder på er ved at vide, hvordan man finder indsigt eller sandheder, der kan hjælpe os i vores liv.

  • Hvad har I gjort eller kan I gøre på trods af disse vanskeligheder for at få en meningsfuld oplevelse med skriftstudium?

Når eleverne svarer, så lav en liste på den anden side af tavlen. Hvis det er nyttigt, så tilføj nogle af følgende eksempler.

Her er nogle eksempler:

  • Bed, før I studerer.

  • Markér vigtige ord og udtryk, især dem, der hjælper jer til at kende Frelseren bedre.

  • Slå ord eller vendinger op, der er svære at forstå.

  • Hold pause og sammenfat det, I har læst.

  • Brug krydshenvisninger til bedre at forstå et emne eller en læresætning.

Kristus taler med Nefi om optegnelserne

Øv jer i to af disse færdigheder ved at læse 3 Nefi 23:6-14 og gøre følgende:

  • Sammenfat med jeres egne ord det, I læser.

  • Markér ord eller vendinger, der hjælper jer til bedre at forstå Frelseren.

    Lad nogle elever fortælle, hvad de fandt frem til. For at gøre dette kan de arbejde sammen parvist, hvor den ene elev sammenfatter versene, og den anden påpeger ord eller vendinger, der hjælper dem til at forstå Frelseren.

    Hvis eleverne har svært ved at sammenfatte det, de har læst, kan du forklare, at Frelseren bad om at se de nefitiske optegnelser. Han påpegede, at Samuels profeti om opstandne hellige, der viste sig for mange (se Hel 14:25), var blevet opfyldt, men opfyldelsen stod ikke i optegnelserne. Frelseren befalede nefitterne at nedskrive denne beretning.

  • Hvilke ord gør det klart, at Frelseren bekymrer sig om det, der står i skrifterne?

  • Hvordan kan kendskab til dette om Frelseren påvirke, hvordan I studerer skrifterne?

Øv effektivt studium af skriften

Brug et par minutter på at øve jer på at granske skrifterne flittigt. I kan vælge at studere et kapitel eller søge i vers om et emne, I gerne vil vide mere om. Brug mindst en skriftstudiemetode, I tænkte på eller fandt i listen herover.

Giv eleverne tilstrækkelig tid til at læse og reflektere. Bed eleverne om at fortælle om noget, de har studeret, der betyder noget for dem, og hvilke metoder de brugte. Følgende spørgsmål er beregnet til at hjælpe med en drøftelse.

  • Hvilken studiemetode brugte I? Hvorfor kan det hjælpe jer til at studere mere flittigt?

  • Hvad lærte I om Frelseren, som I ikke havde forstået før?

  • Hvilke af disse metoder kan I anvende i jeres fremtidige skriftstudium? Hvordan vil I gøre det?

I løbet af den kommende uge kan I reflektere over det, I har lært i dag. Vælg en måde, hvorpå I kan stræbe efter at granske skrifterne mere flittigt. Overvej, hvordan dette kan hjælpe jer i jeres liv.