»3 Nefi 24: Herrens tiendelov«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»3 Nefi 24«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
3 Nefi 24
Herrens tiendelov
Hvad har Herren lovet os, hvis vi betaler tiende? Frelseren brugte Malakias’ ord til at undervise nefitterne om tiendeloven og velsignelserne ved at efterleve denne befaling. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at føle et ønske om at betale tiende.
Mulige læringsaktiviteter
Jeres oplevelser
Læs følgende scenarier, og se efter dem, der føles mest relevante for jer eller de unge i jeres område:
-
Carlos sparer op til en telefon. Det falder ham ikke ind at betale tiende.
-
Sita betalte altid tiende, da hun var ung, men nu, hvor hun har et job og tjener flere penge, er det blevet sværere at gøre.
-
Oneka bruger alle de penge, hun tjener, til at hjælpe sin familie. Hun spekulerer på, om hun behøver at betale tiende, når hendes familie har brug for pengene.
-
Anjum tjener ikke penge, så han undrer sig over, hvordan eller om tiendeloven gælder for ham.
-
Hvilke situationer føler I er mest relevante? Hvorfor?
-
Hvilke spørgsmål eller bekymringer kan unge have om tiende?
Tænk på jeres egne oplevelser og forståelse af tiende. Betaler I tiende, eller er I villige til at betale tiende? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad har I lært af jeres erfaringer med tiende? Når I studerer denne lektion, så søg Helligåndens vejledning for at hjælpe jer med at adlyde denne lov.
Herrens tiendelov
Da Jesus underviste nefitterne, befalede han dem at skrive de ord ned, som Malakias havde nedskrevet omkring 400 år tidligere. Malakias profeterede om Jesu Kristi andet komme og Frelserens rolle med at dømme de ugudelige (se 3 Ne 24:1-6).
Læs 3 Nefi 24:7, og se efter det problem, folket stod over for på Malakias’ tid.
-
Kan nefitterne have været ligesom folket på Malakias’ tid på nogle måder?
-
Hvad lovede Herren folket, hvis de vendte tilbage til ham?
For at opmuntre folket til at vende tilbage til Herren og forberede sig på hans komme underviste Herren gennem Malakias om tiende.
Læs 3 Nefi 24:8-12 og overvej at markere det, Herren sagde om tiendeloven. Bemærk, at »æderen« (v. 11) kan henvise til både pest, tørke eller oversvømmelse og tilmed Satan.
-
Hvad lægger I især mærke til ved disse vers?
-
Hvordan kan det at nægte at betale tiende sammenlignes med at berøve Gud?
-
Hvordan kan I afslutte følgende sætning: »Hvis vi adlyder Herrens tiendelov …«?
Her er en måde, hvorpå I kan have afsluttet sætningen: Hvis vi adlyder Herrens tiendelov, vil han udøse velsignelser over os.
På Malakias’ tid og på nefitternes tid betalte de hellige sandsynligvis tiende ved at give en tiendedel af deres mad eller ejendele. I dag giver Kirkens medlemmer en tiendedel af deres indkomst til Herren gennem hans Kirke. Disse midler bruges til at opbygge Kirken og fremme Herrens værk over hele verden (Gospel Topics, »Tithing«, topics.ChurchofJesusChrist.org). Hvis nogen ikke har en indkomst, skal de ikke betale tiende, selv om de bør være villige til det i fremtiden.
Herren brugte kraftfulde og levende vendinger, når han talte om tiende: »Prøv [eller test] mig … om jeg ikke vil åbne jer himlens vinduer og øse en velsignelse ud over jer, så der ikke vil være plads nok til at modtage den.« (3 Ne 24:10).
-
Hvad tror I, at Herren fremhævede ved at bruge de ord og vendinger, han gjorde? Hvad kan I lære om ham?
-
Læs Lære og Pagter 64:23.
-
Læs afsnittene under overskriften »Lektion nr. 1 – Betydningsfulde, men undsigelige velsignelser« i ældste David A. Bednar tale »Himlens vinduer« (Liahona, nov. 2013, s. 17-20).
-
Tænk på jeres egne oplevelser med at betale tiende og dem af mennesker, I kender.
-
Send en sms til en forælder eller kirkeleder og spørg, hvilke velsignelser de har oplevet ved at betale deres tiende.
-
Hvordan påvirker disse velsignelser jeres ønske om at betale tiende?
-
Hvorfor tror I, at Herren befaler sit folk at betale tiende?
-
Hvordan hjælper det at adlyde tiendeloven os til at »vende om til« (3 Ne 24:7) eller komme Herren nærmere?
Personlig anvendelse
Tænk over, hvad I har lært og følt i dag, når I læser følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:
En ærlig tiendebetaling er så meget mere end en pligt. Det er et vigtigt skridt i processen mod personlig helliggørelse. Jeg roser jer, som betaler jeres tiende.
De af jer, som i øjeblikket ikke adlyder tiendeloven, opfordrer jeg til at overveje det og omvende jer. Jeg vidner om, at himlens vinduer vil åbne sig for jer, hvis I er lydige mod Herrens lov. David A. Bednar, »Himlens vinduer«, Liahona, nov. 2013, s. 20.