Himlens vinduer

Ældste David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum

Vi får åndelige og timelige velsignelser, når vi efterlever tiendeloven.

Jeg vil gerne fortælle om to vigtige lektier, jeg har lært om tiendeloven. Den første handler om de velsignelser, der kommer til de individer og familier, som trofast adlyder denne befaling. Den anden fremhæver vigtigheden af tiende for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges vækst verden over. Jeg beder til, at Helligånden for os alle vil bekræfte sandheden af de principper, jeg vil tale om.

Lektie nr. 1 – Væsentlige omend undseelige velsignelser

Søster Bednars mor er en trofast kvinde og en gudbenådet husholder. Fra de tidligste dage i sit ægteskab har hun holdt nøje regnskab med husholdningen. I årtier har hun omhyggeligt gjort rede for familiens indtægter og udgifter ved brug af en meget enkel regnskabsbog. Den information hun har samlet igennem årenes løb er omfattende og informativ.

Da søster Bednar var ung, brugte hendes mor oplysningerne i regnskabsbogen til at fremhæve grundlæggende principper om sparsommelig levevis og fornuftig husførelse. En dag, hvor de sammen gennemgik forskellige udgiftsposter, bemærkede hendes mor et interessant mønster. Udgifterne til lægebesøg og medicin til familien var langt lavere, end de havde regnet med. Hun relaterede så denne opdagelse til Jesu Kristi evangelium og forklarede sin datter den mægtige sandhed, at når vi efterlever tiendeloven, modtager vi ofte væsentlige omend undseelige velsignelser, som vi ikke forventer og let kan overse. Familien havde ikke modtaget nogen pludselig eller betydelig øget indkomst. Derimod havde en kærlig himmelsk Fader velsignet dem på en tilsyneladende ordinær måde. Søster Bednar har altid husket den vigtige lektie, som hun lærte af sin mor, om den hjælp, vi modtager gennem himlens vinduer, som det loves i Malakias i Det Gamle Testamente (se Mal 3:10).

Når vi underviser og vidner om tiendeloven, fremhæver vi ofte de umiddelbare, dramatiske og meget iøjnefaldende timelige velsignelser, som vi modtager. Og sådanne velsignelser forekommer absolut. Dog er nogle af de forskelligartede velsignelser, som vi modtager, når vi adlyder denne befaling, væsentlige omend undseelige. Sådanne velsignelser opdages kun, hvis vi er åndeligt agtpågivende og opmærksomme (se 1 Kor 2:14).

Malakias’ brug af billedsproget »himlens vinduer« er meget beskrivende. Vinduer slipper lyset ind i en bygning. På samme vis strømmer der åndeligt lys og perspektiv ud gennem himlens vinduer og ind i vores liv, hvis vi ærer tiendeloven.

For eksempel kan en af de undseelige, men væsentlige velsignelser, vi modtager, være den åndelige gave taknemlighed, som øger vores påskønnelse for det, vi har, og begrænser vores begær efter det, vi ønsker. Et taknemligt menneske er rigt på tilfredshed. Et utaknemligt menneske lider af den endeløse utilfredsheds fattigdom (se Luk 12:15).

Vi kan have brug for og bede om hjælp til at finde passende beskæftigelse. Øjne og ører af tro (se Eter 12:19) er dog påkrævet for at kunne erkende den åndelige gave til bedre at kunne skelne, som kan gøre os i stand til at finde de jobmuligheder, som mange mennesker ellers ville overse – eller velsignelsen ved en større personlig beslutsomhed om at søge mere og lede længere efter en stilling end andre mennesker vil eller er i stand til. Vi kan ønske og forvente et jobtilbud, men velsignelsen, der kommer til os gennem himlens vinduer, kan være en større evne til selv at handle og ændre vores situation frem for bare at forvente, at vores situation ændres af nogen eller noget.

Vi kan nære et passende ønske og arbejde på at modtage en lønforhøjelse for vores arbejde for lettere at kunne skaffe livets fornødenheder. Øjne og ører af tro er dog også påkrævet for at bemærke en øget åndelig og timelig evne (se Luk 2:52) til at få mere ud af mindre, en skærpet evne til at prioritere og forenkle og en forbedret evne at tage vare på de materielle goder, vi allerede har erhvervet os. Vi kan ønske og forvente en større løn, men velsignelsen fra de himmelske vinduer kan være en større formåen til selv at ændre vores situation frem for at forvente, at vores situation ændres af nogen eller noget.

De unge krigere i Mormons Bog (se Alma 53; 56–58) bad oprigtigt Gud om at styrke dem og udfri dem af fjendens hænder. Det er interessant, at svaret på disse bønner ikke resulterede i flere våben eller soldater. Derimod forsikrede Gud disse trofaste krigere om, at han ville udfri dem, indgyde fred i deres sjæl, skænke dem stor tro og håb om, at han ville udfri dem (se Alma 58:11). Således fattede Helamans sønner mod, og de var opsatte på at sejre, og de gik frem mod lamanitterne af hele deres styrke (se Alma 58:12–13). Tillid, fred, tro og håb synes måske ikke lige at være det, som krigere i kamp ønsker sig, men det var præcis de velsignelser, disse tapre unge mænd havde brug for til at kunne kæmpe igennem og sejre fysisk og åndeligt.

Sommetider beder vi Gud om succes, og så giver han os fysisk og mental udholdenhed. Vi trygler måske om fremgang, og så får vi et bredere perspektiv og større tålmodighed. Vi kan også bede om vækst og velsignes med nådens gave. Han kan skænke os overbevisning og tillid, når vi stræber efter at opnå værdige mål. Og når vi trygler om lindring af fysiske, mentale og åndelige vanskeligheder, kan han give os mere beslutsomhed og modstandskraft.

Jeg lover jer, at når vi iagttager og holder tiendeloven, vil himlens vinduer blive åbnet og åndelige og timelige velsignelser vil tilstrømme os i en grad, så der ikke vil være plads til at modtage dem (se Mal 3:10). Vi vil også huske Herrens ord:

»For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;

for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer« (Es 55:8–9).

Jeg vidner om, at når vi er åndeligt agtpågivende og opmærksomme, vil vi blive velsignet med øjne, som ser mere klart, og ører, som hører mere konsekvent, og hjerter, som bedre forstår både væsentligheden og undseeligheden ved hans veje, tanker og velsignelser i vores liv.

Lektie nr. 2 – Herrens enkle måde

Inden jeg blev kaldet til at tjene som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, læste jeg mange gange i Lære og Pagter om det råd, som blev udpeget for at føre tilsyn og disponere over de hellige tiendemidler. Rådet, der forvalter tiende, blev grundlagt ved åbenbaring og består af Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og Det Præsiderende Biskopråd (se L&P 120). Da jeg i december 2004 forberedte mig på at deltage i mit første møde i dette råd, havde jeg store forventninger om en mulighed for at lære.

Jeg husker stadig de ting, jeg oplevede og følte i det råd. Jeg fik en større påskønnelse af og ærbødighed for Herrens finansielle love for individer, familier og hans kirke. Det grundlæggende finansielle program for både indtægter og udgifter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige defineres i afsnit 119 og 120 i Lære og Pagter. Der er to udtalelser i disse åbenbaringer, der udgør grundvolden for Kirkens finansielle anliggender.

I afsnit 119 lyder det ganske enkelt til alle medlemmer, at de skal »betale en tiendedel af hele deres indkomst årligt, og dette skal være en stående lov for dem for evigt … siger Herren« (vers 4).

Og omkring den bemyndigede disposition af tiendemidlerne sagde Herren: »Der skal disponeres over den af et råd, som består af Det Første Præsidentskab for min kirke og af biskoppen og hans råd og af mit højråd og ved min egen røst til dem, siger Herren« (L&P 120:1). I denne åbenbaring er »biskoppen og hans råd« og »mit højråd« det, der i dag kendes som henholdsvis Det Præsiderende Biskopråd og De Tolv Apostles Kvorum. Disse hellige midler bruges i en hurtigt voksende kirke til at velsigne enkeltpersoner og familier åndeligt. Det gøres ved at opføre og vedligeholde templer og kirkebygninger, understøtte missionering, oversætte og udgive skrifter, støtte slægtsforskning, finansiere skoler og religiøs uddannelse i Kirken og til at opnå mange af Kirkens øvrige mål, som Herrens kaldede tjenere nu bliver vejledt til.

Jeg fryder mig over klarheden og kortheden i disse to åbenbaringer i forhold til de komplicerede finansielle retningslinjer og administrative procedurer, man finder hos mange virksomheder og offentlige forvaltninger rundt om i verden. Hvordan kan de timelige anliggender i så stor en organisation som Jesu Kristi genoprettede Kirke overhovedet fungere over hele verden ved brug af så kortfattede instruktioner? For mig er svaret ganske ligetil. Dette er Herrens værk, og han er i stand til at udføre sit værk (se 2 Ne 27:20), og Frelseren inspirerer og leder sine tjenere, når de anvender hans råd og arbejder for hans sag.

Ved det første møde i rådet blev jeg imponeret over enkelheden i de principper, der ledte vore overvejelser og beslutninger. Der er to grundlæggende og faste principper, der iagttages i Kirkens finansielle drift. For det første sætter Kirken tæring efter næring og bruger ikke mere, end den modtager. For det andet bliver en del af den årlige indkomst sat til side til uforudsete udgifter. I årtier har Kirken undervist sine medlemmer i princippet om at samle forråd af mad, brændsel og penge til de uforudsete ting, der kan dukke op. Kirken følger som institution ganske enkelt de samme principper, som medlemmerne er blevet undervist i gentagne gange.

Under mødet tog jeg mig selv i at ønske, at alle Kirkens medlemmer ville iagttage den samme enkelhed, klarhed, ordentlighed, næstekærlighed og styrke, som Herren selv benytter sig af (se L&P 104:16) til at ordne de timelige anliggender i hans kirke på. Jeg har nu deltaget i rådet, der forvalter tiende, i mange år. Min taknemlighed og ærbødighed for Herrens anvisning er vokset år for år, og de lektier jeg har lært, er blot blevet større.

Mit hjerte svulmer af kærlighed og beundring for de trofaste og lydige medlemmer af Kirken blandt alle nationer, folkeslag, tungemål og folk. Når jeg rejser rundt om på jorden, lærer jeg om jeres håb og drømme, om jeres forskellige livsvilkår og forhold og jeres kampe. Jeg har deltaget i kirkemøder med jer og besøgt nogle af jer i jeres hjem. Jeres tro styrker min tro. Jeres hengivenhed gør mig mere hengiven. Og jeres godhed og velvillige lydighed mod tiendeloven inspirerer mig til at blive et bedre menneske, ægtemand, far og leder i Kirken. Jeg husker og tænker på jer, hver gang jeg deltager i rådet, der forvalter tiende. Tak for jeres godhed og trofasthed i jeres overholdelse af jeres pagter.

Lederne i Herrens genoprettede kirke føler et enormt ansvar for at tage passende vare på de hellige midler fra Kirkens medlemmer. Vi er yderst opmærksomme på helligheden i enkens gave.

»Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i tempelblokken.

Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi.

Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: ›Sandelig, siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken.

For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af‹« (Mark 12:41–44).

Jeg ved af egen erfaring, at rådet, der forvalter tiende, er meget årvågne med anvendelsen af enkens gave. Jeg vil gerne give udtryk for påskønnelse af præsident Thomas S. Monson og hans rådgiveres effektive ledelse i varetagelse af dette hellige hverv. Og jeg påskønner Herrens røst (se L&P 120:1) og hånd, som støtter sine ordinerede tjenere i deres kald til at repræsentere ham.

En opfordring og et vidnesbyrd

En ærlig tiendebetaling er så meget mere end en pligt. Det er et vigtigt skridt i processen mod personlig helliggørelse. Jeg roser jer, som betaler jeres tiende.

De af jer, som i øjeblikket ikke adlyder tiendeloven, opfordrer jeg til at overveje det og omvende jer. Jeg vidner om, at himlens vinduer vil åbne sig for jer, hvis I er lydige mod Herrens lov. Udsæt ikke jeres omvendelses dag.

Jeg vidner om, at vi får åndelige og timelige velsignelser, når vi efterlever tiendeloven. Jeg bærer vidnesbyrd om, at sådanne velsignelser ofte er væsentlige omend undseelige. Jeg erklærer også, at enkelheden ved Herrens anvisninger for Kirkens timelige anliggender er et mønster til anvendelse for os som enkeltpersoner og familier. Jeg beder om, at vi hver især må lære og drage nytte af disse vigtige lektier. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.