Omvend jer

Bonnie L. Oscarson

Unge Pigers hovedpræsident

Sand omvendelse indtræffer, når man bliver ved med at handle ud fra de lærdomme, man ved er sande, og holder befalingerne dag efter dag, måned efter måned.

Brødre og søstre, hvor føler jeg mig ydmyg over at stå ved denne talerstol, hvor så mange af heltene i mit liv har stået. Jeg vil fortælle jer om nogle af mit hjertes følelser og rette dem direkte til de unge.

En af de store helte fra Det Gamle Testamente var profetkrigeren Josva. Han gav denne opfordring til israelitterne, som han var leder for: »Vælg i dag … Jeg og mit hus vil tjene Herren.«¹ Josvas udtalelse viser en sand omvendelse til evangeliet. For Josva og alle os andre kommer omvendelse til evangeliske principper ved at efterleve evangeliets principper og ved at være tro mod vore pagter med Herren.

Jeg vil fortælle en omvendelseshistorie fra min slægt om en anden af mine helte. Hun hedder Agnes Hoggan, og hun og hendes mand tilsluttede sig Kirken i Skotland i 1861. Eftersom de led under stor forfølgelse i deres hjemland, udvandrede de til Amerika med deres børn. Adskillige år senere blev Agnes enke med otte børn, der skulle forsørges, og hun arbejdede hårdt for at skaffe mad og tøj til dem. Hendes 12-årige datter, Isabelle, var så heldig at finde arbejde som tjenestepige for en velhavende ikke-sidste dages hellig-familie.

Isabelle boede i deres store hus og hjalp med at passe deres yngre børn. Til gengæld for hendes hjælp fik hendes mor en lille løn udbetalt hver uge. Isabelle blev snart anset som en del af familien og begyndte at nyde mange af de samme privilegier som fx danseundervisning, gå i fint tøj og gå i teatret. Dette forhold fortsatte i fire år, indtil den familie, som Isabelle arbejdede for, blev forflyttet til en anden stat. De var blevet så glade for Isabelle, at de henvendte sig til hendes mor, Agnes, og bad om tilladelse til at adoptere hende. De lovede, at de ville give hende en god uddannelse, sørge for, at hun blev godt gift og gøre hende til arving sammen med deres egne børn. De ville også fortsat udbetale penge til Agnes.

Denne enke og mor, der sled i det, måtte træffe en svær beslutning, men hun tøvede ikke et øjeblik. Lyt til hendes barnebarns ord, som blev skrevet mange år senere: »Havde hendes kærlighed ikke tvunget hende til at sige nej, havde hun en endnu bedre grund – hun var rejst hele vejen fra Skotland og havde gennemgået trængsler og prøvelser for evangeliets skyld, og hun havde ikke til hensigt, hvis det var menneskeligt muligt, at lade et af sine børn miste det, hun var rejst så langt for at opnå.«² Den velhavende familie brugte ethvert tænkeligt argument, og Isabelle selv græd og tiggede om at få lov til at tage af sted, men Agnes stod fast. Som I kan forestille jer, følte den 16-årige Isabelle, at hele hendes liv var ødelagt.

Isabelle Hoggan er min oldemor, og jeg er yderst taknemlig for det vidnesbyrd og den overbevisning, som brændte så stærkt i hendes mors hjerte, og som ikke tillod hende at bytte sin datters medlemskab af Kirken med alverdens løfter. I dag fryder hundredvis af Agnes’ efterkommere sig over velsignelserne som medlemmer af Kirken og nyder godt af hendes dybt forankrede tro på og omvendelse til evangeliet.

Unge venner, vi lever i hårde tider, og de beslutninger, I bliver bedt om at træffe hver dag, eller endda hver time, har evige konsekvenser. De beslutninger, I træffer i jeres hverdag, afgør, hvad der senere sker jer. Hvis I endnu ikke har et dybt rodfæstet vidnesbyrd og overbevisning om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds rige på jorden, er tiden nu inde til at gøre det, der skal til for at få den overbevisning. En udsættelse af den indsats, der skal til at gøre sig fortjent til den slags overbevisning, kan være farlig for jeres sjæl.

Sand omvendelse er mere end blot at have en kundskab om evangeliets principper og indebærer mere end blot at have et vidnesbyrd om disse principper. Det er muligt at have et vidnesbyrd om evangeliet uden at efterleve det. At være virkelig omvendt betyder at handle ifølge det, vi tror på, og tillade det at bevirke »en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte«.³ I hæftet Tro mod sandheden lærer vi, at »omvendelse er en proces, ikke en begivenhed. Man omvender sig som et resultat af [en] retskaffen indsats for at følge Frelseren.«⁴ Det kræver tid, energi og arbejde. Min tipoldemor havde en stærk overbevisning om, at evangeliet var vigtigere for hendes børn end alt det, verden kunne tilbyde med hensyn til velstand og komfort, fordi hun havde ofret, holdt ud og efterlevet evangeliet. Hendes omvendelse kom ved at efterleve evangeliets principper og ofre sig for dem.

Vi må gennemgå den samme proces, hvis vi vil opnå den samme form for forpligtelse. Frelseren har sagt: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.«⁵ Sommetider prøver vi at gøre det omvendt. Vi kan fx gribe det således an: Jeg vil med glæde efterleve tiendeloven, men først er jeg nødt til at vide, om den er sand. Måske beder vi endda om at få et vidnesbyrd om tiendeloven og håber, at Herren vil velsigne os med dette vidnesbyrd, før vi nogensinde har udfyldt en tiendeseddel. Sådan virker det ikke! Herren forventer, at vi udøver tro. Vi må konsekvent betale en fuld og ærlig tiende for at få et vidnesbyrd om tiende. Det samme gælder for alle evangeliets principper, hvad enten det er kyskhedsloven, princippet om sømmelighed, visdomsordet eller fasteloven.

Jeg vil give et eksempel på, hvordan det hjælper os at blive omvendt til et princip, når vi efterlever det. Jeg var ung i 60’erne og den eneste sidste dages hellige pige på min high school. Det var en periode præget af oprør og afvisning af traditionelle moralbegreber, eksperimenteren med stoffer og en »alt er tilladt«-mentalitet. Mange af min jævnaldrende var gode mennesker, men det syntes let at blive fanget i spændingen ved denne nye moral, som i virkeligheden blot var den gamle umoralitet. Mine forældre og lærere i Kirken havde indprentet mig værdien af at behandle mit legeme med respekt, bevare et klart sind og frem for alt at lære at stole på Herrens befalinger. Jeg besluttede mig for at undgå situationer, hvor jeg vidste, der ville være alkohol, og at holde mig væk fra tobak og stoffer. Det betød, at jeg ofte ikke var med til fester, og jeg var sjældent på date. Brug af stoffer blev mere og mere almindeligt blandt de unge, og farerne var ikke så velkendte, som de er i dag. Mange af mine jævnaldrende fik senere varige skader på grund af stoffer, der ændrede sindet, eller også blev de fanget i alvorlig afhængighed. Jeg var taknemlig for at have lært at efterleve visdomsordet i mit hjem, og jeg fik et stort vidnesbyrd om dette evangeliske princip, da jeg udøvede tro og efterlevede det. Den gode følelse, jeg fik ved at efterleve et sandt evangelisk princip, var Helligåndens bekræftelse på, at princippet var sandt. Da er det, at sand omvendelse begynder at finde sted.

Profeten Moroni i Mormons Bog har sagt: »Jeg vil vise verden, at tro er det, som man håber på og ikke ser; bestrid det derfor ikke, fordi I ikke ser det, for I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet.«⁶ I denne verden, hvor der forventes øjeblikkelig tilfredsstillelse, gør vi os ofte skyldige i at forvente belønningen uden at skulle arbejde for den. Jeg tror, at Moroni fortæller os, at vi må arbejde først og udøve tro ved at efterleve evangeliet, og så vil vi modtage et vidnesbyrd om, at det er sandt. Sand omvendelse indtræffer, når man bliver ved med at handle ud fra de lærdomme, man ved er sande, og holder befalingerne dag efter dag, måned efter måned.

Det er en fantastisk tid at være ung i Kirken på. I er de første, der deltager i læseplanen med undervisningsmaterialer for unge Kom og følg mig, som har jeres omvendelse til Jesu Kristi evangelium som et af sine hovedformål. Det er godt at huske på, at uanset hvor inspirerede jeres forældre og ledere måtte være, har I »hovedansvaret for [jeres] egen omvendelse. Der er ingen, som kan omvendes for [jer], og ingen kan tvinge [jer] til at blive omvendt.«⁷ Omvendelse finder sted, når vi er flittige til at bede vore bønner, studere skrifterne, gå i kirke, tjene mennesker omkring os og er værdige til at deltage i tempelordinancer. Omvendelse kommer, når vi handler ifølge de retfærdige principper, vi lærer i vores hjem og i klasselokalet. Omvendelse kommer, når vi lever et rent og dydigt liv og nyder Helligåndens ledsagelse. Omvendelse kommer, når vi forstår Jesu Kristi forsoning, anerkender ham som vor Frelser og Forløser og tillader forsoningen at virke i vores tilværelse.

Jeres personlige omvendelse vil hjælpe jer, når I bereder jer på at indgå pagter i templet, tager på mission og skaber jeres eget fremtidige hjem. Efterhånden som I omvender jer, får I et ønske om at fortælle andre om det, I har lært, og jeres tillid og evne til at bære vidnesbyrd for andre med overbevisning og kraft vil øges. Dette ønske om at fortælle andre om evangeliet og tilliden til frimodigt at bære vidnesbyrd er en naturlig følge af sand omvendelse. Frelseren lærte Peter: »Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«⁸

Kan I huske Josva, profetkrigeren? Han var ikke bare selv omvendt, men han arbejdede utrætteligt alle sine dage for at føre israelitterne til Gud. I Det Gamle Testamente står der: »Israel dyrkede Herren, så længe Josva levede.«⁹ En person, der har oplevet virkelig omvendelse, trækker på forsoningens kraft og modtager frelse for sin egen sjæl og rækker derpå ud for at udøve en stærk indflydelse på alle, der kender ham eller hende.

At efterleve evangeliet og stå på hellige steder er ikke altid let eller behageligt, men jeg vidner om, at det er umagen værd! Herren rådede Emma Smith til at »lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til«.¹⁰ Jeg formoder, at vi ikke engang kan forestille os, hvor storslåede de ting, »der hører en bedre« verden til, er!

Jeg bærer vidnesbyrd om, at vi har en kærlig himmelsk Fader, hvis største ønske er at hjælpe og velsigne os i vore bestræbelser på at efterleve evangeliet og blive omvendt. Han har tydeligt sagt, at hans primære mål og gerning er vores »udødelighed og evig[e] liv«.¹¹ Han ønsker at føre os hjem til sin nærhed. Jeg vidner om, at når vi handler ifølge evangeliets lærdomme og praktiserer dem dagligt, bliver vi omvendt og bliver midler til udøve meget godt i vores familie og i verden. Må vi alle blive velsignede i vore daglige bestræbelser på at gribe efter det mål. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.