Vær sagtmodig og ydmyg af hjertet
Ældste Ulisses Soares
De Halvfjerds’ Præsidium
At være sagtmodig betyder ikke at være svag, men det betyder at have en god og venlig adfærd.
Mormon har undervist om, at en mand »ikke kan have tro og håb, medmindre han er sagtmodig og ydmyg af hjertet«.1 Han tilføjede, at uden sådanne egenskaber »er hans tro og håb forgæves; for ingen bortset fra den sagtmodige og ydmyge af hjertet er antagelig for Gud«.2
Sagtmodighed er en egenskab hos dem, der er »gudfrygtig[e], ydmyg[e], lærevillig[e] og tålmodig[e] under trængsler«.3 De, der besidder denne egenskab er villige til at følge Jesus Kristus, og deres indstilling er mild, rolig, tolerant og fordragelig.
Apostlen Paulus forklarede, at sagtmodighed, eller mildhed, er en af Åndens frugter.4 Derfor kan det let opnås, hvis vi »lever i Ånden«.5 Og for at leve i Ånden må vores levevis afspejle retskaffenhed over for Herren.
Når vi påtager os Kristi navn, forventes det, at vi stræber efter at efterligne hans egenskaber og ændrer vores personlighed til at blive mere som ham hver dag. Frelseren formanede sine disciple og sagde: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«6 Hvis vi »kom[mer] til Kristus … fornægter [os] selv al gudløshed og elsker Gud«, så kommer den dag, hvor vi ved Kristi nåde kan blive fuldkommengjorte i ham.7
»Kristne egenskaber er gaver fra Gud. [Disse egenskaber] opnås, [når vi] bruger [vores] handlefrihed retfærdigt … med et ønske om at behage Gud [må vi] erkende [vore] svagheder og være villig[e] og ivrig[e] efter at forbedre [os].«8
Sagtmodighed er afgørende, for at vi kan blive mere kristuslignende. Uden sagtmodighed kan vi ikke udvikle andre væsentlige dyder. At være sagtmodig betyder ikke at være svag, men det betyder at have en god og venlig adfærd, vise styrke, sindsro, sundt selvværd og selvkontrol.
Sagtmodighed er en af de egenskaber i Frelserens liv, som han besad i overflod. Han sagde selv til sine disciple: »Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.«9
Vi er velsignede med at blive født med sagtmodighedens frø i vores hjerte. Vi er nødt til at forstå, at det ikke er muligt at få dette frø til at vokse og udvikle sig på et øjeblik, men at det kommer med tiden. Kristus beder os om »daglig [at] tage [vores] kors op«,10 hvilket betyder, at det bør være et konstant mål og ønske.
Præsident Lorenzo Snow, vores uddelings 5. profet, har sagt: »Det er vores pligt at forsøge at være fuldkomne … at forbedre os hver dag og se på den foregående uge og gøre tingene bedre i denne uge; at gøre tingene bedre i dag, end vi gjorde i går.«11 Altså er det første skridt til at blive sagtmodig dag for dag at blive bedre. Hver dag har vi brug for at prøve at blive bedre end den foregående, mens vi bevæger os fremad i denne proces.
Præsident Snow tilføjede:
»Vi har vore små tåbeligheder og svagheder; vi bør prøve at overvinde dem så hurtigt som muligt, og vi bør indprente denne følelse i hjertet hos vore børn, således at … de kan lære at opføre sig passende over for ham i alle situationer.
Dersom en ægtemand kan leve med sin hustru én dag uden at skændes eller behandle nogen uvenligt eller uden at bortstøde Guds ånd på nogen måde … så er han udadlelig for så vidt. Lad ham så prøve at gøre det samme den næste dag. Men dersom han skulle fejle i sit forsøg den næste dag, er der ingen grund til, at han ikke skulle få held med det den tredje dag.«12
Som anerkendelse af vores hengivenhed og udholdenhed giver Herren os det, som vi ikke selv er i stand til at opnå på grund af vore ufuldkommenheder og menneskelige svagheder.
Et andet vigtigt skridt til at blive sagtmodig er at lære, hvordan vi kontrollerer vores temperament. Eftersom det naturlige menneske bor i os hver især, og eftersom vi lever i en verden, der presser os meget, kan kontrol af vores temperament blive en af vores livs udfordringer. Tænk et øjeblik på, hvordan I reagerer, når nogen ikke retter sig efter jeres ønsker i det øjeblik, I ønsker, de gør det. Hvad nu, hvis mennesker er uenige i jeres forslag, selv om I er absolut sikre på, at det er den rigtige løsning på et problem? Hvad er jeres reaktion, når nogen fornærmer jer, kritiserer jeres indsats eller er uvenlige, blot fordi de er i dårligt humør? I de øjeblikke og andre vanskelige situationer må vi lære at kontrollere vores temperament og udtrykke vore følelser med tålmodighed og mild overtalelse. Det er yderst vigtigt i vores hjem og i vores forhold med vores evige ledsager. I de 31 år, jeg har været gift med min udkårne, har hun ofte givet mig milde påmindelser om dette, når vi har oplevet livets foruroligende udfordringer.
Apostlen Paulus har blandt belæringerne i sit andet brev til Timotheus sagt:
»Og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen. Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt.
Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden
og igen besinder sig og slipper ud af den fælde.«13
Ved at kontrollere vore reaktioner og være rolige og beherskede og undgå strid begynder vi at gøre os egnede til sagtmodighedens gave. Præsident Henry B. Eyring har engang sagt: »Når vi med tro kontrollerer vores temperament og betvinger vores stolthed, giver Helligånden sin godkendelse, og hellige løfter og pagter sikres.«14
Endnu et skridt til at opnå sagtmodighed er at blive ydmyg. Herren belærte Thomas B. Marsh gennem profeten Joseph Smith ved at sige: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give svar på dine bønner.«15
Jeg tror, brødre og søstre, at kun de ydmyge er i stand til at erkende og forstå Herrens svar på deres bønner. De ydmyge er lærevillige, anerkender hvor afhængige de er af Gud og ønsker at underordne sig hans vilje. De ydmyge er sagtmodige og har en evne til at påvirke andre til at være det samme. Guds løfte til de ydmyge er, at han vil lede dem ved hånden. Jeg tror virkelig på, at vi undgår omveje og bedrøvelse i vores liv, så længe vi går hånd i hånd med Herren.
Et af de smukkeste eksempler på sagtmodighed i vor tid, som jeg kender til, er bror Moses Mahlangu.Hans omvendelse begyndte i 1964, da han fik en Mormons Bog. Han blev fascineret, da han læste denne bog, men det var først i begyndelsen af 1970’erne, at han så et skilt med Kirkens navn på en bygning i Johannesburg i Sydafrika, da han gik ned ad en gade. Bror Mahlangu blev nysgerrig og trådte ind i bygningen for at lære mere om Kirken. Han fik venligt at vide, at han ikke kunne deltage i møderne eller blive døbt, fordi landets love på det tidspunkt ikke tillod det.
Bror Mahlangu accepterede denne beslutning med sagtmodighed, ydmyghed og uden fortørnelse, men han havde stadig et stærkt ønske om at lære mere om Kirken. Han spurgte kirkelederne, om de kunne lade et af kirkens vinduer være åbent under søndagsmøderne, så han kunne sidde udenfor og lytte til dem. I flere år deltog bror Mahlangus familie og venner regelmæssigt i kirkens møder »gennem vinduet«. En dag i 1980 fik de at vide, at de kunne gå ind i kirken og også blive døbt. Hvilken herlig dag for bror Mahlangu.
Senere organiserede Kirken en gren i hans nabolag i Soweto. Det var kun muligt på grund af den beslutsomhed, det mod og den trofasthed hos mennesker som bror Mahlangu, der forblev trofaste i så mange år under vanskelige omstændigheder.
En af bror Mahlangus venner, der havde tilsluttet sig Kirken på samme tid, fortalte mig denne historie, da jeg besøgte Soweto Stav. Ved slutningen af vores samtale gav han mig et kram. I det øjeblik følte jeg det, som om jeg var omsluttet af Frelserens kærlige arme. Sagtmodighed udstrålede fra denne gode brors øjne. Han spurgte med et hjerte fuldt af godhed og dyb taknemlighed, om jeg kunne fortælle præsident Thomas S. Monson, hvor taknemlige og velsignede han og mange andre var for at have det sande evangelium i deres liv. Bror Mahlangus og hans venners eksempel på sagtmodighed har i sandhed påvirket mange mennesker positivt – især mig.
Søskende, jeg tror på, at Frelseren Jesus Kristus er det ypperligste eksempel på sagtmodighed. Selv i sin sidste stund af sit jordiske liv efter at være blevet falsk anklaget og dømt, med smerte at have båret sit kors til Golgata, være blevet hånet og forbandet af sine venner og forladt af mange, som kendte ham og havde vidnet om hans mirakler, blev han naglet til korset.
Selv efter den mest intense fysiske lidelse henvendte Herren sig til sin Fader og udtrykte inderligt fra sit sagtmodige og ydmyge hjerte: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«16 Kristus oplevede ekstrem fysisk og åndelig lidelse og gav derved os mulighed for at ændre vores åndelige karakter og blive sagtmodig ligesom han.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er vor Frelser. Jeg vidner for jer om, at det takket være hans kærlighed er muligt at ændre sig. Det er muligt at lægge vore svagheder bag os. Det er muligt at afvise dårlige påvirkninger i vores tilværelse, kontrollere vores vrede, blive sagtmodige og udvikle vor Frelsers egenskaber. Han viste os vejen. Han var det fuldkomne eksempel og befalede os alle at blive, som han er. Hans opfordring til os er at følge ham, følge hans eksempel og blive som han. Om disse sandheder bærer jeg vidnesbyrd i hans hellige navn, ja, Jesu Kristi navn. Amen.