»22. januar. På hvilken måde er Jesus Kristus et lys i mit liv? Johannes 1«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)
»22. januar. På hvilken måde er Jesus Kristus et lys i mit liv?«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023
22. januar
På hvilken måde er Jesus Kristus et lys i mit liv?
Rådfør jer med hinanden
Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter
Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.
-
Efterlevelse af evangeliet. Hvilke oplevelser har for nylig styrket vores vidnesbyrd?
-
Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Hvem har brug for vores hjælp og bønner? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre for at hjælpe dem?
-
Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvordan kan vi være et lys for familiemedlemmer eller venner, der ikke deler vores tro?
-
Knyt familier sammen for evigt. Hvordan kan vi vise mere kærlighed og støtte til vores familier og dermed gøre en positiv forskel i vores hjem?
Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:
-
Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.
-
Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.
Undervis i læren
Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter
Forbered dig åndeligt
Apostlen Johannes indledte sit evangelium med at sammenligne Jesus Kristus med et lys, der »skinner i mørket« (Joh 1:5). Medlemmerne i din klasse eller dit kvorum vokser op i en tid præget af åndeligt mørke. Men det er også en tid, hvor Frelserens »underfulde lys« står til rådighed for at hjælpe dem med at se klart og med at finde vej. (1 Pet 2:9).
Når du læser Johannes 1 denne uge, så overvej, hvorfor lys er så afgørende, og hvordan Frelseren er et lys i dit liv (se ligeledes Joseph Smiths Oversættelse, Joh 1:1-34 (i Guide til skrifterne, s. 222)). Hvordan kan hans lys være til velsignelse for dem, du underviser? Hvordan kan du inspirere dem til at vandre i hans lys? For at hjælpe dig til at tænke over disse spørgsmål kan du studere Lære og Pagter 88:5-13, 67; 93:2-9 samt søster Sharon Eubanks tale »Kristus: Lyset, der skinner i mørket« (Liahona, maj 2019, s. 73-76).
Lær sammen
Det er ofte nyttigt at starte drøftelsen med at give klassen eller kvorummet en chance for at tale om, hvad de har lært gennem deres studier af skriften. I denne uge kan du f.eks. bede dem om at nævne et ord eller en sætning fra Johannes 1:1-17 , som fortæller dem noget om Frelseren. Bed dem fortælle, hvorfor de valgte netop dette ord eller denne sætning, og hvad den fortæller dem om Jesus Kristus. Fortæl dem, hvordan Jesus Kristus er et lys i dit liv. Aktiviteterne nedenfor kan hjælpe dig med at fortsætte din dialog.
-
For at hjælpe dem, du underviser, til at påskønne Frelserens lys, kan et klasse- eller kvorumsmedlem måske fortælle, hvordan det føles at befinde sig i mørke. I begyndelsen af ældste Timothy J. Dyches’ tale er der en historie, som kan hjælpe os »Lys holder fast ved lyset« (Liahona, maj 2021, s. 112-115). Hvorfor er folk undertiden bange for mørket? Hvorfor har vi brug for lys? Hvorfor kaldes Jesus Kristus for verdens lys? Du kan bede de unge om at læse ældste Dyches tale begyndende med: »Må jeg foreslå, at dette måske er tiden til at spørge jer selv.« De kan søge efter, hvad vi kan gøre for at bringe mere af Frelserens lys ind i vores liv.
-
Skriftstederne under »Yderligere ressourcer« kan hjælpe din klasse eller dit kvorum til bedre at forstå det lys, som Jesus Kristus tilbyder. I kan læse og drøfte nogle få af nedenstående henvisninger sammen som klasse. Skriv derefter Hvordan kan vi bringe Frelserens lys ind i vores liv? på tavlen, og bed de unge om at nedskrive de svar, de finder i de følgende henvisninger. Du kan dele de unge op i par og bede dem om at fortælle hinanden, hvordan Jesus Kristus har været et lys i deres liv.
-
Søster Sharon Eubank sagde: »Et af de grundlæggende behov, vi har for at udvikle os, er at forblive forbundet til vores kilde til lys – Jesus Kristus« (»Kristus: Lyset, der skinner i mørket«, s. 73). Du kan illustrere dette – måske ved at vise en lommelygte eller mobiltelefon og tale om, hvorfor det er vigtigt, at den er og kan oplades. Klassen eller kvorumsmedlemmerne kan så gennemgå søster Eubanks tale og kigge efter måder, hvorpå Satan forsøger at »afbryde [vores] strømforsyning«. Hvordan bevarer vi en stærk forbindelse til Jesus Kristus? Hvilke råd får vi i søster Eubanks tale?
-
Salmer som »Min Gud er mit lys« og »Led, milde lys« (Salmer og sange, nr. 199, 119) vidner om, at Jesus Kristus er vores lys. Overvej at synge disse sange (eller andre, du kender) sammen og at finde ord eller vendinger, der lærer os, hvordan Jesus Kristus er som et lys. Hvordan har andre bragt Frelserens lys ind i vores liv? Hvordan kan vi dele hans lys med andre?
At handle i tro
Tilskynd medlemmerne af klassen eller kvorummet til at overveje og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de tilskyndelser, de har fået i dag. Hvis de har lyst, kan de dele deres idéer. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på deres indtryk.
Yderligere ressourcer
-
Salmerne 27:1; Esajas 60:19-20; Johannes 8:12; 3 Nefi 18:16, 24 (Frelseren er et lys)
-
Ordsprogenes Bog 4:18-19; 1 Johannes 2:8-11; Lære og Pagter 50:23-24; 93:26-28; 138:20-24 (Sådan bringer vi Frelserens lys ind i vores liv)
-
»Patterns of Light: The Light of Christ« (video), ChurchofJesusChrist.org