Kom og følg mig 2024
10.-16. november: »Jeg har set dine ofre i forbindelse med at være lydig«: Lære og Pagter 129-132


»10.-16. November: ›Jeg har set dine ofre i forbindelse med at være lydig‹: Lære og Pagter 129-132«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025

»Lære og Pagter 129-132«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025

Joseph Smith underviser

Detalje fra Joseph Smith i Nauvoo, 1840, af Theodore Gorka

10.-16. november: »Jeg har set dine ofre i forbindelse med at være lydig«

Lære og Pagter 129-132

Gennem Joseph Smith fjernede Herren noget af mysteriet ved evigheden. Guds storhed, himlens herlighed og evighedens uendelighed kan virke næsten velkendt i det gengivne evangeliums lys, selv for et begrænset sind som vores. Åbenbaringerne i Lære og Pagter 129-132 er et godt eksempel. Hvordan er Gud? Han »har et legeme … lige så håndgribeligt som menneskets.« Hvordan er himlen? »Den samme sociale sammenhæng, som findes blandt os her, skal findes blandt os der« (L&P 130:22, 2). Faktisk er en af de glædeligste sandheder om himlen, at den kan omfatte vores skattede familieforhold, hvis de besegles med den rette myndighed. Sandheder som disse kan få himlen til at føles mindre fjern – storslået, men dog opnåelig.

Men nogle gange kan Gud bede os om at gøre noget, der virker ubekvemt og uopnåeligt. For mange af de første hellige var flerkoneri en sådan befaling. Den var en alvorlig trosprøve for Joseph Smith, hans kone Emma og næsten alle andre, der modtog det. For at klare sig igennem denne prøvelse havde de brug for mere end bare gode følelser for det gengivne evangelium. De havde brug for tro på Gud, der stak meget dybere end det. Befalingen er i dag ikke længere gældende, men det er det trofaste eksempel, der blev vist af mennesker, der efterlevede det, stadig. Og dette eksempel inspirerer os, når vi bliver bedt om at yde vores egne »ofre i forbindelse med at være lydig« (L&P 132:50).

studieikon

Forslag til læring i hjem og kirke

Lære og Pagter 130-132

Gud ønsker at ophøje sine børn.

Der er mange ting, vi ikke ved om ophøjelse eller livet i den højeste grad af det celestiale rige – den slags liv, Gud lever. Meget af det kan være hinsides vores nuværende fatteevne. Men Gud har åbenbaret nogle få værdifulde ledetråde, og mange af dem findes i Lære og Pagter 130-132. I kan læse versene med spørgsmål som disse i tankerne: Hvad lærer jeg om Gud? Hvad lærer jeg om livet efter jordelivet? Hvordan velsigner disse oplysninger om evigt liv mit liv nu?

Se også »Our Hearts Rejoiced to Hear Him Speak«, i Revelations in Context, s. 277-280.

Lære og Pagter 130:20-21; 132:5

Gud velsigner mennesker, der adlyder hans love.

Hvordan vil I med jeres egne ord formulere det, som Herren underviser om i Lære og Pagter 130:20-21 og 132:5? Tænk over, hvordan dette princip er kommet til udtryk i jeres liv.

Sommetider kommer de velsignelser, vi håber på, ikke lige med det samme, selv når vi er lydige mod Gud. Hvordan bevarer I jeres tro og håb, når det sker? Se efter indsigter i ældste D. Todd Christoffersons budskab »Vores forhold til Gud« (Liahona, maj 2022, s. 78-80).

Se også 1 Nefi 17:35; Lære og Pagter 82:10.

Lære og Pagter 132:13-21

ikon, seminar
Vor himmelske Fader gør det muligt for familier at være evige.

Gennem profeten Joseph Smith gengav Herren sandheden om, at ægteskab og familieforhold kan være evige. Når I læser Lære og Pagter 132:13-21, så se efter vendinger, der hjælper jer til at forstå forskellen på det, der vil »bestå« for evigt, og det, der ikke vil. Hvad tror I, det betyder, at et ægteskabsforhold er »ved [Herren]«? (V. 14).

I sin tale »Til ære for dem, der værner« sammenligner Præsident Dieter F. Uchtdorf evige ægteskabsforhold med ting, der »kasseres« (Liahona, maj 2016, s. 77-78). Hvad lærer denne kontrast jer om, hvordan I nærer – eller forbereder jer på – et ægteskabsforhold? Tænk på jeres familieforhold – nutidige og fremtidige – når I læser ældste Uchtdorfs tale. Hvad finder I der, der giver jer håb i Kristus for jeres familieforhold?

Præsident Henry B. Eyring har delt dette råd, som han modtog, da han var bekymret for sin familiesituation: »Du skal bare leve værdigt til det celestiale rige, så bliver familiearrangementerne mere vidunderlige, end du kan forestille dig« (i »Et hjem, hvor Herrens Ånd bor«, Liahona, maj 2019, s. 25). Hvordan kan dette råd hjælpe jer eller en, I kender?

Se også »Vores familie kan være sammen for evigt«, Salmer og sange, nr. 194; Guide til skrifterne, »Ægteskab«, Evangelisk Bibliotek.

mand og kvinde uden for et tempel

Et ægteskab kan besegles for evigt i Herrens hus.

Lære og Pagter 132:1-2, 29-40

Flerkoneri er kun acceptabelt for Gud, når han befaler det.

Mange mennesker, der læser Det Gamle Testamente, undrer sig over, at Abraham, Jakob, Moses og andre havde flere koner. Begik disse Herrens tjenere ægteskabsbrud? Godkendte Gud deres ægteskaber? Joseph Smith havde lignende spørgsmål. Se efter de svar, som Gud gav i Lære og Pagter 132:1-2, 29-40.

Ægteskab mellem én mand og én kvinde er Guds standard for ægteskab (se afsnitsindledning til Officiel Erklæring 1; Jakob 2:27, 30). Der har dog været tider, hvor Gud har befalet sine børn at praktisere flerkoneri.

Den genoprettede kirkes første år var en af disse perioder. Hvis I gerne vil lære mere om flerkoneri blandt de første hellige, så se »Mercy Thompson and the Revelation on Marriage« (i Revelations in Context, s. 281-293); Saints, 1:290-292, 432-435, 482-492, 502-504; Evangeliske emneessay, »Flerkoneri i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«, Evangelisk Bibliotek; »Why Was It Necessary for Joseph Smith and Others to Practice Polygamy?« (video), ChurchofJesusChrist.org.

10:7

Why was it necessary for Joseph Smith and others to practice polygamy?

ikon, afsnit for børn 03

Forslag til undervisning af børn

Lære og Pagter 130:2, 18-19; 132:13, 19

Vor himmelske Fader ønsker, at jeg fokuserer på evige ting.

Lære og Pagter 130:20-21, 132:5, 21-23

Gud velsigner mig, når jeg adlyder hans love.

  • Måske kan en enkel sammenligning lære jeres børn om at adlyde Guds befalinger. I kan for eksempel bede dem om at anvise jer vejen til et sted, fx en skole eller kirkebygning. Hvad sker der, når vi ikke følger anvisningen? I kan derefter læse Lære og Pagter 130:21 og sammenligne disse anvisninger med de bud, Gud har givet os.

  • I kan også synge en sang om lydighed, fx »Hold Guds befalinger« (Børnenes sangbog, s. 68-69), og se efter ord i Lære og Pagter 130:20-21 og 132:5, der ligner dem i sangen. Hvordan velsigner Gud os, når vi stræber efter at holde hans bud?

Lære og Pagter 130:22

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus har et udødeligt fysisk legeme.

  • Når I har læst Lære og Pagter 130:22 sammen, kan I og jeres børn se på et billede af Jesus Kristus og pege på hans øjne, hans mund og andre dele af hans legeme. De kan måske pege på de samme dele af deres egen krop. Fortæl dem, hvorfor det er vigtigt for jer at vide, at vores legeme ligner vor himmelske Faders og Jesu legeme.

en kvinde og en ung pige uden for et tempel

På grund af ordinancerne i Herrens hus kan familier være evige.

Lære og Pagter 132:19

Vor himmelske Fader gør det muligt for familier at være sammen for evigt.

  • Hjælp jeres børn til at tænke på eksempler på ting, der ikke varer evigt: Mad der fordærver, blomster der visner osv. Se derefter i Lære og Pagter 132:19 sammen og find nøgleudtryk som »evigtvarende pagt«, »beseglet«, »i al evighed« og »for evigt og altid«. (Se også »Kapitel 55: En åbenbaring om ægteskab«, i Historier fra Lære og Pagter, s. 198), eller den tilsvarende video i Evangelisk Bibliotek). I kan også se på billeder af jeres familie, og I kan vidne om, at Herren gennem templets ordinancer og pagter har gjort det muligt for familier at være for evigt.

0:42

Chapter 55: A Revelation about Marriage: July 1843

Vær opmærksom på familiesituationer. »I dag befinder børn sig i mange forskellige og komplekse familieformer … [Vi] må række ud til [dem,] som føler sig alene, efterladt eller uden for hegnet« (Neil L. Andersen, »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig«, Liahona, maj 2016, s. 49, 52).

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

beseglingsværelse

Et beseglingsværelse i templet i Paris i Frankrig

aktivitetsside for børn