Lejrbål ved Missourifloden, af Bryan Mark Taylor

31. maj-6. juni

Lære og Pagter 60-62

»Alt kød [er] i min hånd«

Præsident Ezra Taft Benson sagde, at når vi studerer skrifterne, vil »vidnesbyrdene … tiltage. Forpligtelser vil blive styrket. Familien vil blive stærkere. De personlige åbenbaringer vil tilflyde os« (»Ordets magt«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 83).

Nedskriv dine indtryk

I juni 1831 afholdt Joseph Smith en konference med Kirkens ældster i Kirtland. Herren organiserede nogle af ældsterne i makkerpar og sendte dem til Jackson County i Missouri med dette ansvar: At »prædike undervejs« (L&P 52:10). Mange af ældsterne gjorde det flittigt, men ikke alle gjorde det. Så da de skulle rejse tilbage til Kirtland, sagde Herren: »I nogle [ældster] har jeg ikke behag, for de vil ikke åbne munden, men af frygt for mennesker skjuler de det talent, som jeg har givet dem« (L&P 60:2). Mange af os har sympati for disse ældster – vi kan også tøve med at åbne vores mund for at dele evangeliet. Måske er vi hæmmet af »frygt for mennesker«. Måske tvivler vi på, at vi er værdige eller har evnerne. Uanset hvad vores årsag er, kender Herren »menneskets svaghed og ved, hvordan han skal bistå [os]« (L&P 62:1). Spredt blandt disse åbenbaringer til de første missionærer er forsikringer, der kan hjælpe os til at overvinde vores frygt for at dele evangeliet – eller den frygt vi kan stå over for: »For jeg, Herren, hersker i himlene oventil.« »Jeg er i stand til at gøre jer hellige.« »Alt kød [er] i min hånd.« Og: »Vær ved godt mod, børnlille, for jeg er midt iblandt jer.« (L&P 60:4, 7; 61:6, 36).

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 60; 62

Herren er tilfreds, når jeg åbner min mund for at dele evangeliet.

Vi har alle haft en oplevelse, hvor vi havde mulighed for at dele evangeliet med nogen, men af en eller anden årsag ikke gjorde det. Tænk, mens du læser Herrens ord til de første missionærer, der ikke »[åbnede] munden«, over dine egne muligheder for at fortælle andre om evangeliet. Hvordan er dit vidnesbyrd om evangeliet ligesom et »talent« eller en skat fra Gud? Hvordan kan vi til tider »skjule [vores] talent«? (L&P 60:2; se også Matt 25:14-30).

Herren irettesatte disse første missionærer, men han forsøgte også at inspirere dem. Hvilket opmuntrende budskab fra ham kan du finde i afsnit 60 og 62? Hvordan opbygger disse budskaber din selvtillid til at dele evangeliet? Se i de kommende dage efter muligheder for at åbne munden og fortælle om det, Gud har betroet dig.

Se også Lære og Pagter 33:8-10; 103:9-10; Dieter F. Uchtdorf, »Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 15-18.

Gud ønsker, at jeg fortæller andre om evangeliet.

Lære og Pagter 61:5-6, 14-18

Er alt vand forbandet af Herren?

Herrens advarsel i Lære og Pagter 61 var til dels en advarsel om de farer, hans folk kunne opleve, mens de rejste til Zion på Missourifloden, der på det tidspunkt var kendt for at være farlig. Denne advarsel bør ikke fortolkes som om, at vi bør undgå at rejse på vand. Herren har »al kraft«, heriblandt kraft over vandene (v. 1).

Lære og Pagter 61-62

Herren er almægtig og kan bevare mig.

På vej tilbage til Kirtland havde Joseph Smith og andre kirkeledere en livstruende oplevelse på Missourifloden (se Saints, 1:133-134). Herren brugte denne mulighed til at advare og instruere sine tjenere. Hvad finder du i Lære og Pagter 61, der tilskynder dig til at sætte din lid til Herren, når du står overfor dine egne udfordringer? Hvorfor er det for eksempel vigtigt at vide, at Gud er »fra evighed til evighed«? (V. 1).

Der findes lignende indsigt i afsnit 62. Hvad lærer Herren dig om sig selv og sin kraft i denne åbenbaring?

Tænk over de trosopbyggende oplevelser, du har haft, når Herren har hjulpet dig til at overvinde åndelig eller fysisk modgang.

Lære og Pagter 62

Herren ønsker, at jeg træffer nogle valg, der »synes [mig] bedst«.

Nogle gange giver Herren os specifik vejledning, og andre gange lader han os træffe en beslutning. Hvordan kan du se dette princip illustreret i Lære og Pagter 62? (Se også L&P 60:5; 61:22). Hvordan har du set dette princip i dit liv? Hvorfor er det godt for os at træffe nogle valg uden specifik vejledning fra Gud?

Se også Eter 2:18-25; Lære og Pagter 58:27-28.

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 60:2-3.Hvorfor tøvede nogle af de første missionærer med at forkynde evangeliet? Hvorfor tøver vi sommetider? Overvej at lave rollespil, hvor familiemedlemmerne kan dele evangeliet i forskellige scenarier.

Lære og Pagter 61:36-39.Hvilke årsager ser vi i disse vers til at være »ved godt mod«? (Se også Joh 16:33). Din familie kan eventuelt skrive eller tegne ting, der gør dem glade, og samle dem i en »godt mod«-krukke. (Sørg for at medtage billeder af Frelseren og påmindelser om hans kærlighed til os). Når familiens medlemmer i løbet af ugen har brug for en påmindelse om årsager til at være glade, kan de vælge noget fra krukken.

Lære og Pagter 61:36.Hvordan kan du hjælpe din familie til at huske, at Frelseren »er midt iblandt« os? I kan beslutte jer for, hvor i jeres hjem I kan have et billede af ham stående fremme. Hvordan kan vi indbyde Frelseren i vores liv?

Lære og Pagter 62:3.I kan måske holde et vidnesbyrdmøde i familien, når I har læst disse vers. Du kan for at forklare, hvad et vidnesbyrd er, ved at dele noget af præsident M. Russell Ballards tale: »Rene vidnesbyrd« (Liahona, nov. 2004, s. 40-43). Hvorfor er det godt at skrive vores vidnesbyrd ned?

Lære og Pagter 62:5, 8.Hvorfor giver Herren os ikke befaling i alt? Hvordan skal vi ifølge vers 8 træffe beslutninger?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Ved Helligåndens vidnesbyrd«, Salmer og sange, nr. 71.

Gør dit personlige studium bedre

Lad Ånden vejlede dig i dit studium. Lad Helligånden vejlede dig. Vær opmærksom på hans hvisken, når han leder dig mod det, du har brug for at lære hver dag, selv hvis hans hvisken angiver, at du læser eller studerer et andet emne, end du normalt ville, eller på en anden måde.

Den gode hyrde, af Del Parson