»21.-27. juni. Lære og Pagter 67-70: ›Værdi … som alle jordens rigdomme‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020
»21.-27. juni. Lære og Pagter 67-70«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021
21.-27. juni
Lære og Pagter 67-70
»Værdi … som alle jordens rigdomme«
Selvom mange åbenbaringer i Lære og Pagter er henvendt til specifikke personer i specifikke situationer, er de »gavnlige for alle mennesker« (»De Tolv Apostles vidnesbyrd om sandheden af Lære og Pagter«, Indledning til Lære og Pagter). Se efter sandheder og principper, der er gavnlige for dig, når du studerer.
Nedskriv dine indtryk
Fra 1828 til 1831 modtog profeten Joseph Smith mange åbenbaringer fra Herren, heriblandt guddommelige råd til individuelle personer, instruktioner om at lede Kirken og inspirerede syn om de sidste dage. Men mange hellige havde ikke læst dem. Åbenbaringerne var endnu ikke udgivet, og de få tilgængelige eksemplarer var håndskrevne på løse ark, der blev delt rundt mellem medlemmer og båret rundt af missionærer.
Så i november 1831 sammenkaldte Joseph et råd af kirkeledere for at tale om udgivelsen af åbenbaringerne. Da disse ledere havde søgt Herrens vilje, lagde de planer om at udgive Befalingernes Bog – forgængeren til Lære og Pagter. Snart ville alle få mulighed for selv at læse Guds ord åbenbaret gennem en levende profet, et klart bevis på, »at nøglerne til vor frelsers riges hemmeligheder atter er blevet betroet mennesket.« Derfor betragter mange hellige dengang og nu disse åbenbaringer for at have »værdi … som alle jordens rigdomme« (L&P 70, afsnitsindledning).
Se Saints, 1:140-143.
Forslag til personligt skriftstudium
Gud står ved sine tjenere og de ord, de taler i hans navn.
Beslutningen om at udgive de åbenbaringer, Joseph Smith havde modtaget, virker nem, men nogle af de første kirkeledere var ikke sikre på, at det var en god ide. En bekymring var angående de mangelfuldheder i sproget, Joseph Smith brugte til at skrive åbenbaringerne. Åbenbaringen i afsnit 67 kom som svar på den bekymring. Hvad lærer du om profeter og åbenbaring af vers 1-9? Hvilke andre indblik får du af 68:3-6?
Inden Befalingernes Bog blev trykt, underskrev flere kirkeledere et vidnesbyrd om, at åbenbaringerne i bogen er sande. Se en kopi af deres vidnesbyrd i »Testimony, circa 2 November 1831«, Revelation Book 1, s. 121, josephsmithpapers.org.
Inspiration fra Helligånden afspejler Herrens vilje.
Ordene i disse vers blev udtalt, da Orson Hyde og andre blev kaldet til »at forkynde det evigtvarende evangelium ved den levende Guds Ånd fra folk til folk og fra land til land« (v. 1). Hvordan kan erklæringen i vers 4 hjælpe en, der bliver sendt ud for at forkynde evangeliet? Hvordan gælder disse ord dig? Tænk på en gang, hvor du blev »tilskyndet af Helligånden« (v. 3) til at sige eller gøre noget. Hvad kan du finde i disse vers, der kan give dig tillid til at følge åndelige tilskyndelser?
Forældre er ansvarlige for at undervise deres børn.
Søster Joy D. Jones, Primarys hovedpræsident, har sagt: »[En] nøgle til at hjælpe børn med at blive modstandsdygtige over for synd er tidligt at begynde kærligt at indgyde dem grundlæggende evangeliske læresætninger og principper fra skrifterne, trosartiklerne, hæftet Til styrke for de unge, primarysangene, salmer og vores egne vidnesbyrd, som vil føre børn til Frelseren« (»En generation, der er modstandsdygtig over for synd«, Liahona, maj 2017, s. 88).
Hvad er ifølge Lære og Pagter 68:25-28 nogle af de »grundlæggende evangeliske læresætninger«, som søster Jones nævnte, at forældre bør lære deres børn? Hvorfor er dette vigtige ansvar givet til forældre? Hvad vil du sige til en forælder, der ikke føler sig kvalificeret til at undervise sine børn om disse ting?
Se også Tad R. Callister, »Forældre: De bedst kvalificerede til at undervise deres børn i evangeliet«, Liahona, nov. 2014, s. 32-34.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Lære og Pagter 67:10-14.Hvordan afholder jalousi, frygt og stolthed os fra at komme Herren nærmere? Hvorfor kan et »naturligt menneske« ikke være i Herrens nærhed? (V. 12; se også Mosi 3:19). Hvad kan vi finde i disse vers, der inspirerer os til at fortsætte »i tålmodighed, indtil [vi] bliver gjort fuldkomne«? (V. 13).
I kan også som familie gennemgå ældste Jeffrey R. Hollands budskab »Så vær da fuldkomne – i sidste ende« (Liahona, nov. 2017, s. 40-42).
-
Lære og Pagter 68:3-4.Familiens medlemmer kan fortælle om oplevelser, der har styrket deres tro på, at Herrens tjeneres ord er »Herrens vilje,« »Herrens sind« og »Guds kraft til frelse« (v. 4). Eller de kan se efter nylige generalkonferencetaler, der er relevant for en udfordring, jeres familie kan have.
-
Lære og Pagter 68:25-35.Disse vers indeholder vigtige råd til »indbyggerne i Zion« (v. 26). Hvad bliver vi inspireret til at forbedre, efter vi har læst disse vers? Det kan være sjovt at lave billeder, der skildrer nogle af principperne i disse vers og gemme dem i jeres hjem. Når nogen så i de kommende dage finder et billede, kan det bruges som mulighed for at undervise om det princip. Hvorfor er hjemmet det bedste sted for børn at lære disse ting?
-
Lære og Pagter 69:1-2.Oliver Cowdery blev sendt til Missouri med skriftlige kopier af profetens åbenbaringer, der skulle trykkes, sammen med penge til at opbygge Kirken der. Hvilket råd gav Herren i vers 1 om Olivers rejse? Hvorfor er det vigtigt at være sammen med personer, der er pålidelige og trofaste? (Se v. 1). Hvornår har venner påvirket os til at træffe gode eller dårlige beslutninger? Hvordan kan vi påvirke andre på en god måde?
-
Lære og Pagter 70:1-4.Herren gav visse ældster ansvaret for at tilse udgivelsen af åbenbaringerne. Selvom vi ikke har lige det ansvar, hvordan kan vi så på en måde blive betragtet som »forvaltere af de åbenbaringer og befalinger«? (V. 3).
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Hjemmet bliver Himlen lig«, Salmer og sange, nr. 192.