Lære og Pagter 2021
27. september-3. oktober. Lære og Pagter 109-110: »Det er dit hus, et sted for din hellighed«


»27. september-3. oktober. Lære og Pagter 109-110: ›Det er dit hus, et sted for din hellighed‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»27. september-3. oktober. Lære og Pagter 109-110«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
Templet i Kirtland

Templet i Kirtland, af Jon McNaughton

27. september-3. oktober

Lære og Pagter 109-110

»Det er dit hus, et sted for din hellighed«

Ældste David A. Bednar henviste til Lære og Pagter 109:24-28 og sagde: »Jeg indbyder jer til igen og igen at studere og under bøn at overveje, hvad disse skriftsteder betyder for jer og jeres familie« (»Ærefuldt have ry og anseelse«, Liahona, maj 2009, s. 99). Overvej denne invitation, mens du studerer.

Nedskriv dine indtryk

Dørene til templet i Kirtland skulle ikke være åbnet før klokken otte om morgenen den 27. marts 1836. Men hellige, som håbede på at være med til indvielsesmødet, begyndte at stille sig i kø allerede klokken syv. Da bænkene og midtergangen hurtigt blev fyldt med ivrige tilbedere, foreslog Joseph en anden lokalitet til dem, der ikke kunne være i templet. Da det blev fyldt, blev der planlagt et yderligere møde. Og det var ikke kun de levende, der var ivrige efter at deltage. Flere øjenvidner vidnede om, at de så engle inde i templet og endda på taget under og efter indvielsen. Det var virkelig som om, at »himmelens hære« var kommet for at »synge og juble« (»Guds Ånd som en ild«, Salmer og sange, nr. 2).

Hvorfor den store begejstring – på begge sider af sløret? Løftet om, at de hellige ville blive »begavet med kraft fra det høje«, var en af grundene til at de samledes i Ohio til at begynde med (L&P 38:32). Og større ting blev lovet for fremtiden. »Dette«, erklærede Herren, »er begyndelsen til den velsignelse, som skal blive udøst over hovedet på mit folk« (L&P 110:10). Den periode, vi nu lever i – med fremskyndet tempeltjeneste og ordinancer tilgængelige for millioner af de levende og de døde – havde sin begyndelse i Kirtland, da »sløret over jorden begyndte at revne« (»Guds Ånd som en ild« på engelsk).

Se også Saints, 1:232-241; »A House for our GodRevelations in Context, s.169-172.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 109

Herren ønsker at velsigne mig i sit hellige hus.

Templet i Kirtland var på visse måder anderledes end de templer, vi kender i dag. Der var ingen altre og intet dåbsbassin, og ordinancer som dåb for de døde og besegling var endnu ikke blevet gengivet. Men de velsignelser beskrevet i afsnit 109, som er indvielsesbønnen for templet i Kirtland, er de velsignelser, som vi modtager i Herrens hus i dag. Gennemgå de følgende vers for at finde nogle af disse velsignelser. Når du læser dem, så overvej, hvorfor de er vigtige for dig og din familie.

Vers 5, 12-13 (se også L&P 110:6-8): I templet kan Herren give sig til kende for os, og vi kan mærke hans kraft.

Vers 9, 17-19, 26, 78-79: I templet tager påtager vi os Herrens navn.

Vers 22-23: Når vi indgår og ærer tempelpagter, giver Herren os kraft til at udføre sit værk.

Vers 24-33: Når vi værdigt tager til templet, kan vi modtage Herrens beskyttelse.

Andre velsignelser:

Hvad tilskynder Helligånden dig til at gøre for at modtage disse velsignelser?

Lære og Pagter 109

Indvielsesbønnen for templet i Kirtland kan lære mig om bøn.

Afsnit 109 er en indvielsesbøn givet til Joseph Smith ved åbenbaring (se afsnitsindledning). Hvad lærer du om bøn af dette afsnit? Når du læser, kan du tænke over dine egne bønner. Hvilke indtryk får du, der kan hjælpe dig med at forbedre din kommunikation med vor himmelske Fader? Hvad bad profeten for eksempel om i sin bøn?

Lære og Pagter 110:1-10

Herren kan give sig til kende for mig i templet.

Hvordan har du det med Frelseren efter at have læst Lære og Pagter 110:1-10? Hvordan har han givet sig til kende for dig i templet? På hvilke måder hjælper han dig til at vide, at han accepterer din indsats og dine ofre?

Billede
Det indre i templet i Kirtland

Begge ender i templet i Kirtland har en forhøjning til præstedømmeledere.

Lære og Pagter 110:11-16

De præstedømmenøgler, der er nødvendige for at udføre Guds værk, findes i Kirken i dag.

For at kunne forstå de præstedømmenøgler, som Moses, Elias og profeten Elias overdrog til Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland, kan du læse ældste Quentin L. Cooks tale »Bered jer til at møde Gud« (Liahona, maj 2018, s. 114-117). Ældste Cook beskrev, hvordan disse nøgler stemmer overens med Kirkens arbejde i dag. Du kan også overveje at lære om fordums profeter ved at studere »Moses«, »Elias« og »Elias, profeten« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Overvej, hvad du kan gøre for at bidrage til det arbejde, der er relateret til disse nøgler.

Se også »Præstedømmets nøgler«, Tro mod sandheden, s. 126; Henry B. Eyring, »Han går foran os«, Liahona, maj 2020, s. 66-69.

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 109.Find som familie nogle vers i afsnit 109, der tilskynder jer til at bruge mere tid i templet (se for eksempel de angivne vers under »Idéer til personligt skriftstudium«). Tal om, hvordan du kan gøre det, som præsident Russell M. Nelson foreslog: »[Find] en udvej til regelmæssigt at lave en aftale med Herren om at være i hans hellige hus, og [hold derefter] den aftale til punkt og prikke og med glæde« (»Bliv forbilledlige sidste dages hellige«, Liahona, nov. 2018, s. 114). Hvis du eller din familie endnu ikke har været i templet, kan I besøge temples.ChurchofJesusChrist.org for at forberede jer til at tage af sted.

Lære og Pagter 109:78-80.Salmen »Guds Ånd som en ild« (Salmer og sange, nr. 2) blev skrevet til indvielsen af templet i Kirtland – og den er blevet sunget til hver tempelindvielse siden. I kan synge denne salme sammen og finde vendinger, der øger jeres taknemmelighed for sidste dages templer. Hvordan relaterer denne salme til budskabet i Lære og Pagter 109:78-80?

Du kan finde indvielsesbønnen for templet tættest på dig på temples.ChurchofJesusChrist.org.

Lære og Pagter 110.Når dine familiemedlemmer læser afsnit 110 og ser på billedet i slutningen af dette oplæg, så bed dem om at forestille sig, hvordan de ville have det, hvis de havde været til stede sammen med Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland. Giv din familie mulighed for at dele deres følelser for Frelseren.

Lære og Pagter 110:15.Hvad kunne hjælpe med at »vende [dine børns] hjerte« til deres forfædre? Du kan finde nogle sjove ideer på FamilySearch.org/discovery. I kan arbejde sammen om at finde forfædre, som har brug for tempelordinancer, og planlægge at udføre disse ordinancer i templet. Du kunne også tale om, hvordan det værk, profeten Elias gengav i templet i Kirtland, øger din kærlighed til dine forfædre.

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Guds Ånd som en ild«, Salmer og sange, nr. 2.

Billede
genoprettelsens røster-ikon

Genoprettelsens røster

Åndelige tilkendegivelser og templet i Kirtland

Billede
Indvielsen af templet i Kirtland

Som en ild nu begynder at lue, af Glen S. Hopkinson

Nedenfor er ordene fra de sidste dages hellige, som var i templet i Kirtland under dets indvielse og til andre møder, der fulgte. Mange sammenlignede deres oplevelser med det, de hellige i fordum oplevede, da de blev »iført kraft fra det høje« til pinse (Luk 24:49; se også ApG 2:1-4; L&P 109:36-37).

Eliza R. Snow

»Nok er indvielsens ceremonier indøvede, men intet jordisk sprog kan beskrive den mindeværdige dags himmelske tilkendegivelser. Engle viste sig for nogle, mens guddommeligt nærvær kunne føles af alle tilstedeværende, og hvert hjerte fyldtes med en ›ubeskrivelig, forklaret glæde‹«.1

Sylvia Cutler Webb

»Et af mine tidligste minder er af indvielsen af templet. Min far tog os op på sit skød og fortalte os, hvorfor vi skulle af sted, og hvad det betød at indvie et Guds hus. Og selvom jeg på det tidspunkt var meget ung, så husker jeg tydeligt begivenheden. Jeg kan se tilbage gennem årenes løb og se, som jeg så dengang, profeten Joseph, der stod med sine hænder rakt op mod himlen, med sit askegrå ansigt og med tårer, der løb ned af kinderne, idet han talte på denne mindeværdige dag. Næsten alle syntes at græde. Huset var så fyldt, at børn for det meste sad på ældre menneskers skød; min søster sad på min fars, og jeg sad på min mors. Jeg kan huske selv de kjoler, vi havde på. Mit sind var dengang for ungt til at forstå betydningen af det hele, men med tiden gik det mere og mere op for mig, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg var privilegeret nok til at have været der«.2

Oliver Cowdery

»Om aftenen mødtes jeg med Kirkens autoriteter i Herrens hus. Ånden blev udgydt – jeg så Guds herlighed, som en stor sky, komme ned og hvile på huset og fylde det med en mægtig brusende vind. Jeg så også tunger, som af ild, hvile på mange … mens de talte i tunger og profeterede.«3

Benjamin Brown

»Mange syn [blev] beskuet. En så en sky hvile på huset, så klar som når solen skinner på en sky som guld. To andre så tre skikkelser svævende i luften i rummet med skinnende nøgler i deres hænder samt desuden en skinnende kæde i deres hænder.«4

Orson Pratt

»Gud var til stede, hans engle var til stede, Helligånden var midt iblandt folket … og de blev fyldt fra deres hoveds isse til fodsålerne på deres fødder med kraft og inspiration fra Helligånden.«5

Nancy Naomi Alexander Tracy

»Da templet blev færdigt og indviet … var det to af de lykkeligste dage i mit liv. Den passende salme, som var komponeret til lejligheden, var ›Guds Ånd som en ild‹. Det var virkelig sandt, at den himmelske indflydelse hvilede på huset … Jeg følte det som om, at det var himlen på jorden.«6

Noter

  1. I Edward W. Tullidge, The Women of Mormondom, 1877, s. 95.

  2. I Karl Ricks Anderson, Joseph Smith’s Kirtland: Eyewitness Accounts, 1996, s. 182-183.

  3. Oliver Cowdery diary, Mar. 27, 1836, Kirkens historiske bibliotek, Salt Lake City.

  4. Benjamin Browns brev til sin kone, Sarah, ca. april 1836, Benjamin Brown family collection, Kirkens historiske bibliotek, Salt Lake City.

  5. Orson Pratt, »Remarks«, Deseret News, 12. jan. 1876, s. 788.

  6. I Richard E. Turley jun. og Brittany A. Chapman, red., Women of Faith in the Latter Days, 2011, 1:442.

Billede
Moses, Elias og profeten Elias viser sig i templet i Kirtland

Moses, Elias og profeten Elias viser sig i templet i Kirtland, af Gary E. Smith

Udskriv