1. Guds Ånd som en ild nu begynder at lue,
vi sidstedagsværket på jorden nu se,
ja, fædrenes håb vi begynder at skue,
og det, som blev talet på jorden skal ske.
[Chorus]
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosianna, hosianna for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
2. Vor Gud nu har udrakt sin hånd over jorden,
at samle hver hellig trods mørke og magt,
og dertil gengivet sit præstedoms orden
og ladet forkynde sin evige pagt.
[Chorus]
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosianna, hosianna for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
3. Nu sønner og døtre i pagten sig fryde;
de råbe, at verden fra synd bort skal gå
og modtage frelse og budskabet lyde,
at gøre sig rede til Zion at gå.
[Chorus]
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosianna, hosianna for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
4. Med vandet vi tvættes, og Ånden Gud giver
de sjæle, som ydmygt i pagten indgå;
de lidende salves med olie og bliver
velsignet af Herren og karske opstå.
[Chorus]
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosianna, hosianna for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!