Musik
Barn Jesus i en krybbe lå


134

Barn Jesus i en krybbe lå

Inderligt

1. Barn Jesus i en krybbe lå,

skønt Himlen var hans eje;

hans pude her blev hø og strå,

mørkt var det om hans leje!

Men stjernen over huset stod,

og oksen kyssed barnets fod.

Haleluja, Haleluja, Barn Jesus!

2. Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,

ryst af din tunge smerte,

et barn er født i Davids stad

til trøst for hvert et hjerte;

til barnet vil vi stige ind

og blive børn i sjæl og sind.

Haleluja, Haleluja, Barn Jesus!

Tekst: H. C. Andersen, 1805–1875

Musik: Niels W. Gade, 1817–1890

Lukas 2:1–20