1. Den store mester kommer,
fuld kærlig er hans id,
han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.
2. Det øjeblik Han venter
og agter kærligt på,
når klarlig hans eget billed,
vil dybt i sølvspejlet stå.
3. Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind,
Han sidder ved hjertegruben,
Han ser i sjælene ind.
4. Og har i hjertedybet
sit billed’ klart han set,
så glædes den høje Mester,
så er hans gerning alt sket.
Tekst: B. S. Ingemann, 1789–1862
Musik: I. P. E. Hartmann, 1805–1900