112
Vor Frelser sig til korset gav
Ærbødigt
1. Vor Frelser sig til korset gav
at efterkomme lovens krav.
Han ofret blev for synd begået,
han ofret blev for synd begået;
vi ved hans død har frelse fået.
2. Grusomme mænd fremtvang hans død.
Naglerne gennembrød hans kød.
For at fuldende Herrens skam,
for at fuldende Herrens skam,
satte de tornekrans på ham.
3. Selv om på korset han led død,
ej klage fra hans læber lød;
hans store værk det blev fuldbragt,
hans store værk det blev fuldbragt,
vor Fader der ham gav sin magt.
4. Arbejdet her på denne jord,
har jeg nu fuldbragt ord for ord.
Fader, den kalk du rækker frem,
Fader, den kalk du rækker frem,
tømmer jeg helt — led mig nu hjem.
5. Af sorg og skam ved Herrens død
gled solen ned i mørkets skød.
Skælvende råber jorden ud,
skælvende råber jorden ud
harmfuldt: ”Se, I har dræbt en Gud.”
6. Han lever, han bød døden trods,
ydmygt for ham vi bøjer os.
Hellige nu ved nadverbord,
hellige nu ved nadverbord
adlyder vi hans bud og ord.
Tekst: Eliza R. Snow, 1804–1887
Musik: George Careless, 1839–1932