27. februar - 5. marts

Matthæus 8; Markus 2-4; Lukas 7

»Din tro har frelst dig«

Vær forsigtig med ikke at forhaste dit studium af skrifterne. Tag dig tid til bøn og eftertanke, selvom det betyder, at du ikke har tid til at læse alle vers. Disse øjeblikke med eftertanke fører ofte til personlig åbenbaring.

Nedskriv dine indtryk

Et af de klareste budskaber i Det Nye Testamente er, at Jesus Kristus er en, der helbreder. Der er mange beretninger om Frelserens helbredelse af syge og plagede – fra en kvinde med feber til en enkes søn, der døde. Hvorfor lægge vægt på fysisk helbredelse? Hvilke budskaber kan der være til os i disse mirakler? Et tydeligt budskab er i hvert fald, at Jesus Kristus er Guds Søn, med magt over alt, deriblandt vores fysiske smerter og ufuldkommenheder. Men en anden betydning findes i hans ord til de skeptiske skriftkloge: »Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« (Mark 2:10). Så når du læser om en blind person eller en spedalsk, der bliver helbredt, kan du måske tænke på den helbredelse – både åndelig og fysisk – som du kan modtage fra Frelseren og høre ham sige til dig: »Din tro har frelst dig« (Luk 7:50).

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 8; Markus 2-3; Lukas 7

Frelseren kan helbrede svagheder og sygdomme.

I disse par kapitler nævnes der mange tilfælde med mirakuløse helbredelser, der blev udført af Frelseren. Når du studerer disse helbredelser, så se efter mulige budskaber til dig. Du kan spørge dig selv: Hvad fortæller beretningen mig om tro på Jesus Kristus? Hvad lærer denne beretning mig om Frelseren? Hvad ønsker Gud, at jeg skal lære af dette mirakel? Her er nogle eksempler, men der er mange flere:

• En spedalsk (Matt 8:1-4)

• En officers tjener (Matt 8:5-13; Luk 7:1-10)

• Peters svigermor (Matt 8:14-15)

• En mand med lammelse (Mark 2:1-12)

• En mand med en vissen hånd (Mark 3:1-5)

• Søn af enken fra Nain (Luk 7:11-16)

Se også David A. Bednar, »Accept af Herrens vilje og timing«, Liahona, aug. 2016, s. 17-23; Neil L. Andersen, »Såret«, Liahona, nov. 2018, s. 83–86.

Markus 2:15-17; Lukas 7:36-50

Jesus Kristus kom ikke for at fordømme syndere, men for at helbrede dem.

Mens du læser i disse vers om Jesu samtaler med skriftkloge og farisæere, kan du overveje, om du kan se dig selv i disse beretninger. Er dine tanker og handlinger for eksempel nogensinde som farisæeren Simons? Hvordan ville du beskrive forskellen mellem den måde, Jesus så syndere på, og den måde, farisæere som Simon så dem på? Overvej, hvordan de, der er tynget af synd, kan have det, når de er sammen med Frelseren. Hvordan har de det, når de er sammen med dig?

Du kan også tænke over, på hvilke måder du er som den kvinde, der er beskrevet i Lukas 7:36-50. Hvornår har du oplevet den ømhed og barmhjertighed, som Frelseren viste kvinden? Hvad kan du lære af hendes eksempel på tro, kærlighed og ydmyghed?

Se også Johannes 3:17; Lukas 9:51-56; Dieter F. Uchtdorf, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 107-110.

Matthæus 8:18-22; Markus 3:31-35

At være Jesu Kristi discipel betyder at sætte ham først i mit liv.

I disse vers underviste Jesus om, at det at være hans discipel kræver, at vi sætter ham først i vores liv, selvom det nogle gange betyder, at vi må ofre andre ting, som er vigtige for os. Når du studerer disse skriftsteder, så tænk over, hvordan du selv er en discipel. Hvorfor skal disciple være villige til at sætte Frelseren først? Hvad skal du eventuelt være villig til at opgive for at sætte Jesus først? (se også Luk 9:57-62).

Matthæus 8:23-27; Markus 4:35-41

Jesus Kristus har kraft til at bringe fred midt i livets storme.

Har du nogensinde følt på samme måde, som Jesu disciple gjorde, da det stormede på søen – de så de store bølger fylde båden og spurgte: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?«

I Markus 4:35-41 finder du fire spørgsmål. Skriv dem alle ned og tænk over, hvad de lærer dig om at møde livets udfordringer med tro på Jesus Kristus. Hvordan stilner Frelseren stormene i dit liv?

Se også Lisa L. Harkness, »Ti stille, hold inde!«, Liahona, nov. 2020, s. 80-82.

Fra frygt til tro, af Howard Lyon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Matthæus 8; Markus 2-4; Lukas 7I kan overveje at lave en liste over de mirakler, der er beskrevet i disse kapitler. Prøv at finde eller tegne billeder af nogle af dem (se Evangelisk kunst eller JesuKristiKirke.org). Hvert familiemedlem kan bruge billeder til at fortælle om et af miraklerne og fortælle, hvad de kan lære af det. I kan også fortælle om mirakler, som I har oplevet eller læst om i vor tid.

Matthæus 8:5-13; Lukas 7:1-10Hvad var det ved officerens tro, der gjorde indtryk på Jesus? Hvordan kan vi vise lignende tro på Jesus Kristus?

Markus 2:1-12.»Kapitel 23: Manden der ikke kunne gå« (i Historier fra Det Nye Testamente, s. 57-58, kan hjælpe din familie med at drøfte Mark 2:1-12. På hvilken måde kan vi være ligesom vennerne til den mand, der ikke kunne gå? Hvem har været en sådan ven for os?

Markus 4:35-41.Kunne denne beretning hjælpe din familie, når de er bange? Måske kan de læse vers 39 og fortælle om oplevelser, hvor Frelseren hjalp dem til at føle fred.

Børn vil måske kunne lide at lade som om, at de er i en båd i et stormfuldt hav, mens nogen læser Markus 4:35-38. Når så nogen læser vers 39, kan de lade som om de er i en båd i et roligt hav. I kan også synge en sang sammen om at finde fred i Frelseren såsom »Mester, se uvejret truer« (Salmer og sange, nr. 54). Hvilke sætninger i sangen lærer os om den fred, Jesus tilbyder?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Foreslået salme »Mester, se uvejret truer«, Salmer og sange, nr. 54.

Gør undervisningen bedre

Vær tilgængelig og til stede. Nogle af de bedste undervisningsmuligheder begynder med et spørgsmål eller en dyb bekymring, der udtrykkes af en i familien. Lad familiemedlemmerne vide gennem dine ord og handlinger, at du er ivrig efter at høre, hvad de har at sige. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

Kristus og den lamme mand, af J. Kirk Richards