Det Gamle Testamente 2022
28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13: »Husk denne dag, da I drog ud af Egypten«


»28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13: ›Husk denne dag, da I drog ud af Egypten‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Moses, Aron og Farao

Illustration af Moses og Aron ved Faraos hof, af Robert T. Barrett

28. marts-3. april

2 Mosebog 7-13

»Husk denne dag, da I drog ud af Egypten«

Mens du læser og tænker over 2 Mosebog 7-11, så nedskriv de indtryk, du modtager. Hvis du gør det rigtigt, vil din evne til at genkende Helligåndens hvisken vokse.

Nedskriv dine indtryk

Plage efter plage ramte Egypten, men Farao nægtede fortsat at sætte israelitterne fri. Og alligevel fortsatte Gud med at demonstrere sin magt og give Farao muligheder for at acceptere det, når han sagde: »Jeg er Herren« og »der ikke er nogen som mig på hele jorden« (2 Mos 7:5; 9:14). I mellemtiden må Moses og israelitterne have set til med ærefrygt, mens Gud manifesterede sin kraft på deres vegne. Disse fortsatte tegn må have bekræftet deres tro på Gud og styrket deres villighed til at følge Guds profet. Efter ni forfærdelige plager ikke havde formået at sætte israelitterne fri, blev det den tiende plage – alle førstefødtes død, heriblandt Faraos førstefødte – som til sidst gjorde ende på fangenskabet. Det virker passende, for i alle former for åndeligt fangenskab er der kun en virkelig måde at undslippe på. Lige meget hvad vi ellers måtte have forsøgt tidligere, så er det med os, som det var med Israels børn. Det er kun ved Jesu Kristi offer, den førstefødtes blod – som af et lam uden plet og lyde – der vil frelse os.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

2 Mosebog 7-11

Jeg kan vælge at blødgøre mit hjerte.

Forhåbentligt vil din vilje aldrig være i så direkte modstrid med Guds som Faraos var. Dog oplever vi alle tidspunkter, hvor vores hjerte ikke er så blødt, som det burde være. Så der er noget at lære af Faraos handlinger, der er nedskrevet i 2 Mosebog 7-10. Når du læser om plagerne i disse kapitler, hvad springer dig så i øjnene ved Faraos reaktioner? Kan du se lignende tendenser til forhærdelse hos dig selv? Tænk over, hvad du lærer i disse kapitler om, hvad det betyder at have et blødt hjerte.

Bemærk, at Joseph Smiths oversættelse af 2 Mosebog 7:3, 13; 9:12; 10:1, 20, 27; 11:10 forklarer, at Herren ikke forhærdede Faraos hjerte – Farao forhærdede selv sit hjerte (se fodnoterne til hvert vers).

Hvad lærer du af følgende skriftsteder om at udvikle et blødt hjerte? 1 Nefi 2:16; Mosija 3:19; Alma 24:7-8; 62:41; Eter 12:27.

Se også Michael T. Ringwood, »En lethed og villighed til at tro«, Liahona, nov. 2009, s. 100-102.

2 Mosebog 12:1-42

Pesach symboliserer Jesu Kristi forsoning.

Den eneste måde, som israelitterne kunne blive skånet på fra den tiende plage, der er beskrevet i 2 Mosebog 11:4-5, var ved nøjagtigt at følge de instruktioner, Herren gav Moses i 2 Mosebog 12, et ritual, der er kendt som pesach eller jødisk påske eller »det usyrede brøds fest.« Pesach lærer os med symboler, at på samme måde som Herren udfriede israelitterne fra trældom i Egypten, så kan han udfri os fra syndens trældom. Hvad kan du finde i instruktionerne og symbolerne fra pesach, som minder dig om Jesus Kristus og hans forsoning? Hvad antyder disse symboler og instruktioner for dig om, hvordan man skal modtage velsignelserne fra hans forsoning? Hvad kan det eksempelvis repræsentere at smøre lammeblod på dørstolperne? (Vers 7). Hvad betyder det at have »sandaler på fødderne og stav i hånden«? (Vers 11).

Se også Lære og Pagter 89:21.

folk, der tager nadveren

Nadveren hjælper os huske vores befrier, Jesus Kristus.

2 Mosebog 12:14-17, 24-27; 13:1-16

Nadveren hjælper mig med at huske min udfrielse gennem Jesus Kristus.

Frelseren ville have israelitterne til altid at huske, at han befriede dem, selv når deres fangenskab var blevet et fjernt minde. Det er grunden til, at han befalede dem at fejre pesach hvert år. Læs hans instruktioner i 2 Mosebog 12:14-17, 24-27; 13:1-16, og tænk over, hvad du gør for at huske Guds velsignelser til dig. Hvordan kan du bevare mindet fra »slægt efter slægt«? (se 2 Mos 12:14, 26-27).

Hvilke ligheder kan du se mellem formålet med pesach-festmåltidet og nadveren? Når du læser om den jødiske påske, hvad minder dig så om nadveren og giver den mere mening? Overvej, hvad du kan gøre for »altid at erindre« Jesus Kristus (Moro 4:3; 5:2; se også Luk 22:7-8, 19-20).

Du kan også tænke over andre ting, som Herren vil have dig til at huske, se eksempelvis, Helaman 5:6-12; Moroni 10:3; Lære og Pagter 3:3-5, 10; 18:10; 52:40.

Se også Johannes 6:54; »Altid erindre ham« (video), ChurchofJesusChrist.org; »Nadveren ved Herrens måltid«, i Kirkens præsidenters lærdomme: Howard W. Hunter (2015), s. 197-206.

5:28
family study icon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

2 Mosebog 7-12.Måske kan jeres familie efter at have læst om de plager, som Herren lod ramme egypterne som tegn på sin kraft, tale med hinanden om, hvordan Herren viser sin kraft i dag.

2 Mosebog 8:28, 32; 9:27-28, 34-35.Disse vers kan bruges til at indlede en diskussion om vigtigheden af at holde ord. Måske kan familiemedlemmer fortælle om oplevelser, hvor de har set andre gøre det, de har aftalt.

2 Mosebog 12:1-42.Når I har læst 2 Mosebog 12:1-42 sammen, kan I på papirstykker skrive ting, man kan gøre for at huske Jesu Kristi forsoning. Eftersom lammets blod på dørstolperne (se vers 23) repræsenterede Frelseren, kan I placere jeres papirstykker rundt om en døråbning i hjemmet. I kan også spise nogle af retterne fra pesach, for eksempel usyret brød (knækbrød eller fladbrød) eller bitre urter (persille eller peberrod), og snakke om, hvordan pesach hjælper os med at huske, hvordan Gud befriede sit folk. Det usyrede brød minder dem for eksempel om, at der ikke var tid til at få deres brød til at hæve, før de måtte flygte fra fangenskab. Urternes bitterhed hjælper dem med at mindes bitterheden ved fangenskab.

2 Mosebog 12:14, 24-27.Måske kan I gennemgå disse vers som familie, før jeres næste nadvermøde. Hvordan relaterer disse vers sig til nadveren? Hvordan kan vi i højere grad gøre nadveren til et »mindesmærke« om det, Frelseren har gjort for os?

Få flere ideer til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Til minde om den korsfæstede«, Salmer og sange, nr. 117.

Gør undervisningen bedre

Anvend illustrationer. Bed din familie om at finde nogle ting, de kan bruge som hjælp til at forstå principperne i de skrifter, I læser. Bløde og hårde genstande kan for eksempel hjælpe familiemedlemmer til at diskutere forskellen på et blødt og et hårdt hjerte.

Hebræisk familie ved pesach-måltid

Illustration af et pesach-måltid, af Brian Call