Noget at være opmærksom på

Poesi i Det Gamle Testamente

I de bøger i Det Gamle Testamente, der kommer før Jobs Bog, finder vi mest historier – fortællende beretninger, der beskriver historiske begivenheder fra et åndeligt perspektiv. Noa byggede en ark, Moses udfriede Israel, Hanna bad om at få en søn og så videre. Fra og med Job finder vi en anden skrivestil, hvor forfatterne i Det Gamle Testamente anvendte sig af poetisk sprog for at udtrykke dybe følelser eller vigtige profetier på en mindeværdig måde.

Vi har allerede set et par eksempler på poesi drysset hen over de historiske bøger i Det Gamle Testamente. Og fra Jobs Bog og fremad vil vi se meget mere af det. Bøgerne Job, Salmerne og Ordsprogene er næsten udelukkende poesi, og lige så er dele af bl.a. profeterne Esajas’, Jeremias’ og Amos’ skrifter. Da det er anderledes at læse poesi end en historie, kræver det ofte en anden tilgang at forstå den. Her er nogle tanker, der kan gøre jeres læsning af poesi i Det Gamle Testamente mere meningsfuld.

Lær hebraisk poesi at kende

For det første kan det være en hjælp for jer at huske på, at hebraisk poesi i Det Gamle Testamente ikke er baseret på rim, ligesom andre former for poesi. Og selvom rytme, ordspil og gentagelse af lyde er almindelige træk ved gammel hebraisk poesi, går de ofte tabt i oversættelsen. Et mønster, I dog vil bemærke, er gentagelsen af tanker eller idéer, det kaldes nogle gange »parallelisme«. Disse verslinjer fra Esajas Bog indeholder et enkelt eksempel:

• Ifør dig din styrke, o Zion;

• ifør dig dine smukke klæder, o Jerusalem (Es 52:1).

Den 29. salme har mange parallelle verslinjer – her er et eksempel:

• Herrens røst lyder med kraft;

• Herrens røst lyder med vælde (Sl 29:4).

Og her er et tilfælde, der gør skriftstedet lettere at forstå, når man ved, at den anden verslinje er parallel med den første:

• Det var dog mig, der i alle jeres byer gjorde tænder uvirksomme

• og skabte mangel på brød overalt (Am 4:6).

I disse eksempler gentages den samme idé med små forskelle. Denne teknik kan understrege den gentagede idé, mens man bruger forskellene til mere detaljeret at beskrive eller udvikle den.

I andre tilfælde bruger de to parallelle sætninger lignende sprog til at formidle kontrasterende idéer, som i dette eksempel:

• Et mildt svar afvender vrede:

• et sårende ord vækker harme (Ordsp 15:1).

Denne parallelisme opstod ikke ved et tilfælde. Forfatterne brugte den med vilje. Den gjorde det muligt for dem at udtrykke åndelige følelser eller sandheder på en måde, som de syntes var både kraftfuld og smuk. Så når I bemærker parallelisme i Det Gamle Testamentes skrivestil, så spørg jer selv, hvordan det hjælper jer med at forstå forfatterens budskab. Hvad forsøgte Esajas for eksempel at sige ved at forbinde »styrke« med »smukke klæder« og »Zion« med »Jerusalem«? (Es 52:1). Hvad kan vi udlede om udtrykket »et mildt svar«, hvis vi ved, at »et sårende ord« er det modsatte? (Ordsp 15:1).

Han giver mig kraft på ny, af Walter Rane

Hebraisk poesi som en ny ven

Det kan være nyttigt at sammenligne læsning af poesi med at møde en ny person. For eksempel kan I sammenligne læsning af poesi i Det Gamle Testamente med at møde nogen fra et fjernt land og en fremmed kultur, der ikke taler det samme sprog som os – og som tilfældigvis er over to tusind år gammel. Denne person vil sandsynligvis sige ting, vi ikke forstår i begyndelsen, men det betyder ikke, at han eller hun ikke har noget værdifuldt at fortælle os. Med lidt tålmodighed og lidt medfølelse kan vores nye bekendtskab til sidst blive en kær ven. Vi må bare bruge lidt tid sammen og prøve at se tingene fra hans eller hendes synspunkt. Vi kan endda opdage, at vi faktisk forstår hinanden ret godt.

Så første gang I læser et afsnit fra Esajas, kan I f.eks. betragte det som jeres første introduktion til et nyt bekendtskab. Spørg jer selv: »Hvad er mit generelle indtryk?« Hvilke følelser bringer skriftstedet frem i mig – selvom jeg ikke forstår hvert ord? Læs det igen, flere gange hvis det er muligt. Nogle finder mere mening ved at læse skriftstederne højt. Læg mærke til specifikke ord, som Esajas bruger, især ting, som I levende kan forestille jer. Hvilke følelser bringer disse billeder frem i jer? Hvad antyder billedsproget, at Esajas følte? Jo mere I studerer disse gammeltestamentlige digteres ord, desto mere vil I opdage, at de bevidst valgte deres ord og teknikker for at udtrykke et dybt, åndeligt budskab.

Digte kan være vidunderlige venner, fordi de hjælper os med at forstå vores følelser og oplevelser. Digtene i Det Gamle Testamente er især dyrebare, fordi de hjælper os med at forstå vores vigtigste følelser og oplevelser – dem, der har at gøre med vores forhold til Gud.

Når I studerer poesien i Det Gamle Testamente, så husk, at skriftstudiet er mest værdifuldt, når det fører os til Jesus Kristus. Søg efter symboler, billedsprog og sandheder, der opbygger jeres tro på ham. Lyt efter tilskyndelser fra Helligånden, mens I studerer.

Visdomslitteratur

En kategori af Det Gamle Testamentes poesi kaldes af forskere for »visdomslitteratur«. Job, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog falder ind under denne kategori. Mens salmer udtrykker følelser af lovprisning, sorg og tilbedelse, fokuserer visdomslitteratur på tidløse råd eller dybe, filosofiske spørgsmål. Jobs Bog udforsker for eksempel Guds retfærdighed og årsagerne til menneskelig lidelse. Ordsprogenes Bog giver råd om, hvordan man lever et godt liv, herunder kloge ordsprog, der er indsamlet og videregivet fra tidligere generationer. Og Prædikerens Bog sætter spørgsmålstegn ved selve formålet med livet – når alt virker flygtigt og tilfældigt, hvor finder vi da den sande mening? I kan måske tænke på visdomslitteratur som tankevækkende samtaler med inspirerede mentorer, der ønsker at dele observationer om Gud og den verden, han skabte – og måske hjælpe jer med at forstå disse ting lidt bedre, end I gjorde før.