Det Gamle Testamente 2022
15.-21. august. Salmernes Bog 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86: »Så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig.«


»15.-21. august. Salmernes Bog 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86: ›Så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»15.-21. august. Salmernes Bog 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Jesus holder en lampe

Frelser det fortabte, af Michael T. Malm

15.-21. august

Salmerne 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86

»Så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig«

Dette oplæg identificerer nogle af de doktrinære emner, der omtales i disse salmer. Mens I studerer, kan visse ord, billeder eller idéer springe jer i øjnene. Hvad føler I, at Herren prøver at lære jer?

Nedskriv dine indtryk

Salmisterne delte dybt personlige følelser i deres poesi. De skrev om at føle sig modløse, bange og angerfulde. Nogle gange syntes de tilmed at føle sig forladt af Gud, og nogle salmer udtrykker frustration eller desperation. Hvis I nogen sinde har haft følelser som disse, kan Salmernes Bog hjælpe jer med at sande, at I ikke er de eneste. Men I finder også salmer, der kan opmuntre jer, når I føler sådan, for salmisterne lovpriste også Herren for hans godhed, de var forundrede over hans magt og glædede sig over hans barmhjertighed. De vidste, at verden er fyldt med ondskab og synd, men at Herren er »god og tilgiver gerne« (Sl 86:5). De forstod, at det at have tro på Herren ikke betyder, at man aldrig behøver at kæmpe med bekymringer, synd eller frygt. Det betyder, at I ved, hvem I kan gå til, når I kæmper med det.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Salmerne 49; 62:6-13

Forløsning opnås kun ved Jesus Kristus.

Salmerne 49 har et budskab til »høj og lav, rig såvel som fattig!« (vers 3). Hvad mener du, at det budskab er? Hvad føler du, at Salmerne 62:6-13 føjer til dette budskab?

Når du læser disse salmer, kan det måske få dig til at tænke over, hvordan nogle mennesker sætter sin lid til noget andet end Gud, hvad forløsning angår (se Sl 49:7-8). Hvordan påvirkes dit liv af dit vidnesbyrd om, at »Gud vil løskøbe [dit] liv«? (Vers 16).

Se også Ordsprogene 28:6; Alma 34:8-17.

Salmerne 51; 85-86

På grund af Frelserens barmhjertighed kan jeg blive tilgivet for mine synder.

Bønnerne om barmhjertighed i Salmerne 51 tilskrives kong David, der havde gjort sig skyldig i ægteskabsbrud og mord (se 2 Sam 11). Selv når vores synder er mindre alvorlige, kan vi relatere til det behov for barmhjertighed, der er udtrykt i denne salme. Vi kan også lære noget om, hvad det betyder at omvende sig. Hvilke ord eller sætninger i Salmerne 51 lærer dig for eksempel om den indstilling, vi må have for at omvende os? Hvad lærer du om den virkning, Frelserens forsoning kan få i dit liv?

Du kan måske stille de samme spørgsmål, når du læser Salmerne 85-86. Du kan også søge efter sætninger, der beskriver Herren. Hvordan styrker disse sætninger din tro på, at han vil tilgive dig? (Se f.eks. Sl 86:5, 13, 15).

Se også Alma 36; Russell M. Nelson, »Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 67-69; Carole M. Stephens, »Helbredelsens Mester«, Liahona, nov. 2016, s. 9-12.

Salmerne 51:13-15; 66:16-17; 71:15-24

Mit vidnesbyrd om Jesus Kristus kan hjælpe andre med at komme til ham.

Tænk over, hvordan du fik dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forsonende kraft. Derefter kan du, mens du studerer Salmerne 51:13-15; 66:16-17; 71:15-24, tænke på, hvordan du kan invitere andre til at »komme og se Guds gerninger« (Sl 66:5). Hvad betyder det for dig »dagen lang [at] forkynde [hans] retfærdighed«? (Sl 71:24). Hvordan vil I fortælle andre, »hvad han har gjort for [dig]«? (Sl 66:16).

Se også Mosija 28:1-4; Alma 26.

to unge mænd taler med hinanden

Vi kan dele vores vidnesbyrd om andre om, hvad Herren har gjort for os.

Salmerne 63; 69; 77-78

Herren vil hjælpe mig i nødens stund.

Flere salmer beskriver levende, hvordan det føles at være fjern fra Gud og desperat behøve hans hjælp. Du kan overveje at søge efter sådanne beskrivelser i Salmerne 63:2, 9; 69:2-9, 19-22; 77:2-10. Hvad finder du i Salmerne 63; 69 og 77-78, der beroligede disse salmister?

Når du har det svært, hvordan hjælper det dig så at huske på »Herrens gerninger« og hans »undere i fortiden«? (Sl 77:12). Nogle af disse undere er beskrevet i Salmerne 78. Mens du læser om dem, kan du overveje, hvad der hjælper dig med at »sætte [din] lid til Gud« (vers 7). Hvilke erfaringer fra din slægts historie inspirerer dig?

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Salmerne 51:17.Overvej, hvordan I kan fortælle jeres familie, hvad det vil sige at have et knust hjerte. I kan for eksempel på skift åbne noget, der har en hård skal, som et æg eller en nød. Hvordan er vores hjerte nogle gange som disse skaller? Hvordan kan vi åbne vores hjerte for Herren? I kan få nogle idéer ved at læse Salmerne 51 sammen.

Salmerne 61:3-4.Familiemedlemmer kan måske have fornøjelse af at tegne billeder af symbolerne i disse vers og drøfte, hvordan Jesus Kristus er som en »høj«, en »klippe«, »[vores] tilflugt« og »et fæstningstårn«.

Salmerne 71:17-18; 78:6-8.Hvad vil Herren have jer til at »berette til alle slægter, der kommer«? (Sl 78:6). Måske kunne hvert familiemedlem dele et eksempel på Herrens »undere«, såsom en beretning fra skriften, en oplevelse eller et personligt vidnesbyrd, der hjælper dem med »sætte deres lid til Gud« (Sl 71:18; 78:8).

Salmerne 72.Salmerne 72 blev skrevet af David om sin søn Salomo, men meget af det gælder også for Jesus Kristus. Når jeres familie læser denne salme, kan de holde et billede af Frelseren op, hver gang de finder vers, der minder dem om Jesus Kristus. Hvordan kan vi hjælpe med at opfylde ønsket om, at »hans herlighed skal fylde hele jorden«? (Sl 72:19; se også L&P 65:2).

Salmerne 85:11.Dette vers kan inspirere til en drøftelse af begivenheder i forbindelse med gengivelsen af evangeliet – hvordan Mormons Bog er sandhed, der »[blev bragt] frem fra jorden«, og hvordan himmelske budbringere kom »ned fra himlen« (se også Moses 7:62).

3:43

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jeg trænger til din trøst«, Salmer og sange, nr. 51.

Gør undervisningen bedre

Brug afveksling. Vær opmærksom på, hvordan I kan variere jeres undervisning i evangeliet. Hvis I gør det, så vil eleverne opleve en rigdom og skønhed … Overvej, hvordan man ved hjælp af musik, beretninger, billeder og anden kunst kan invitere Ånden« (Undervisning på Frelserens måde, s. 22).

Mand, der knæler foran Jesus

Tvivl ikke, Thomas, af J. Kirk Richards