Lære og Pagter 2021
5.-11. juli. Lære og Pagter 76: »Stor skal deres belønning være og evig skal deres herlighed være«


»5.-11. juli. Lære og Pagter 76: ›Stor skal deres belønning være og evig skal deres herlighed være‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020

»5.-11. juli. Lære og Pagter 76«, Kom og følg mig – Primary: 2021

galakse i rummet

Tilflugtssted, af Shaelynn Abel

5.-11. juli

Lære og Pagter 76

»Stor skal deres belønning være og evig skal deres herlighed være«

Når du studerer Lære og Pagter 76, så tænk over, hvad vor himmelske Fader ønsker, at børnene i din klasse ved om ham, Frelseren, dem selv og deres evige skæbne.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Vis billeder eller aktivitetssider fra denne uges oplæg eller tidligere oplæg. Lad børnene fortælle dig, hvad de ser på billederne, og hvad de husker, de har lært af dem.

undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Lære og Pagter 76:24

Vi er alle Guds børn.

Præsident Dallin H. Oaks har sagt, at hvis vi »i et ungt menneskes sind grundfæster den vægtige tanke, at han eller hun er Guds barn,« kan vi give dem »selvrespekt og motivation til at overvinde livets problemer« (»Vægtige begreber«, Stjernen, jan. 1996, s. 26).

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at forstå deres potentiale til at blive som Gud ved at vise dem, hvordan dyrebørn vokser og bliver som deres forældre – børnene kan for eksempel matche billeder af dyr med dyrets afkom. Slå op på Lære og Pagter 76:24 og fortæl børnene, at vi alle er »Guds sønner og døtre.« Bær dit vidnesbyrd om, at Gud er vores Fader, og at vi kan blive som vores himmelske Forældre.

  • Syng »Jeg er Guds kære barn« sammen (Børnenes sangbog, s. 2-3), og bed børnene om at pege på sig selv, når de synger »Jeg«. Syng den igen, og bed dem om at bytte »Jeg er« ud med »Du er« og pege på en anden i klassen.

Lære og Pagter 76:40-42

Jesus Kristus er verdens Frelser.

Ordet evangelium betyder det glædelige budskab. Det glædelige budskab, evangeliet bringer, er, at Jesus Kristus »kom til verden … for at … rense den for al uretfærdighed« (v. 41).

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene om en god nyhed, du hørte for nylig. Bed dem fortælle noget godt nyt, de har hørt. Fortæl dem derpå evangeliets glade budskab ved at læse Lære og Pagter 76:41-42. Spørg børnene, hvad dette glade budskab for dem til at føle. Fortæl dem, hvilken glæde det bringer dig.

  • Vis et billede af Jesus Kristus. Spørg børnene om de ved, hvad Jesus Kristus gjorde for os. Vis dem noget, der er beskidt, og noget der er rent (fx et hvidt tørklæde eller papir), og forklar, at synd er ligesom snavs på vores ånd, men Jesus Kristus kom for at hjælpe os til at blive rene igen.

    Jesus sammen med børn

    Lad de små børn, af J. Kirk Richards

Lære og Pagter 76:62

Vor himmelske Fader ønsker, at jeg kommer tilbage og bor hos ham for evigt.

Joseph Smiths og Sidney Rigdons syn om det celestiale rige åbenbarede de store velsignelser, Gud har forberedt for sine børn, såvel som ting, vi må gøre for at modtage de velsignelser.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene om de tre herlighedsriger, som Joseph og Sidney så i deres syn. (Du kan læse dele af eller hele »Kapitel 26: De tre riger i himlen« (Historier fra Lære og Pagter, s. 97-103) for børnene eller vise den tilsvarende video på ChurchofJesusChrist.org). Spørg, hvad børnene kan lide ved synet. Fokuser især på at beskrive det celestiale rige, og bær vidnesbyrd om, at det er der, vor himmelske Fader ønsker, at vi alle skal være.

  • Læs Lære og Pagter 76:62 for børnene, og bed dem om at tegne sig selv med vor himmelske Fader og Jesus Kristus i det celestiale rige.

undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Lære og Pagter 76:5, 41-42, 69

Jesus Kristus er min Frelser.

Hjælp børnene til at forstå, at de herlige velsignelser, Gud lover de trofaste i det næste liv, kun er mulige på grund af Frelseren Jesus Kristus.

Mulige aktiviteter

  • Skriv Hvad har Jesus gjort for mig? på tavlen. Bed børnene om for sig selv at læse vers 5, 41-42 eller vers 69 i afsnit 76 og se efter mulige svar på spørgsmålet på tavlen. Lad dem give deres svar (se også »Han sendte sin Søn«, Børnenes sangbog, s. 20-21). Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed for det, som Frelseren har gjort for os?

  • Skriv den tredje trosartikel på tavlen, og efterlad blanke felter i stedet for nøgleord. Giv børnene sedler med de manglende ord, og bed dem om at komme ordene ind de rigtige steder på tavlen. Hvad lærer trosartiklen os om, hvorfor vi har brug for Jesus Kristus?

Lære og Pagter 76:12, 15-19, 114-116

Studium af skrifterne kan hjælpe mig til at »forstå det, som hører Gud til«.

Joseph Smith og Sidney Rigdon fik Lære og Pagter 76, da de tænkte over skrifterne. Hjælp børnene til at se, hvordan studium af skrifterne kan indbyde til åbenbaring gennem Helligånden.

Mulige aktiviteter

  • Spørg børnene, om de ved, hvad Joseph Smith og Sidney Rigdon var i gang med, da de så synet i Lære og Pagter 76. Bed dem om at læse vers 15-19 for at finde ud af det. Fortæl om en gang, hvor du fik inspiration, mens du læste skrifterne, og bed børnene om at tale om de åndelige følelser, de har modtaget, når de har læst skrifterne.

  • Bed dem om at lukke øjnene og prøve at udføre en opgave, for eksempel at farvelægge en tegning eller åbne skrifterne på et bestemt vers. Hvad kan være svært at gøre, når vores øjne er åndeligt lukkede? Læs Lære og Pagter 76:12, 15-19 og 114-116 sammen for at finde ud af, hvad vi skal gøre for at få åbnet vores øjne åndeligt.

Lære og Pagter 76:50-70

Vor himmelske Fader har forberedt et rige med celestial herlighed til mig.

Når børnene kender til den celestiale herlighed, Gud har forberedt for dem, kan det inspirere dem til at »sejre[] ved tro« (v. 53) over de prøvelser og fristelser, de kommer ud for.

Mulige aktiviteter

  • Hvis nogen spørger os: »Hvorfor skal jeg følge Jesus Kristus og holde hans befalinger?«, hvad vil vi så sige? Bed børnene om at se efter svar i Lære og Pagter 76:50-70, der beskriver dem, der får evigt liv i det celestiale rige. Lad dem lave et rollespil for at besvare spørgsmålet. Bær dit vidnesbyrd om de store velsignelser, vor himmelske Fader har forberedt til os, hvis vi følger Jesus Kristus.

  • Tegn en stor sol på et stykke papir, og klip den ud i puslespilsbrikker. Giv alle børnene et stykke sammen med et af følgende skriftsteder: Lære og Pagter 76:51, 76:52, 76:53 og 131:1-2. Bed dem om at finde noget i deres vers, vi må gøre for at få evigt liv i det celestiale rige (nogle vers indeholder mere end et svar), og skriv det på deres del af solen. Når de sammen prøver at samle puslespillet, så udtryk din tillid til dem om, at de, med Frelserens hjælp, kan kvalificere sig til det celestiale rige.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Bed børnene om at bruge denne uges aktivitetsside til at lære deres familie om det, de har lært om synet, Joseph Smith og Sidney Rigdon havde.

Gør undervisningen bedre

Anvend skrifterne. Selvom de børn, du underviser, endnu ikke kan læse, så anvend skrifterne ofte, når du underviser dem. Lad dem se, at de sandheder, du taler om, kommer fra skrifterne.